Logbøger

Syv hjul på bilen
Bilen klargøres på Toyota Danmarks centralværksted i Middelfart.

Klargøring
Efter klargøring på Toyotas centralværksted i Middelfart overtager Jyllands-Posten bilen.

Udstyret installeres
Bilen specialindrettes i København. I første omgang skæres bagsædet midt over, og venstre halvdel fjernes for at give plads til udstyr.

Rovdyret udstilles
Bilen udstilles på Kgs. Nytorv - planen kunne være udtænkt af Olsen Banden. Man tager - tidligt om morgenen - en håndfuld glarmestre, en kran, en Falck-bil og to trafikdirigenter fra HT.

Klar til afgang
Bilen er ankommet til bladhuset i Viby, hvorfra der er officiel afgang onsdag d. 19. august.

Over grænsen
Klapsalverne overdøver motorstøjen, da Exploreren kører ud fra Jyllands-Posten parkeringsplads. Vi ruller ud på vejen, tværs over den og ind i buskadset på den sidste brakmark i Viby J. Krængningsmåleren skal afprøves med det samme. Dag et er begyndt - dag et ud af 500.

Kurhotel, mobiltelefoner og sommer
Gæster på et kurhotel bryder sig overhovedet ikke om, at man taler i mobiltelefon under morgenmaden.

Trykket stemning
Marzahn, en af de østligste forstæder til Berlin, byder os velkommen i silende regn.

Over grænsen til Polen
Vi stod tidligt op. Søndagsartikelen skulle pudses af, og de sidste billeder tages og sendes hjem inden deadline.

Brug af højdemåleren på vejen mod Tjekkiet
På vej gennem det sydlige Polen bliver vi ringet op af en lokalradio-station i Århus.

Explorer-holdets første krise
JP's Explorer-hold har sin første alvorlige krise: Der er dyb uenighed om, hvorvidt man sover dårligst på forsædet, på bagsædet eller bag rattet.

Første problemer med bilen
Vores firehjulstrækker havde det tilsyneladende godt ved den italienske riviera. Lidt for godt.

Tølløse rules
Det forlyder hjemmefra, at Explorer-projektet har skaffet avisen flere ny abonnenter - mindst to af dem i Tølløse, hvor ekspeditionens kvindelige deltager til dagligt huserer.

Atomkraft i syne
Udsigten fra vores sidste overnatningssted, et lille hotel på Playa Almadraba i Vandellos syd for Barcelona, holdt, hvad den lovede.

Blandt verdens rigeste
En ting var bemærkelsesværdigt ved badebyen Marbella: Vores fire-hjulstrækker - Rovdyret - vakte skuffende ringe opsigt blandt de mange Rolls Royce'er mm.

Siesta og havudsigt
Fanden tage siestaen. Den timelange middagspause gør det stort set umuligt at få fat på nogen som helst på disse breddegrader.

Første hold takker af
Vores etape er forbi: Det første Afrika-hold er landet og har overtaget Rovdyret, Explorer-ekspeditionens køretøj. Morgenen blev brugt til at instruere de friske tropper i brug af det tekniske udstyr.

På vej til Afrika
Voldgraven mellem Fort Europas rigdom og Afrikas elendighed. Et sted nede i strømhvirvlerne, hvor fattige afrikanere nat efter nat sætter livet på spil for at sejle illegalt til Spanien ovre på styrbord side, blandes Atlanterhavets og Middelhavets vand med samme kraft, som forskellige kulturer hvirvles sammen oppe på den en gang så norske færges dæk.

Vennetjenester koster mange penge
Pengene fosser ud af JP Explorer-projektet. Kald det bare bestikkelse, i Marokko hedder det vennetjeneste.

Stadig tørvejr i Marokko
Alle veje fører til Kairaouine-moskeen i Fes, siger et gammelt Fassi-ordsprog. Moskeen blev grundlagt i år 857 af en rig kvindelig flygtning fra Tunesien og har plads til 20.000 bedende.

Mangel på jet-ski
Efter de hårrejsende strabadser på landevejene har vores bil, Rasmus Klump, hvilet ud hele dagen i en lukket garage i hovedstaden Rabat.

Farvel til Rick's Cafe Americain
Vi skrev i går, at Humphrey Bogarts cafe i Casablanca hed Rick's Bar.

Gennem Atlas-bjergene
Verden er uendelig stor og alligevel så lille. Midt i middelalderstemningen på markedet i Marrakesh går GSM-telefonen klart igennem.

Fodbold-viden et 'must'
Kl. fem bryder vi op fra vores berbiske familie i en landsby udenfor Guelmin, hvor vi har svedt os igennem en varm nat på et par tæpper.

Optræk til mytteri
Det trækker op til mytteri i bilen. Vi har holdt stille hele dagen, og Exploratør Ingemann er alvorligt træt af kaptajnens diktatoriske tilbøjeligheder. Han har gjort oprør.

Sand, sand og atter sand
Hvis det var sand, der var årsag til vores gnidninger i går, har vi fået alle argumenter for at fortsætte.

Sandkage i Sahara
Det begyndte så godt. På hovedgaden i Laayoune sluttede vi os til et bryllupsoptog af dyttende biler, og to minutter senere inviterede festklædte saharawier os til bryllupsfest.

Kameler og ørkendæk
Der er langt fra Dakhla til Disneyland. Tag nu bare den flok kameler, vi følger ned gennem den støvede hovedgade i denne gamle spanske by i det sydligste af Vest-Sahara.

Krykker og konvojer
Vi møder Ibrahim, da vi bærer dadler og vand ud i bilen. Han er lam i benene og har humpet rundt på sine krykker i Dakhla hele dagen for at finde os. Fra en ven i Laayoune ved han, at vi er i byen.

Paris-Dakar
Sponsor søges: Eventyrer med solid økonomisk udstråling og et potent køretøj søges til rallyet Paris-Dakar af to yngre exploratører med stor afspadseringspukkel.

Pomadehår og karameller
»Velkommen til Mauretanien. I kan føle jer i total sikkerhed i vores land, og I kan kontakte os 24 timer i døgnet.«

Sandheden og sandhuller
Vi har sagt det før. Farerne i ørkenen lurer bag hver en kamel og hver en sandklit. Og de er umulige at forudse.

Drømme om et 15-stjernet hotel
Varmen går os på nerverne. Efter snart tre uger på støvede pister og veje, der ligner stenbrud, skal der ikke mere end en sværm angribende fluer til at provokere os.

Nomadesange og øgler
Vi må altså fortælle lidt mere om vores guide, chefkorporal Mohamed Vall, det nye omdrejningspunkt i vores nomadetilværelse.

Stjerneskud
Det blev aldrig til noget lejrbål. Aftenen gik med at finde en egnet sanddynge til nattens logi.

Bobler og tuareger
Det kommer måske som en overraskelse, men vi har ved morgenmaden - for det fik vi nemlig i dag - filosoferet længe over fremskridtet og den materialistiske fremmedgørelse.

Atlanterhavets rigdomme
Vi har nu boet to dage ud til havet i Dakar.

Om at blive malket
Senegals hovedstad, Dakar, kræver sin mand. Det må være en af Afrikas mest anstrengende byer at være hvid turist i.

Regntid i Sahara
Dødeligheden for kameler, æsler og kreaturer er stærkt stigende på den ene af Mauretaniens to hovedveje.

Våde ørkendrømme
Forestil dig, at den sovepose, du ligger på, begynder at skvulpe. At vandet begynder at løbe ud af den T-shirt, du har valgt til hovedpude. Og at dine underbukser er drivvåde, selv om du ikke har tisset i dem.

På vej mod Nema
Vi vågner med en fornemmelse af, at noget mangler. Natten har igen været et mange timers dampbad og kamp mod myg og kryb. Honkende æsler, utilfredse kameler og en brølende løve - mener Ingemanden - har leveret godnatsangen.

