Sitemap | Avanceret søgning |

Johan Støckels historie: En dansk soldat i Congo

"Folk ville blot tro det var Løgn hvert Ord, og faktisk vilde jeg ikke kunne laste dem for det". Sådan forklarede Johan Støckel, hvorfor han aldrig skrev sine erindringer.

Af Sanne Steenberg Hansen, Bornholms Museum
Publiceret 30-04-2004

Heldigvis har han efterladt notesbøger, breve, billeder og andet materiale. På den måde kan vi alligevel få noget at vide om livet som hvid i Congo Fristaten.

Johan Støckel havde drømt om en universitetsuddannelse, men da hans forældre døde, måtte han forsørge seks søskende. Derfor endte han - som mange andre dengang - med at blive soldat. Johan Støckel var første gang i Congo som lejesoldat, anden gang som opdagelsesrejsende, troede han. Congo blev ikke helt det eventyr, Støckel havde regnet med. Men eventyrligt blev det nu.

Første rejse 1891-1894
Kolonihæren i Congo hed "Force Publique", her fik Støckel ansættelse i 1891. Man arbejdede fra kl. 6-11.30 og 14-18. Det blev buldrende mørkt kl. 18. Støckel drømte om at rejse op ad Congofloden og ind i det ukendte Congo. Men han blev i hele sin første periode posteret forskellige steder ved eller omkring Congoflodens munding.

I første omgang bestod arbejdet i at anlægge poster (militærlejre)og holde lokale stammer nede. Siden hen kom han til at uddanne soldater - både sorte og hvide. Støckel blev af befolkningen kaldt "Tumenemikao", den der står i forbindelse med stærke guder. Måske fordi de ting, han satte sig for, som regel lykkedes.

Livet var ikke altid lige let i Congo. Arbejdet kunne være ensformigt, og to måneder efter ankomsten fik Støckel sit første malariaanfald. Han kastede op og fik feber, diarré og blev svimmel. Malariaen skulle komme til at plage ham mange gange. Det var også sygdom, der i november 1891 forhindrede Støckel i at komme med på nogle store ekspeditioner (bl.a. Dhanis-ekspeditionen til Katanga) ind i Congo, hvor nye landområder skulle underlægges.

Første ophold i Congo endte for Støckel med audiens hos selveste kong Leopold II i Belgien. Støckel havde - for kongen - eskorteret en gruppe congolesere, dyr og planter til verdensudstillingen i Antwerpen i 1894.

Anden rejse 1903-1904
Drømmen om at komme ind i Congos hjerte slap ikke sit tag i Støckel, selv om han blev gift og fik børn. I 1903 vendte han tilbage til Congo. Han troede, at han skulle være leder på en stor ekspedition efter guld for mineselskabet Comité Spécial du Katanga. I flere danske aviser kunne man læse om Støckels rejse.

Vel ankommet til Congo kunne Støckel nu hurtigt komme videre ind i landet. Jernbanen var åbnet i 1898, og flere dampskibe sejlede på floderne. Men turen begyndte at gå skævt næsten fra begyndelsen. Støckel kom på kant med flere af sine kolleger. De drak og passede ikke deres arbejde, mente han. Han sendte endda klager til deres arbejdsgiver i Bruxelles. Senere valgte han at fortsætte turen alene med nogle bærere. Støckel kunne være ret speciel og lidt sær, men han fik nu også flere gode venner.

Oveni problemerne med kollegerne kom det efterhånden frem, at Støckel ikke skulle være opdagelsesrejsende, men lede indsamling af gummi, som også kaldes kautsjuk. En stor skuffelse og irritation for ham. 1. november 1903 nåede han Pweto i det østligste Congo, her fik han udpeget et område, han skulle kortlægge med henblik på at indsamle kautsjuk.

De næste måneder tilbragte Støckel med at undersøge området, men arbejdsforholdene og forholdet til hans overordnede gjorde det helt umuligt for ham. I april 1904 opsagde han sin kontrakt.

For at undgå mere kontakt med de belgiske myndigheder i landet valgte Støckel at begive sig ud på en rejse østover i stedet for tilbage over Leopoldville. En rejse til fods, med muldyrsgig og på dampskib. Han regnede ud, at den billigste og nemmeste vej hjem gik forbi Tanganyikasøens sydspids, videre til Nyassasøen og derfra ad floderne Shire og Zambezi til Chinde ved Det indiske Ocean i det, der i dag er Mozambique. 4. juni nåede han kysten.

I juli var han atter i Danmark. Herfra førte han indtil 1906 sag mod Comité Special du Katanga. Støckel ville have udbetalt manglende løn. Han tabte sagen.

Tiden efter Congo
Støckel var dog ikke færdig med at begive sig ud på store rejser. Han drog siden til Sibirien og kæmpede i den russisk-japanske krig i 1905. Han endte med at bliver chef for det, der i dag hedder Tøjhusmuseet.


Johan Støckel
Johan Støckel fotograferet i 1894 efter hjemkomsten fra
sit første congoophold.


Hvis du vil vide mere