Sitemap | Avanceret søgning |

Danske missionærer og læger: Forkyndere og helbredere

Missionærer var nogle af de første hvide, der kom til Congo. Missionærerne kom for at gøre congoleserne kristne og frelse dem fra helvede, men også fra araberne.

Af Sanne Steenberg Hansen, Bornholms Museum
Publiceret 30-04-2004

 Araberne var muslimer. De kristne kirker var bange for, at den muslimske tro skulle brede sig (læs mere i artiklen om koloniseringen). Mange steder var missionærerne de første hvide i området. De var faktisk en slags opdagelsesrejsende, men også mange gange fortroppen for kong Leopolds folk og udnyttelsen af landet.

I Danmark var mange optaget af en ny religiøsitet i slutningen af 1800-tallet. Mange drog rundt i landet som missionærer, andre ville ud i verden. Missionærerne oprettede stationer, som kunne være enten steder eller egentlige byer. De fik bygget huse og kirke. Men ved siden af at omvende congoleserne til den kristne tro blev missionærerne optaget af sociale gøremål, bl.a. pasning af forældreløse, bekæmpelse af sygdom og at uddanne folk. Missionærer var med til at oversætte Bibelen, skrive ordbøger og skolebøger på de lokale sprog. Den danske missionær Johannes Bræstrup var med til at oversætte Bibelen til lubasproget.

Gennem moderkirken i USA kom mange danske metodister fra 1914 til at arbejde i Shaba-provinsen (tidligere Katanga). Siden hen sendte de danske metodister selv folk derned. I dag er der stadig en dansk missionær dernede. Han har været med til at oprette en datauddannelse på metodisternes universitet. Også andre kirkesamfund har danske missionærer i Congo, bl.a. Jehovas Vidner.

De danske læger og sygeplejersker
Flere danske læger har arbejdet rundt om i Congo. De var med til at bekæmpe malaria, sovesyge, spedalskhed, elefantsyge m.m. Malaria og sovesyge var i mange år nogle af de værste plager i Congo - både for congoleserne og de hvide.

En meget stor gruppe danskere - flere hundrede kvinder og mænd - arbejdede fra 1960´erne til 1981 på et stort dansk hospital i Kinshasa (tidligere Leopoldville). Hospitalet blev først ledet af Dansk Røde Kors, siden hen af DANIDA. Hospitalet var opbygget og drevet topmoderne. Både congolesere og hvide blev behandlet her. Hospitalet var også med til at uddanne congolesere til læger, sygeplejersker, andet plejepersonale og til at styre et hospital. Desværre blev dette vellykkede u-landsprojekt lukket, da den danske stat holdt op med at give penge til hospitalet. Hospitalet ligger der endnu, men er langt fra tidligere dages storhed.

Læsning
Læs om missionærer
  • Bornholm-CONGO tur/retur. Bornholms Museumsforening 2003
  • Johannes Bræstrup. Junglemissionær. 1941.
  • Marie Jensen. - bring dem til mig. 1960erne.
  • Anna Lerbæk. Der er tændt lys i Afrika. Glimt fra Metodistkirkens virksomhed i Lundaland, Syd-Kongo. 1972
  • August Broholm. Tre Aar i Afrika. En Beretning om Emanuel Broholms Rejser og Virksomhed som Missionær i Kongostaten. 1897. Kinjila og Fifuva eller Missionen i Inkissidalen. Fortsættelse af Tre Aar i Afrika. (1902). Supplement til de to ovenstående skrifter. 1938 (DDU).
  • Henry Gjerrild og William Pedersen. Urundi Dage. Dansk Baptist Hedningemission. 1948.
  • 25 år i Urundi, Belgisk Kongo, Afrika. De danske baptisters hedningemission / Red. af Henry Gjerrild; Udg. af De danske Baptisters Hedningemissionsselskab 1954.
  • Robert Nielsen. Missionshistorie. Den danske Metodistkirkes bidrag til ydre mission. 1991.

    Læs om læger
  • Peter Tygesen. Congo - formoder jeg. Fortællinger fra drømmeland. 2002
  • Bornholm-CONGO tur/retur. Bornholms Museumsforening 2003
  • Gregers Jensen. Monganga. Dansk Læge i Congo. 1944.
  • Aage Lachmann. "munganga moio" velkommen doktor. 1974.
  • Hvis du vil vide mere