Landevejens roulette
Der er meget langt til Bamako. Da vi pakker teltet og trækker os tilbage fra insektangrebet i bushen, skulle der ifølge de lokale være fire timers kørsel til hovedstaden.

Maveplasker i ørkenen
Vi føler os som de uheldige helte i en rædselsfilm af Steven Spielberg.

Internet og racisme
Rejsen i Afrika har nu varet en måned. Den har bragt Exploreren 7000 km ud på Afrikas interessante vejnet, og vi har gjort een slående opdagelse. Manglen på racisme overfor hvide i verdens fattigste lande.

Trætheden ved at indhente kaptajnen
Kaptajnen har igen haft mareridt: Exploreren er forfulgt af maliske antikvitetssælgere, der bruger ældgamle figurer som kasteskyts.

Ny asfalt og utæt myggenet
En horde ivrige souveniersælgere forsvinder i bakspejlet, og TV2s Steffen Brandt leverer inspirationen i højtalerne, og da vi lægger Bamako bag os.

En dag i helvede
Det er JP Explorers første dag i helvede. Den dag, alting går galt, og da to hårdhudede exploratører mest af alt har lyst til at sætte sig ned i mudderet og græde.

Farvel og tak
Exploreren er nået til Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, hvor kaptajn Ullerup med lige dele vemod og lettelse vil overdrage stafetten til to friske exploratører, Thomsen og Thye-Petersen.

Explorateur på prøve
Der findes dage, da man føler sig mere rødhåret end ellers. Dagen, da vi lander i Ouagadougous internationale lufthavn for at afløse Explorer-veteranen Ullerup, er en af dem.

Om myg og trafiksikkerhed
Efter tre dages febrilsk kamp mod overmagten i Ouagadougou er dagens fører af JP Explorers logbog rede til at stemple enhver, der hævder, at en myg bare er en myg, som uvederhæftig.

Væske- og sandstige operatør
Der findes folk, som mener, at det er godt at have et hierarki. Det er som regel dem, der befinder sig i toppen af det.

Hvor gribbene vender
Derude, hvor gribbene vender, har vi været i fem dage.

Middag i det fri
Som fremtidig fører af JP Explorers logbog havde jeg allerede hjemmefra rustet mig mentalt. Jeg var til fulde klar over, at vi skulle gennem dele af Afrika, der potentielt kunne virke overvældende på en rødhåret debutant.

Informationssvigt
Den første mistanke om, at JP's Explorerhold er kraftigt underernæret i forhold til det gennemsnitlige europæiske forbrug af information og underholdning, fik dagens fører af logbogen på hotellet i Ouagadougou.

Fidel Castro lever
Farerne lurer overalt. I Ouagadougou, Po, Tumu og i Wa. Overalt. Fornemmelsen har hele tiden pirret de små hår i nakken.

Minder om en ged
Her er stille nu. Klokken er ved at være mange, og den eneste lyd, ud over min vejrtrækning, er den sagte summen fra hotelværelsets air-condition.

Ikke noget at skilte med
Jeg savner skiltet »do not disturb« på mit hotelværelse.

Aircondition og Joe Cocker
Som daglig fører af en Lada Samara fra begyndelsen af 80'erne, hvis eneste blot tilnærmelsesvis eksotiske tilsnit er instruktionsbogens startprocedure for temperaturer under 25 graders frost, imødeså logbogsførereren overtagelsen af JP-Explorers firehjulstrækker med nogen forventning.

Flodblindhed
Flodblindhed? Sagde hun flodblindhed?, tænkte logbogsføreren og rystede opgivende på hovedet. Nu var dagen ellers lige begyndt så godt.

Hyænen, geden og svigermor
Af alle dage på vores opdagelsesrejse i JP Explorer-regi bød denne dog på de største opdagelser af dem alle.

Kørt fast
Fornemmelsen har ligget og luret hele tiden. Gemt væk i vores underbevidsthed, som en ubehagelig, men uundgåelig konfrontation, man bliver ved med at udskyde.

Så er der serveret
Efter lyden at dømme sad verdens største cikade for nogle få minutter siden umiddelbart uden for hotelvinduet.

Stor hilsen
Tanken om en kop kaffe - brygget på rigtige bønner - er plantet, vandet og så småt begyndt at spire.

Ankomst til Sydafrika
Sydafrika er ved at få øjne, da vi flyver ind over Cape Town. Det grågrønne Taffelbjerg strækker sig som en doven løve i det flade landskab.

Klima-ændringer
Det er blevet så moderne at skrive om klimaændringer. Her er endelig noget, vi kan tale med om på JP Explorer.

Klædt på til eventyr
Vejret er krystalklart med en luft så sprød som champagne og en sol, der kærtegner det kridhvide sand.

Kompas-problemer
Den er ikke fin med kompasset.

712 km i kontoret
Vi elsker, når den lille grønne lampe blinker. Så er der en mus i fælden. Eller rettere: En e-mail i vores uundværlige satellitterminal.

Drama i ørkenen
Vi havde sovet et par timer i den glohede nat, da en raslen ved døren pludselig vækkede dagens logbogsfører.

Kragerne er vendt
Som holdkaptajnen tørt konstaterer: Vi er nået derud, hvor begrebet »Lars Tyndskids mark« giver ny mening.

Det er tyskernes skyld
Vi har fået problemer med vægten - og det er tyskernes skyld.

Katastrofen i ørkenen
»Det er først i det øjeblik, man nødtvunget må være noget foruden, at man værdsætter det for alvor.« Filosofiske tanker, som dagens logbogsfører aldrig ville drømme om at lufte i den sædvanlige mandehørm.

Mandehørm og vilde dyr
Vi har passeret Stenbukkens Vendekreds og bevæger os langsomt mod mere frodige egne.

Tålmodighed er en dyd
Hvis der er en egenskab, det er absolut nødvendig at besidde som exploratør, så er det tålmodighed.

Paradis er fundet
Vi har fundet paradis - det ligger i hjertet af Kaokoland. Stjernerne er stadig tændt, da vi tager hul på dagens etape. Medens morgendisen langsomt damper af, kører vi ad hullede grusveje ind i Namibiens nordvestligste hjørne.

De vilde dyr kan spises som et delikat måltid
Vi er voldsomt betaget af de vilde dyr her i det sydlige Afrika.

Hurra for asfalt
I dag har vi rundet 5.000 kilometer på etapen i det sydlige Afrika. Begivenheden fandt sted på en asfaltvej.

Luksus for bilens skyld
Det er altså ikke fordi, vi bryder os særlig meget om det. Faktisk foretrækker vi at sove i telt eller overnatte i stråtækte hytter.

Afrikas mange dufte
Afrika lugter. Ikke altid grimt - men vi må konstatere, at her er konstant udfordring for næseborene.

Mette får en ven
Exploratricen har fået en ny ven. Han hedder Per. Hun har aldrig rigtig mødt ham, men alligevel kender hun ham efterhånden vældig godt.

Et jysk fata morgana
Naturen overrasker gang på gang. Nu har vi for eksempel mødt opdagelsesrejsens første fatamorgana.

Regn, varme og sved
En helt igennem lummer stemning omklamrer nu Explorer-bilen. Og for retfærdighedens skyld - hverken holdkaptajnen eller fotografen er synderen bag.

En rystende oplevelse
Sideskærmen hænger i laser, udstødningen er hullet, tagbagagebæreren brækket, en siderude smadret og en forlygte knust.

Otte kilo kongerotte
Vi er plaget af flyvende myrer. Den ormelignende fætter med silketynde vinger, der falder af som konfetti og lægger sig overalt.

