Sitemap | Avanceret søgning |

Servitrice eller sexslave

Det sydlige Afrika er blevet et af verdens nye store centre for menneskehandel.

Af Lasse Nørgaard
Publiceret 30-04-2004

I marts 2003 offentliggjorde den internationale organisation for migration, IOM, en rapport, der fortæller, hvordan unge fra især Malawi og Mozambique bliver købt og videresolgt som sexslaver, primært til Sydafrika.

I Mozambique bliver unge piger og kvinder ofte rekrutteret af et af deres egne familiemedlemmer eller en nabo fra deres landsby, som nu arbejder i Sydafrika. De bliver lokket med tilbud om job som servitricer, men de fleste ender på bordeller, hvor de bliver tvunget til at arbejde mange timer hver dag i en årrække.

De mozambiquiske mænd i Sydafrika er oftest enten flygtninge eller fattige arbejdere, der selv har problemer med arbejdsløshed og fremmedhad. De lader sig lokke til at tjene nogle penge ved at hjælpe organiserede forbryderbander med at finde og overtale kvinder fra deres familie eller landsby til at komme til Sydafrika.

IOM skønner, at over 1000 mozambiquiske kvinder hvert år bliver lokket til at betale for at blive hjulpet over grænsen, hvor de bliver gemt i huse og seksuelt mishandlet, inden de bliver videresolgt til bordeller eller til de boligkvarterer, hvor der bor mange minearbejdere fra Sydafrikas nabolande.

I Malawi er der især tre typer af menneskehandel. Den ene går ud på, at malawiske forretningskvinder rekrutterer unge piger til uddannelse i Europa, nogle gange ved at betale forældrene. Når pigerne ankommer til Europa, typisk til Holland, bliver de solgt til en nigeriansk menneskehandler, der sælger pigerne videre og truer dem med sort magi, hvis de ikke makker ret. Inden pigerne begynder at arbejde på bordel i Holland, Tyskland, Frankrig eller Belgien, "skylder" de allerede over 300.000 kroner til mellemmænd og -kvinder, og det tager mange år at arbejde den gæld af.

Det er som regel lastbilchauffører, der står for den anden type menneskehandel. De rekrutterer unge piger langs Malawis hovedveje og lokker dem med tilbud om ægteskab, job og uddannelse og tager dem med til Johannesburg. Her ender de tit som sexslaver for chaufføren, der også lader venner og andre kunder besøge pigen eller sælger hende til et bordel.

Endelig er der et antal børn, både drenge og piger, der bliver kontaktet af europæiske pædofile på de flotte strandhoteller, der ligger langs Malawisøen. De bliver også lokket med uddannelse, og forældrene bliver betalt for at lade børnene rejse til Europa - men her bliver børnene tit misbrugt til pornografiske billeder og videoer.

De øvrige lande i det sydlige Afrika er også leverandører til bordeller i Sydafrika. Unge fra DR Congo, Zambia, Botswana, Lesotho og Swaziland kommer til Sydafrika, ligesom landet også tiltrækker unge piger fra Kina, Taiwan og Thailand.

Fattigdom er hovedårsagen til, at menneskehandlerne har så let spil. Mange fattige forældre ønsker, at deres børn skal få et bedre liv end dem selv. Dertil kommer, at de seneste års naturkatastrofer har ødelagt livsgrundlaget for millioner i det sydlige Afrika, og at hundredtusindvis af børn er blevet forældreløse og forsørgere på grund af AIDS.

Men trods alle de problemer kunne menneskehandlen ikke florere, hvis den ikke var organiseret. I Sydafrika skønner man, at der nu er over 500 syndikater, som har specialiseret sig i menneskehandel. Det gælder både lokale og regionale forbryderbander, men også bander med forbindelser til de kinesiske og taiwanesiske triader samt den russiske og bulgarske mafia.

Handlen går nemlig ikke kun til Sydafrika - mange piger bliver sendt herfra til Europa eller andre steder.

IOM mener også, at menneskehandlen kan florere, som den gør, fordi landene i det sydlige Afrika ikke har love, der er strenge nok. I selve Sydafrika kan grænsepolitiet f.eks. kun udvise en person, de mistænker for at være med i en menneskehandel. De kan ikke arrestere og forhøre hende.

Grænsepolitiet kan heller ikke kontrollere alle grænserne, og de har svært ved at skride ind over for immigranter, der rejser med deres egne familiemedlemmer. Endelig er der en del betjente, der kan bestikkes til at se gennem fingrene med, at alle papirer måske ikke er helt i orden.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Børn og unge
Landefakta
Sydafrika
Vidste du, at hovedstaden i Sydafrika hedder Pretoria, at landets areal er på 1.219.090 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på 49 millioner?
Landeportræt