Sitemap | Avanceret søgning |

Børn i marken, ved fronten og på bordeller

Jean, Janvier, Sirasi og Toranshire var ude at spille fodbold, da de blev kidnappet af en gruppe bevæbnede oprørere i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. De gjorde modstand, men blev ført til Masisi-lejren, og der blev de uddannet til at være soldater.

Af Lasse Nørgaard
Publiceret 30-04-2004

Ingen af dem var over 18 år. Tusindvis af børn i DR Congo deler skæbne med de fire drenge. I en anden lejr, Mushaki, anslår udenlandske organisationer, at 2000 ud af de 3000 soldater er børn under 18 år, og en del af dem er under 12 år.

De fleste af krigens parter har lovet ikke at rekruttere børn til deres hære, men ingen af dem har tilsyneladende holdt løftet.

Børn er ikke blot ofre for den blodige krig i DR Congo, de bliver også tvunget til at udkæmpe den.

I Mozambique har man de seneste 10 år forsøgt at hjælpe de over 300.000 børn, der var mest påvirkede af borgerkrigen. Mange af dem var tidligere soldater eller "slaver" i modstandsbevægelsen Renamos lejre, hvor især piger blev tvunget til både husligt arbejde og til sex.

Det svinger meget, hvor svære traumer børnene har, og hvor hurtigt de igen kan integreres i samfundet.

Men mens børnesoldaterne får hjælp, er der stadig titusinder af børn i Mozambique, der arbejder. Enten i landbruget, som tiggere og gadesælgere i storbyen eller som prostituerede.

FN´s børneorganisation, UNICEF, siger, at den har fundet mange børn, der arbejder i 7 ud af de 10 provinser, de har undersøgt. Især i Beira-korridoren, altså transportvejen fra havnebyen Beira ind til Zimbabwe, er der mange børn, som arbejder.

Kun 60 procent af en ny årgang begynder i folkeskolen, for mange skoler er endnu ikke genopbygget efter borgerkrigen, og fattigdommen er stadig stor. De mange børn, der ikke går i skole, og som derfor ikke har fået nogen seksualundervisning, er ligesom de børn, der arbejder i sexindustrien, ekstra udsat for at få HIV/AIDS og andre seksuelt overført sygdomme.

Afrika er det kontinent, hvor procentvis flest børn arbejder. Over 40 procent af børn mellem 5 og 14 år arbejder i den formelle eller uformelle økonomi, og antallet af arbejdende børn skønnes at stige fra de nuværende 80 millioner til 100 millioner inden 2015 (kilde: ILO), primært på grund af fattigdom.

Man mener, at næsten 2/3 af de arbejdende børn er drenge - men det tal er usikkert, for mange piger arbejder som hushjælp, og det er svært at få med i statistikken. Så måske er der lige så mange piger som drenge, der arbejder.

I Zambia og Mozambique er arbejdsløsheden så høj, at børnene sjældent arbejder i den formelle sektor, men næsten en tredjedel af alle unge arbejder i landbruget, som hushjælp eller som gadesælgere. I Malawi arbejder mange børn på de store tobaksfarme og teplantager. I visse områder bliver børn også brugt som "afdrag" på gæld, som forældrene ikke kan betale. De bliver ikke solgt, men stillet til rådighed som arbejdskraft i en periode.

De fleste af landene i Afrika har love mod børnearbejde for børn under 15 år, og unge mellem 15 og 18 år skal have forældrenes og Arbejdsministeriets tilladelse til at arbejde. Men lovene bliver ikke håndhævet. DR Congo er det seneste land, der har indført sådan en lov. Den blev vedtaget i marts og får virkning fra nytår. Samtidig blev det besluttet, at kvinder ikke længere skal have deres mands tilladelse til at arbejde uden for hjemmet.

Det er langt fra alle arbejdende børn, der bliver mishandlet, udnyttet eller taget ud af skolen. Mange børn hjælper til på familiens eller naboernes marker og er med til at skaffe penge til familiens overlevelse, ligesom danske børn gjorde indtil for få årtier siden.

Men hundredtusindvis af børn fra fattige familier bliver stadig tvunget til at være slaver i landbruget, prostituerede og soldater, og for dem er der hverken nogen skolegang eller nogen normal barndom.