Flodhestens hævn
Hvad er sort og blåt og kan løbe 60 km i timen? En afrikaner i blåt tøj, der bliver jaget af en rasende flodhest.

Tre spørgsmål til exploratøren
Explorer-bilen vækker opsigt - eller sagt på anden måde: Som passager i det famøse køretøj lider man aldrig af kontaktbesvær.

Landene som ikke findes
Vi har passeret den sidste grænse på turen gennem Afrika.

3000 km til nærmeste Toyota-forhandler
Dårligt nok havde explolorer-holdet fået løst et problem, før et andet opstod.

Nye vanskeligheder
Explorer-bilen er løbet ind i nye vanskeligheder. Efter nogle dage med fire punkteringer, defekte pærer og en revnet forrude, håbede vi, at den hellige grav endelig var velforvaret.

Rådne sokker
Øøh, har du ikke lige en kuglepen? Hvad er den her ledning til? Må jeg låne noget af din tandpasta? Har du nøglerne?

Exploratører til vands
Søren kigger på Jakob. Jakob kigger på Søren. Uret kigger på dem. Det viser kvart over fem.

Hul i tanken
»Det var Knud, der kørte, det var Knud, der kørte.« Ja, den er god med dig, Lorenzen, din sladrehank, men det var vel ikke Knuds skyld, at der på den hullede grusvej til naturreservatet Torres del Paine 130 kilometer mod vest lå en sten, som slog hul på Explorer-bilens dieseltank, hvorefter brændstoffet fossede ud?

Mysteriet om bombero
»Er det tirsdag eller onsdag i dag?« »Det er lørdag.« Noget tyder på, at JPs sydamerikanske Explorer-mandskab trænger til at få fast grund under fødderne igen efter tre døgn om bord på det kombinerede fragt- og passagerskib "Puerto Eden", som bragte os fra Puerto Natales til Puerto Montt.

Søgang gør søvnig
»Sig mig, kan I tre gutter ikke finde på andet end at sove?«

Sprogforviklinger
Efter fire dage om bord på skibet "Puerto Eden" sammen med flere hundrede får, der var stuvet sammen i en lastbil på dækket, trængte JP Explorers Sydamerika-mandskab til at få vasket tøj, og hvis begrebet gentleman of the press skal have nogen mening, gælder det vel også påklædningen.

Tysk mad og lommefilosofi
Vi kører gennem endnu en landsby, hvor der på skilte reklameres med Knudel, Kuchen og andre tyske kulinariske betegnelser.

Hundetricket
Hundetricket synes at være JP Explorers største aktiv, når der opstår uventede problemer, for det afleder opmærksomheden fra det, sagen egentlig drejer sig om.

Farvel til civilisationen
JP Explorer har sat kurs mod nogle af Sydamerikas mest øde områder i det sydlige Bolivia. Her er salt en vigtig overlevelseskilde, både som mursten og færdselsåre.

Kalles Kaviar og lakridskonfekt
Jagten på de forsvundne sardiner, som Afrikaholdet i sin tid glemte i Explorer-bilen, er midlertidigt afblæst.

En kongeblå Rolls Royce
En kongeblå Rolls Royce -sikkert fra tyverne -på verdensrundrejse fik vores status som opdagelsesrejsende til at blegne en smule.

At gråne med værdighed
Så er den gal igen. Jakob er mobset. Han har klemt de sidste rester ud af tuben med Kalles Kaviar, og Jesper er sur, fordi han endnu ikke har set en søløve.

Stjerne-exploratører
Kig på stjernehimlen, se godt efter. For et eller andet sted derude i universet er der muligvis en stjerne eller en asteroide, der i al evighed vil bære navnet 'JP Explorer'.

Et råb i ørkenen
Exploratør-holdets nye medlem udbrød straks, da han så en nordchilensk hund: »Es un Knud.«

Explorer på vildspor
Vi er vendt om. Efter en dags kørsel i de bolivianske bjerge er vi blevet tvunget til at køre tilbage til San Pedro de Atacama i Chile.

Første sygedag
Et syndigt rod. Det er vist nok status quo her på explorer-turens 157. dag.

Bjerget besejret
Vi klarede det. Turen over Andesbjergene i næsten fem kilometers højde til Altiplano-højsletten i Bolivia.

Skygger af os selv
Ørkenens varmedis gør grænsen mellem jordens overflade og atmosfæren flydende. Når mennesker udsættes for ekstreme betingelser, dukker ukendte sider af dem op.

Lidt om lamaer
»Hvordan smager det?« Søren og Jesper stirrede på Jakob, der satte tænderne i en stor bøf på en restaurant i Potosi.

Illegale exploratører
»Ups!» Vi opholder os illegalt i Bolivia.

Al magt til tolderne
Toldkontoret i Potosi er et specielt sted. JP Explorer stiftede et særpræget bekendskab med de bolivianske toldere, da vi -efter fire 'illegale' dage i landet -ville indregistrere bilen.

Militærbeskyttelse
Vi bliver overvåget. En ung soldat med skarpladt maskinpistol marcherer konstant frem og tilbage lige udenfor vores vindue på Hotel Real Audiencia.

Nerver af stål
»Pas på æslet. Du rammer det.« »Kør forsigtigt. Der er langt ned.« »Hov -der ligger en lastbil.« Exploratøren bag rattet må konstant lægge øre til gode råd og advarsler fra de to andre, der klamrer sig fast til sæderne.

Sydamerika i bakspejlet
Explorer har nået en mærkedag, og det er på tide at tage et kig i bakspejlet.

Når pengene forsvinder
»Jeg har lige tabt 150.000 kroner.« Holdkaptajn Jakob kom en kende nedslået ind ad døren til vores lille værelse i Santa Cruz.

Hvor ligger Brasilien?
En lille tyk mand ved navn Onofre stod smilende på pladsen i en idyllisk østboliviansk landsby, der lever af at producere ost og har en 300 år gammel jesuitterkirke.

Sidste pit-stop før junglen
Fugten driver af os. Efter næsten 10 dage på den barske, tørre højslette, Altiplano i næsten fem kilometers højde, er vi kørt ned i tropisk varme i Bolivias lavland.

En underlig dag
Hellige lys, en hvid ugle, tre kys, Mozart, et selvopfundet kuglespil og to uheld med Explorer-bilen.

Tag bussen til Brasilien
Den vilde og ufremkommelige jungle i det østlige Bolivia tvang exploratørerne til at dele sig.

Skål for Brasilien
»Velkommen til Brasilien, drenge.« Kaptajn Jakob lænede sig tilfreds tilbage i stolen ved flodbredden i den lille brasilianske grænseby.

Lus i sengehalmen
Kan man forestille sig små mikroskobiske væsener, der ligger og roder rundt i halmen i bolivianske junglesenge?

Jagten på den forsvundne trylledrik
Hvor pokker er de flasker guarana?

Et hurtigt møde ved en pølsevogn
Det hele gik hurtigt. Og den ellers så årvågne kaptajn løb med alt uheldet.

Stjernejagt
Rutinerede læsere af denne spalte vil huske besøget på stjerneobservatoriet La Silla i Chile, der endte med et forsøg på at få et himmellegeme opkaldt efter JP Explorer.

Den blå lagune
Vi gjorde det. Krydsede kontinentet. Efter mere end 14.000 kilometers hård kørsel gennem, Argentina, Chile, Bolivia og Brasilien nåede vi endelig frem til Atlanterhavet.

Champagne - rystet godt og grundigt
Hvor er champagnen? I en hel time gennemsøgte vi Explorer-bilen. Alle kasser og tasker blev endevendt. Vores ankomst til Rio de Janeiro skulle fejres.

Den nøgne sandhed
Den skinbarlige sandhed om første halvdel af det sydamerikanske Explorer-ben er imidlertid, at projektet, ruten, strabadserne og problemerne blev nøjagtig den calderon -den stærke sammenkrydrede ret -som forudset før starten i december.

Redningsaktion i Rio
»Jamen, alt er knust. Det er ufatteligt, den overhovedet kom hertil.« Toyotas chefmekaniker Villy Kyndesen var rystet, da han så JP Explorers vogn i Rio de Janeiro.

Exploratørerne vil tage fusen på redaktørerne
Et spørgsmål har længe været genstand for ophedede diskussioner blandt os sydamerikanske eventyrere og vovehalse: Kan man køre tværs gennem verdens største regnskov midt i regntiden?

Smittefri exploratører
Alle på Explorer-holdet er sunde og raske. Det har vi sort på hvidt fra dr. Ribeiro i Niteroi.

Husk hængekøjen
Dr. Ribeiro har banet vejen for JP Explorers besøg i indianerreservatet Xingu.

Fodbold for folket
Skulle Helveg have tacklet Rivaldo? Skulle Schmeichel have haft handskerne på Rivaldos hug?

Samtaler på en kro
Kaptajn Jakob havde netop sat sig med sin tallerken surupim med maniok-sovs, da en yngre kvinde stak sit hoved ind ad cafeteria-vinduet lige bag ham.

Landevej BR 070
Dyret har stor appetit og æder vejstrækninger med store klumper i. Vi æder malariapiller.

Tre timer i motorbåd ind i vildnisset
Vi har fået fornemme gæster i Explorerbilen. Den unge Loike Kalapalo - en af kalapalo-indianernes høvdinge og ansvarlig for stammens kontakt med det moderne samfund - har taget plads på forsædet.

Snydt af indianerne
De snød os, de indianere. Vores drillesyge venner i Xingu-reservatet havde deres egen måde at drive gæk med de hvide mænd.

Herfra til virkeligheden
Kvinderne i indianerreservatet kiggede langt efter de tre Explorer-folk. Men det var af glæde over, at de endelig rejste.

Kaptajn Jakob
Efter godt to Explorer-måneder i Sydamerika må det være på tide, at logbogens faste læsere får lidt mere at vide om en 36-årig krølhåret fyr ved navn Jakob Rubin.

100 myggestik til kaptajn Jacob
Vi kører rundt med en udstoppet journalist i bilen. Kim har været hos konservator.

I drømmeland
Explorerholdet har været en tur i drømmeland.

Regntid
Dagen er gået glat for Explorerholdet. Lidt for glat. I nattens løb var regnen begyndt at sile ned over holdets nattelogi i Progresso. Og allerede i de tidlige morgentimer var landevejen nordpå mod Santarem forvandlet til en 700 kilometer lang og seks meter bred skøjtebane.

Lårfede kaskader
Hestefotografen, den udstoppede journalist og drengekaptajnen -intet er som før.

Overmod i urskoven
Rejselivet er fuld af overraskelser. I aftes gik exploratørerne rundt i Santarems dampende varme gader ved Amazonflodens bred i en naiv forestilling om, at de havde tingene under kontrol.

Op ad Amazonfloden
Explorerholdet slap ud af det våde fængsel i Santarem. Der skulle et lille mirakel til, men det er en anden historie, som vi gemmer til i morgen.

Studehandel ved floden
»Vi skaffer en kran på en flydepram. Stol på os, vi har gode forbindelser i Manaus,« sagde vi og tænkte på en af Jakobs venner, som er gift med viceborgmesterens kusine - hvilket åbner mange døre på de kanter.

Explorerbilen kravlede ned på kajen
Det var dagen, hvor Explorerbilen igen skulle have fast grund under hjulene.

Hvordan man ræser verden rundt og lærer at leve
Noget om samarbejde i en Explorerbil og om hver dag at have en overfyldt kalender og 500 kilometer landevej foran sig: Man tager tre exploratører og propper dem ind i en bil fyldt med elektronik.

Explorer-holdet blev tv-stjerner
Explorerholdet har fået et gennembrud i brasiliansk TV. Eller i hvert fald en del af holdet.

Et smil, et kindkys og et glimt i øjet
Sim-sa-la-bim, Engel og Hund. Exploratørerne har fået nye øgenavne af en smuk brasiliansk pige.

Mødet med ækvator
Den sydlige halvkugle er hermed udforsket! En epoke i årtusindets sidste opdagelsesrejse -for uindviede tales der om nærværende -er slut.

Et glimt af livet
Evigheden i et sekund. Den brøkdel af en bevægelse, hvor den synes bremset, mejslet ud i granit, frosset til et iskrystal, der lige så lynsnart er smeltet og fortsat ud i fremtiden.

Dramatisk møde på landevejen
»Sig mig en gang, så I ikke plastiktoppen,« skreg en soldat til Ole efter at have stoppet explorerbilen midt ude på den store venezuelanske Gran Sabana slette.

Ramon: den universelle plattenslager og guide
Han kom dinglende ind på fortovscaféen i El Dorado med en flaske hvid rom i hånden. Med sit snavsede tøj og ubarberede ansigt lignede han skurkens håndlanger i en spagetti-western.

En ven i nøden
Som logbogens faste læsere vil vide, er det skrevet før.

Improviseret pressemøde
Så nåede Explorerbilen også på falderebet at blive kendt i Caracas.

De sørgelige rester
Tre exploratører tog ud på køretur. Så rejste to af dem hjem. Og så var der en.

Med nye øjne
Den kongeblå explorerbil var vores Pegasus. Den mytiske, bevingede hest, der med sit hovslag åbnede Hippokrene, musernes kilde på Helikon; den, der drak af kildens vand, blev inspireret til at digte og synge.

Ankomst til Guds eget land
Explorer er landet i Guds eget land. Måske et lille skridt for menneskeheden, men et stort skridt for os.

Explorer-bilen ikke designet til USA
"Se -de er bange for at løbe tør for benzin". Badegæsterne i Flordia har fået sig mange grin over vores udstyrs-stykke af en bil.

Kommunikations-brist
Internettet er en fantastisk opfindelse.

I det stive puds
Efter syv måneder i Afrikas sand og jungle, saltsletter og regnskov i Sydamerika er Explorer rullet ind i ganske anderledes omgivelser. Man kan kalde dem civiliserede.

Murphys lov
Lad os indrømme det: Murphy, North Carolina er ikke verdens mest spændende sted. Vi var på en såkaldt italiensk restaurant, hvor vi optimistisk trådte ind ad døren med et "bona sera".

Oh boy!
»EXPLORER,« råbte en stor sort mand, tog stråhatten af i hyldest og slog ud med begge arme. Han kunne være trompetist i et hvilket som helst jazz-band.

Tørlagte
Vi forlod modstræbende New Orleans uden at have fået nogen fornemmelse af byens glade liv. Festivalen i French Quarter måtte klare sig uden os. De næste historier lå længere nord på.

Motel-kuller
Halvvejs inde i vores etape begynder motel-kulleren at melde sig. Hvor er vi? Hvilket motel bor vi på? Og på hvilket værelse? Om endnu et par uger når vi sikkert til punktet: Hvem er vi egentlig?

Vi indrømmer...
Vi var netop kørt fra benzintanken, da Funch slog blinklyset til og svingede ind til siden.

Endelig brug for værktøjskassen
Sceneriet var fantastisk. Vi kørte ud ad de lange flade veje i det nordlige Texas, da horisonten pludselig blev brun.

Vi kører mod vest
Bilens kompas står på stik vest. Hovedvej 287 fra Wichita Falls til Amarillo går direkte gennem farmer-land. Trafikken består af kvægtransporter og godstog med over 120 vogne.

De glemte indbyggere
Det synes som en evighed siden, at skiltene på motorvejen advarede mod alligatorer i Floridas sumpe.

Sheriffen fra Bradley
Politibilen holdt længere fremme i vejkanten. De blå og røde lamper på taget blinkede allerede faretruende. Explorer-bilen var ofret.

Dommedags-profetier
En glædelig nyhed: Verden bryder nok alligevel ikke sammen i år 2000.

Grand Canyon for sjælen
Vi var nået til et punkt, hvor der var brug for opladning. På flere punkter.

Afløsning
For over tre uger siden kastede vi os ud i den første etape i Nordamerika. Nu er det forbi.

Bedst bag rattet
Endelig var det afgørelsens time. Som tre små drenge har vi hver dag, tre uger i træk, højlydt diskuteret hvem af os, der er bedst til at køre bil.

Et såret rovdyr
»Welcome to San Diego, how are you guys doing?«

Big is beautiful
»Lad os føre dig ind i det nye årtusind.«

Den forbudte champagne
De to surferpiger er let chokerede, da vi forsøger at byde på et glas champagne. De sidder i sandet i deres stramme våddragter og laver opvarmningsøvelser, inden de skal ud at prøve, om Stillehavets bølger kan bære.

Tre minutters livshistorie
Den 74-årige kvinde med den ene fod i gips har sat sig på pizzabarens fortovscafe for at slappe af med et glas vand.

For sent til fest i Silicone Valley
Vi har misset et af højdepunkterne på JP Explorers opdagelse af Californien.

Rovdyret i topform
Staben fra det fire etager høje Toyota-værksted i West Hollywood var chokerede. Ikke blot skjulte der sig under Explorer-bilen flere tons sand, mudder og støv fra Sahara og Amazon-junglen.

Jack og hans box
Jack in the Box er en af USAs alt for mange fast food-kæder.

Meatballs med brun sovs
»Kør ud på sidevejene for at opleve det rigtige USA,« foreslår redaktøren i telefonen. Så vi tager ham på ordet og drejer til højre væk fra Californiens highway number one og havner - gæt hvor - i noget kvælende hjemligt.

Rovdyret på randen
Rovdyret har fået feber. Ikke nok med, at hun brummer og ryster, varmen er også begyndt at brede sig faretruende. Bunden under passager-og bagsædet føles som en brødrister.

Coffee-shops og fri hash
Spejlæggene er vendt »easy over,« og bjerget af pandekager er klar til den tykke sirup.

Parforholdets gåde
Vi føler os brændt af. Ikke kun udbrændte. Regulært afbrændte.

En TV-katastrofe
Miraklernes tid er ikke forbi. Uden mirakler havde Explorer-bilen været opsuget af de tætflyvende tornadoer eller flydt med i en oversvømmelse.

Fjernsyn til de ekstrem grænser
Miraklernes tid er ikke forbi. Uden mirakler havde Explorer-bilen været opsuget af de tætflyvende tornadoer eller flydt med i en oversvømmelse.

Køb og smid væk
Vi er begyndt at forstå, hvorfor madfotografen altid udsøger sig de små italienske restauranter. Han vil gerne spise med rigtigt bestik og drikke af rigtige glas.

På bølgelængde med Californien
Sing a song about the hard life, sing a song about the good man... Refrænet runger mod os på frekvens 101,45. Vi er straks på bølgelængde med radiostationen KEKA 101 Country, netop som vi har ramt US Highway 101 efter en hårnåletur i Nordcaliforniens bjerge.

På udflugt i indianerland
Vi dropper dagens planlagte badetur i Stillehavet. Asbjørns beslutning om en 30 sekunders vikingedukkert ved Venice Beach i Sydcalifornien viser sig at være et klogt valg, for oceanet her nordpå er for vildt og for koldt.

Explorer spiller formuen op
Mors Dag på amerikansk betyder gaver, middag på restaurant, udflugter og bowling.

Born to be wild
»Get up on the highway, looking for adventure....yeah baby we're gonna make it happen.«

Det vilde vesten
Vi er der næsten. Men foreløbig har vi kun fundet det asfalterede spor efter Det Vilde Vestens rigtige opdagelsesrejsende.

Forbrug fornøjer
Tasken hedder Explorer. Naturligvis.

Hotelværelse med forhindringer
Vi ved ikke helt, hvad vi skal bruge vores nye navne til.

USA under huden
Sig det bare. Vi er naive, måske endda lidt stupide. Vi regnede med, at turen op langs USAs vestkyst ville forme sig som en ren ferietur i solskin.

Sort søndag
Klokken er cirka 1.15 og på parkeringspladsen foran Motel Curby i den lille fiskerflække Sekiu opfører Jørgensen noget, der ligner en rituel ofring til guderne.

Opfedning og slankekur
Vores hold har nu været samlet i nogle dage og det står lysende klart for os, at vi har forskellige personlige ambitioner med denne tur.

Bye, bye USA
Han kunne stadig sige "Rødgrød med fløde" og forsøgte flere gange forgæves at imponere Stroyer og Jørgensen med sætningen, mens de utålmodigt ventede på skipper Ulveman ved grænsen til Canada.

Stik nord
Vi tillod os at flotte os i aften. Med møjsommelig omhu valgte vi Chinatowns mest eksklusive restaurant med udsigt over bugten ud for Vancouver og de sneklædte tinder omkring byen.

Explorer går i luften
"Fire, tre, to, én: Godaften. Vi har besøg direkte fra Danmark. Fra Vestjyllands-Posten."

Træer, træer - og atter træer
"Jeg er spændt på at se, om I kan holde dampen oppe. Der sker ingenting deroppe. Det er den jyske hede gange 1000."

Danser med bjørne
Mens Explorer-bilen over Pinsen har kæmpet sig 3.000 kilometer op i Canada har hele 18 sorte bjørne underholdt os undervejs.

Explorer redder skovarbejdere
Han står på broen i gult regntøj og vinker os ind til siden.

Den forsvundne elg
Alaska elgene (Moose) gemmer sig stædigt så dybt ude i vildnisset, at fotograf Stroyer til sin store ærgrelse har ventet hele dagen på at få bare EN på kornet.

Klondike Kate
Efter en hel dags søgen, stod den nymodens udgave af alle guldgraveres drøm lyslevende foran Explorerholdet på Diamant Tooths Gerties, Dawson City's hotteste dansested.

Én bil - én verden
Kilroy Was here! Det samme var hr..Petersen fra Odense og i tidens løb 41.602 andre turister, drømmere, handelsrejsende og vagabonder.

Moose spøger stadig
Den hænger der på væggen og kigger dumt på os med sin gigantiske mule. Vi taler naturligvis om Moosen - den store Alaska elg.

Moooose
"Moooose. Moooose. Moooose!" Hvis man ikke kendte den psykologiske baggrund ville man måske tro, at Jørgensen var gået amok. Hans dybe brøl i kabinen fik Stroyer og Ulveman til at flyve op af sædet fra en dyb søvn og nærmest hamre hovederne mod loftet.

Explorer går i luften
Normalt er Explorer-redaktionen på fire hjul. Der skal usædvanlige forhindringer til, for at vi ikke når frem.

Mod strømmen
"Man er en meget dårlig journalist, hvis ikke man engang imellem tør gå mod strømmen," argumenterede Jørgensen med tre rækker dollargrin drønende mod sig på en ensrettet gade i Anchorage.

Tåget op og nedtur
I går gik det for alvor op for os, at Alaska er en smule større end Danmark.

Den sidste udepost
Patrick Olsson kommer hver aften henne på "Sugarloaf" i Valdez.

Explorer gasser sig selv
"I er på vej til det mest bjørnerige område i hele Nordamerika," lyder advarslen fra bjørneeksperten på Anchorage Daily News, Craig Medred, til os.

Rovdyret og luksusdyret
Vi var netop kørt ind på en tankstation i sædvanlig selvsikker stil parat til at modtage andre bilisters nysgerrige spørgsmål og beundrende blikke.

Møde i rum sø
"Hvordan kan det være." Håret stod lige op i en imponerende afro-frisure og han forstod ikke, at nogen talte dansk på denne båd for enden af verden.

Børn om bjørne
"Altså, nu må du styre dit temperament, ikke?" Rasmus Ulveman på syv år havde masser af formaninger til sin far over telefonen fra Danmark.

En vej ud af tågerne
Massiv tåge og regn lagde sig fra morgenstunden som en kold dyne over Kodiak Island, som det så ofte sker her på havet ud for Alaska. Explorer-holdet var i krise fra morgenstunden.

Bye, bye, Alaska
"Det hele drejer sig om at være en god rejsende: Vær selvsikker, vær åben, vær nysgerrig, vær fordomsfri,. Og så skal man være en smule fanden-i-voldsk," filosoferede Ulveman ved lejrbålet ude i vildnisset, mange mil fra lyden af andre levende væsener.

Teamwork afgjorde turen
Trods ufatteligt mange fede amerikanske desserter nåede fotograf Stroyer ikke målet.

Sushi for begyndere
Forude i badebyen Shimoda klamrer rå havsnegle sig en sidste stund til Stillehavskystens klipper, inden de skal spises af Explorer-holdet.

I lære som japaner
Lise Skov mener, at hun nok har været en smule japansk lige fra fødslen. I hvert fald føler hun sig meget japansk nu efter ti år i Japan med japansk mand og to børn.

Træning i krise
Ekspeditionen er lettere nedtrykt. I går stødte vi ind i uforudsete vanskeligheder under træningen.

Ny gejst
Efter en skuffende dag, hvor drømmen om at blive japanere forekom længere væk end nogensinde, kom der ny gejst over Explorer-holdet.

Shimoda
Bureauchefen er - heldigvis eller beklageligvis, alt efter perspektivet - så gammel, at han bærer rundt på minder fra en fjern fortid. For eksempel fra dengang, der var en vis rimelighed i at kalde en dansk benzintank for en servicestation.

Ja, ja, ja nu kommer jeg
Det er udsigten til at komme japanertynde hjem, som har reddet dagen.

Vi har en skrue løs...
Den fløjtende og hylende tyverialarm, der i et døgns tid skabte frygt og ængstelse blandt mænd, kvinder og børn i det lille fiskerleje på Izu halvøen, blev myrdet med koldt blod af oliebaronen.

På landet
Vi ville på landet. Efter at have kørt halvdelen af Japan tyndt i en tilsyneladende endeløs række af storbyer, ville vi finde det oprindelige og landlige Japan.

Skuffet bureau-chef
Vulkanen var ingen vulkan, og udbruddet af samme grund heller intet udbrud.

Fri af engelsk-virus
Oliebaronen har dristigt besluttet sig for at drage til Kina uden sit moskitonet.

30 grader kold sommer
Shanghai oplever en kanonsommer. Det har simpelthen ikke været koldere i de sidste ti år.

Mod Shanghai
Bureauchefen kneb en tåre, da hydrofoilen krydsede ud i bugten ud for Kobe og Osaka med kurs mod en forhenværende losseplads, der nu er blevet forvandlet til den teknologiske vidunderø Kansai International Airport.

Explorer means business
»Shanghai means business,« fastslog en ældre amerikaner allerede ved afrejsen fra Japan.

Kinesisk latterkrampe
Kineserne griner hele tiden.

I business-mode
»De koster kun 12 kr. stykket,« stønnede bureauchefen efter at have regnet lidt på kursen.

Lovens lange arm
Den kinesiske chauffør hævdede hårdnakket, at han afpassede hastigheden efter forholdene og i øvrigt kørte pænt og fornuftigt.

Varmt efterår
Efteråret ramte som et kølleslag.

Kur på kinesisk
Det så skidt ud. Efter tre uger på farten med uregelmæssig søvn, mærkelig mad og tonsvis af sanse-og synsindtryk fra det eksotiske Østen, var vi flade. Helt flade.

Chefens fødselsdag
Generalkonsulinden gav champagne. Bureauchefen så rigtig glad og tilfreds ud. Når man fylder et halvt århundrede i Shanghai, er det rart ikke at blive spist af med nudler, syntes han at mene.

Indenfor i kulden
»Mine briller dugger,« sagde dronningen, og bureauchefen troede et kort sekund, at hun var blevet rørt til tårer over hans generøse tilbud om at bære sine egne kufferter.

Længe leve JP Tuk-Tuk
Så lykkedes det endelig at få stoppet JP Explorer. Efter at have overvundet Saharas sand, Ildlandets sten, Bolivias tinder, Brasiliens jungle, Alaskas sky bjørne og Japans rå fiskedufte blev det Thailands toldere, der fik sat en effektiv kæp i hjulet på JP Explorer.

Barsk start
Vores start i Thailand har mildt sagt ikke været heldig.

Om at hilse på thai-manér
En af de mest elegante hilsemåder er thailændernes wai. Som indernes namaste udføres wai ved at presse hænderne fladt sammen og holde dem med fingerspidserne opad lige under hagen. En bøjning så ansigtet let rører ved tommelfingrene fuldender akten.

Vi samler på de små børns smil
Bliver verden ikke dummere for hver dag?

Aldrig mere Tuk-Tuk
De læsere, der aldrig har været i Bangkok, synes sikkert, at en Tuk-Tuk ser både sjov og spændende ud - på et postkort.

Some don't like it hot
Thai-mad kan være endog meget stærkt.

Nat med terror
To gange om dagen går livet i Thailand i stå som et still-billede på videoen: Tuk-Tuk-ekvilibrister, søvnige dragere, småstressede forretningsfolk, pludrende småbørnsmødre, soldater, selv de utilnærmelige saffran-farvede buddhistiske munke, alle står de stille, når nationalmelodien skrattende toner ud fra banegårdens højttalere.

TV er Gud
Thailand har to guder. Buddha og fjernsynet.

På sygebesøg
Midt i reportagerne om fattigdom og døende mennesker måtte vi i dag tage på sygebesøg.

Morgenkaffe med generalerne
I dag skulle have været den helt store gangsterdag, hvor vi fra helikopter skulle jage narkosmuglere ved grænsen til Burma - sammen med to af Thailands øverste generaler.

Norsk lykke
Vækkeuret skrattede kl. 4.30. Så havde vi en time til at pakke rygsækkene og få tjekket ud. Tid nok, nu vi er blevet trænet i at få computer, underbukser, notater og sure sokker proppet ned i de lynlåslukkede rygsæklommer.

Så tæt på paradis - og alligevel så langt væk
Efter endnu en hektisk rejse fra det nordligste Thailand - helt ned til sydspidsen, sidder vi nu kun et stenkast fra den mest fantastiske hvide sandstrand.

Et elefantastisk farvel
Thailand har på alle måder været en stor oplevelse.

Fra paradis til helvede
Så lykkedes det endelig at finde paradis.

Selamat Datang Ke Malaysia
"Velkommen til Malysia" betyder overskriften, og vi er foreløbig på træk gennem det nordøstlige islamiske hjørne.

Explorer-team
"Tillykke Malaysia!" med de 42 år som selvstændig nation.

Eventyr på fodrejsen
Verdens hjeste bygning - Petronas tvilling-trnene i Kuala Lumpur - blev officielt åbnet tirsdag aften med et smældende festfyrværkeri og et laserlysshov, der var lysr mere elegant og medlevende end eks-kulturminster Jytte Hildens plat provokerende 5.maj lysstreg mellem nazisternes efterladte betonbunkers på den danske Vesterhavskyst.

Dansk mad og hektisk afsked
Efter næsten tre uger på farten var det fantastisk at komme (hjem) til et dansk hjem og få dansk mad.

E-mail kun for de få
I disse dage, når kollegaer og venner derhjemme siger, at de lige skal se deres post, så tjekker de ikke postkassen, men tænder computeren og klikker via Internettet ind på deres elektroniske postkasse.

Til abegilde med Anita
Vi indtog vores sidste morgenmad som explorerhold i Singapores velplejede Zoo i selskab med orangutanghunnen Anita og hendes tre-årige lidt uopdragne søn Joko.

Lidt magi forventes
»Hanji,« sagde manden og lyste op i et verdens største smil.

Endnu en dag på toldkontoret
Det blev bare endnu en dag på kontoret. Toldkontoret - forstås.

Alle er sunde og raske
Undtagen bureauchefens bærbare computer, som hverken har indtaget kylling i chili (eller omvendt) eller andre specialiteter fra det sydindiske køkken - men alligevel har reddet sig en ondartet virus via Internettets uransagelige univers.

Kroppens sproglige signaler
»Ja selvfølgelig kan jeg tale kannada,« sagde den næsten forståeligt engelsk-talende tolk -og rystede energisk hovedet fra side til side.

Ingen trafik uden horn
En bil uden horn - er ingen bil.

Pas på lokkerne
De kulørte lamper strålede omkap med festivalfotografens øjne, da Exploren var kravlet de 22 kilometer op ad bjerget og direkte ind i åbenbaringen: En evigt pulserende hindufestival med en halv million pilgrimme myldrende omkring i alle menneskelige manifestationer.

Cikaderne sang
Månen skinnede om kap med stjernerne, cikaderne sang i vilden sky, og vi havde næsten glemt skorpionen, som krabbede rundt på fliserne og så vildt skorpionagtig ud.

Forgæves jagt på mirakler
»Nu vil jeg se det store indiske rebtrick,« krævede festivalfotografen.

Exploren har 100 dage hjem
Hjem til solide danske landeveje og dieselolie, der ikke skal spædes op med underlige væsker for forhindre mekanisk Delhi-belly - hvordan det så end udarter sig i det indre af en japansk Toyota landcruiser med engelske rødder.

Lys fremtid for bureauchefen
Bureauchefen skal have nyt visitkort. Det kan lige så godt afsløres nu, så der ikke bliver vrøvl eller sure miner bagefter.

Sai Babas mørke
Med hjernen i tomgang og Exploren på så meget fuld kraft frem, som indiske landeveje nu engang tillader, sad jeg og tænkte på, at det var en voldsomt velholdt vej, og at landskabet rundt omkring mindede om en dokumentarfilm fra Ethiopien efter ti års tørke.

Rødt lys fra Sai Baba
Nogen vil så forfærdelig nødig i avisen - andre vil så forfærdeligt gerne på tryk. Processen kan være svær styre - balancen svær at finde.

Hen hvor peberet gror
Det var ikke en af de dage, der vil gå over i Explorer-historien, som de helt store.

Landevejens kammeratlighed
Exploren åd asfalt som aldrig før. Vi fræsede ud ad landevejen - og havde holdt en gennemsnitsfart på 55 km/t, da vi søgte ly for natten.

Krydderier som formue
Føniker, romere, kinesere, arabere, portugisere, hollændere og englændere har sat deres fodspor i Kerala.

Noget om elefanter
Når man sidder på en husbåd østen for solen og vesten for månen, kan der erhverves megen nyttig viden.

Rygepinde der smager af Indien
En beedi er en lille indisk rygepind, som i hvert fald i fordums tid blev rubriceret som cigaretter af det danske toldvæsen.

Glad i gearene
»Det er da radioantennen, der ligger ude på køleren,« udbrød Jan Lund Sir en kende overrasket.

En guddommelig cafe creme de luxe
Nu kunne det være nok.

Hovedvej 17 unplugged
»Jeg fortsætter ad denne vej uanset, hvor den fører hen,« sagde Jan Lund Sir og susede afsted på smult nystrøget asfalt.

I pressens søgelys
Det blev nok den største dag i Explorers historie.

Berømt for en dag
Der er nu noget over at være sådan en slags rockstjerne og se sig selv i avisen som frontfigur på kølerhjelmen af en meget stor bil.

Hvad er et carnet?
Når solen rødmer bag skyerne, og selv hundene falder til ro, reflekteres dagens sidste stråler fra skibene i bugten.

Farvel i elefanttempo
Det så imponerende flot ud, da Exploren blev eskortet ind på containerpladsen.

JP Explorer lægger roret om
For første gang på den 500 dages jordomrejse er JP Explorer tvunget til at lægge roret hårdt om.

Dansk paranoia
En massiv støvet luft mættet af affald, udstødning og sydens tunge parfumer.

Manden fra Hebron
Bussen til Cairo ta'r sin tid og turen er aldeles begivenhedsløs, med mindre man mener, det er begivenhed i timevis at se Middelhavet til højre og Sinaiørknen til venstre.

Husrum eller hjerterum
Så er fotografen kommet. Vi er fuldtallige. Klokken to mandag nat stod vores norske fotograf fra Trondheim, Terje, lettet i receptionen på det kolo-enorme Marriott Hotel i Cairo.

På Tigers bagsæde
Mens Lasse og Terje stod på nakken af toldmyndighederne i Port Said, måtte Linda klare sig selv i den store by. Det tryggeste ville være at blive på hotelværelset, men Linda ville afsted ud i virkeligheden.

Pyramidalske priser
Lasse er taget til Port Said for endnu engang at prøve at få bilen ud af tolden. Denne gang vil det lykkes, er vi blevet lovet, og vi er optimistiske på Explorers vegne.

Beduinernes business
På Sinai-siden af det pløre, der for tiden udgør Suezkanalens udviklingsprojekt, ramte vi beduinerne.

Solen går stadig ned i vest
Det er så fedt at være sluppet væk fra Cairos storbyhelvede. Her under Sinaibjergenes sol er himlen pludselig mørkeblå igen.

Skorpionen
Skorpionen stod bomstille. Brodden var løftet i en bue over den materiegule krop, men det var svært at se, om den var levende eller død som den stod på gulvtæppet i det luvslidte hotels opholdssalon, hvor en video viste en skrattende version af "Jagten på den Forsvundne Skat".

Stille ombord
Det går forbløffende godt. Ingen skænderier. Ingen der vrisser eller kommer med syrlige bemærkninger og ingen der synger falsk i bilen.

Arabiske mysterier
Til tider må vi opgive at forstå. Rullende der-ud-af bruger vi timer på at finde sandsynlige forklaringer på hverdagens arabiske mysterier.

Mødet med araberen
Den radmagre araber kiggede intenst på den plasticpose, han var i færd med at rive fra hinanden, stump for stump.

Feed the Monster
Så er vi kommet til Amman. Skattens hule, som Lasse har lovet.

Ahlan va sahlan
Politibetjenten var meget omhyggelig efter at han havde givet ordren: "Papirer?" Han checkede den arabiske tekst i fotografens internationale kørekort ned til sidste linje. Hans velplejede overskæg vibrerede, men hans udtryk var venligt.

Ind i det lukkede land
"Nå Terje, hvordan går det?" Lassefar kigger mildt på Terje, der godt nok er feberfri, men stadig ser noget slatten ud.

Den egyptiske primadonna
Syrerne kan lide, der er højt til loftet. Selv i de små huse på få kvadratmeter er der ikke sparet på rummetrene i højden: 4-5-6 meter eller mere. Ofte registrerer man næsten ikke forskellen på at være uden for i gårdene og inde i husene.

Hos den danske digter
Vi er flyttet ind i et privat hjem hos en dansk digter, der har slået sig ned i Damaskus.

Her sov Lawrence of Arabia lemonaderusen ud
Portieren ligner det hotel, han bestyrer. Han har ikke været vedligeholdt i en menneskealder.

Til bryllup i Syrien
I Aleppo har vi mødt den kendte fotograf Issa Touma. I hvert fald er han kendt i sit hjemland, som han har gennemrejst på kryds og tværs.

Den sidste olie
At jeepen er nået frem til Istanbul betegnes af de eksperter, vi har konsulteret, som "et mirakel".

Rambo
I Ankaras ældste "Hamam", tyrkiske bad, bliver Linda og Ayse, Lasses tyrkiske kone, modtaget af "Rambo".

En svunden verden
Selvfølgelig flytter vi ind på Pera Palas, Istanbuls berømteste, men bestemt ikke bedste hotel.

Rejserytmer
For at kunne vende hjem må man rejse ud.

Tilbage til tyverne
For at sige det, som det er, så var det en forbandet kold nat.

Explorer i topform
Det kommer som en overraskelse for os, at Tulcea i Donaus delta er Ålborgs venskabsby, men sådan er det åbenbart - i hvert tilfælde at dømme efter skiltene ved indkørslen til denne skrammede havneby et halvt hundrede kilometer fra den store flods udløb i Sortehavet.

Rædselsberetning nr. ét
Det hører til rejselivets omskiftelighed på Balkan, at man aldrig kan vide, hvad der bliver serveret på de lokale spisesteder.

I tonernes verden
Om alt går vel skal Exploreren afsted med virkning fra den tidlige morgen.

Sen frokost i Pia Kjærsgaard
Det er en uskik på Balkan og i den slaviske verden som helhed, at man ustandseligt opkalder sine byer efter politikere og andre koryfæer, der kan virke fremtrædende i dag, men ligger på historiens mødding i morgen.

Rædselsberetning nr. to
De er muligvis misundelig, kære læser. Vi kan i så fald forsikre Dem, at det har De god grund til at være.

Russisk, det er da nemt nok
Egentlig er det lidt uforskammet, at vi insisterer på at tale russisk i Ukraine, der jo har sit eget sprog, men dels taler mange ukrainere russisk i det daglige, dels og især er vi udstyret med en dansk-russisk parlør.

Tag over hovedet
Det er ligesom i de gamle Westernfilm. Selvfølgelig bortset fra, at vi ikke rider, men kører ind i byen.

Egentlig var det en smuk morgen
Nu må De lære det, gode læser. Ordet egentlig er et faresignal.

I smilets land
Vi kører gennem den ukrainske nat. Termometeret i Explorerens instrumentbræt viser, at temperaturen udenfor svinger mellem 22 og 24 minusgrader.

Kijev-kylling og Krim-champagne
Dette, kære læser, er en anti-historie.

Øst, vest ude bedst
Det er endnu en forfærdelig aften i baren på Hotel Rus i Kijev. Rummet er iskoldt, og fjernsynet larmer. Der er bundfrossen øl, udrikkelig rødvin og sød champagne fra Krim.

En skål for Dudajev
Efter tre uger på balkans og østeuropas modbydelige landeveje agter det nuværende explorer-hold at overgive forretningen til gode kolleger.

Et velordnet land
Omsider er vi ankommet til et velordnet land.

Rynkeby på køl
I Hviderusland betegnedes Explorerens rejsefører truende "Minsk - en overlevelsesguide". I Litauen benævnes den anderledes hyggeligt "Vilnius (eller Kaunas) i din lomme".

Sort hul forude
Det bliver vores første rigtige dag på landevejen, og vi benytter chancen til at studere de lokale vejskilte.

Gaveregn
Tak til Grete fra Herning.

Dudajev er forsvundet
Vi ville gerne, i lighed med det foregående Explorer-hold, have udbragt en skål for - og allerhelst med - general Dudajev, Tjetjeniens første, nu afdøde, præsident.

Koncept-føde
Vi kunne have valgt den japanske, en af de to koreanske, en af to thailandske, en af fem kinesiske eller en af fem indiske restauranter i byen. 

Knas på Nettet
Vi har så meget elektronisk isenkram med i bilen, at noget af det nødvendigvis må være ude af funktion.

Tilfældet Metsamaa
Hvor end vi kommer frem på Tallinns mange nye cafeer og restauranter, falder talen ofte på Mait Metsamaa, en upopulær forretningsmand og politiker, der kom uheldigt af dage for et par måneder siden.

Ingen grænser
Explorers polarhold har nu været på landevejen i ti dage og zigzagget sig 1400 km gennem Baltikum. Det er gået forbløffende - næsten urovækkende - problemfrit.

Snapshots fra Baltikum
De tre baltiske lande er overvejende ret forudsigelige samfund. Sådan da.

Arkitektur
Exploratørerne er splittet i aften.

Studier i kaviar
Livet er som bekendt ikke altid kaviar. Hverken for russerne eller Explorers polarhold, der nu gør klar til at forlade den bombastiske sovjetnostalgi, som Hotel Skt. Petersborg har kunnet byde på.

Punktering
Blandt sikkert utallige mangler på JP Explorers Polarhold er der én, som skinner sjældent klart igennem: Manglen på teknisk snilde.

På museum?
Vi skulle have været på museum. Det vil sige, faktisk skulle vi slet ikke have været her - i Belomorsk ved Hvidehavet - men en punktering og efterfølgende lapning af dækket på et værksted tvang os til at lægge ruten lidt om på vej fra Skt. Petersborg til Murmansk.

Brrrrrrrrrrrrr.....
Så er JP Explorers polarhold omsider fremme ved et af etapens delmål, Polarcirklen. Det er lidt over midnat. Termometret viser minus 22 grader.

Middagsmåne
Livet leger, plejer kaptajn Heine filosofisk at fastslå, når noget uforklarligt - i reglen positivt - er dukket op på vores 5000 km lange tilisede (om)vej fra Vilnius til København.

Nye venner
Tanken var, at vi for en gangs skyld skulle spise aftensmad sammen i nogenlunde fred og ro, men den plan kuldkastede to russiske dansemusikanter.

Kold nordmand
Vidste De, at den korteste vej fra Murmansk i Rusland til Kiruna i Nordsverige går ad småveje gennem først Norge, så Finland, tilbage til Norge, så til Finland igen, og så til Sverige.

Juletræsskov model XXL
Står valget mellem bobslæde i Letland - som Explorers polarhold forsøgte sig med for et par uger siden - og snescooter i Nordsverige, så er Ehrbahn og Stenstrup ikke længere i tvivl.

Hjemad
Vi har sat kursen mod syd. Efter tre uger i de baltiske lande, i Rusland og i de nordlige polarområder vil vi hjem og holde jul - Stenstrup og Ehrbahn i Nordsjælland, Heine og Toyotaen i Stockholm - før Explorers afsluttende etape fra Stockholm til Skåne og København.

Ludertur
Her i lufthavnen uden for Stockholm, hvorfra Ehrbahn flyver hjem til sin kæreste på Vesterbro i København og Stenstrup hjem til hustru og børn, nedfaldent tag og ødelagt bil i Aalborg, mens Heine og Explomobilen tilbagelægger de 60 km hjem til familien i håndværker-ghettoen Älta uden for Stockholm, må det være tid til at gøre foreløbig status.

Fest i den religiøse højborg
On the road again... Fyldt til ganen af ris a la mande har vi atter sat foden på svensk grund.

Karambole
Det er gået tilbage for fotograf Ehrbahn.

''Skal vi se nogen om det?''
Med et lille snuptag vippes explomobilets førersæde frem, nu skal der ryddes op.

Hvaffor en bro?
Sidste etape. Sidste gang vi sætter os ind i den bil, der med en pålidelighed som juleaften har ført os gennem snemasser til ishoteller, ad skrumlende landeveje til lukkede byer, gennem frostklare landskaber til noget, vi ikke vidste, hvad var.