Sitemap | Avanceret søgning |

Religion: Et lykkeligt ægteskab

Troen spiller en stor rolle i de fleste afrikaneres liv. Så stor, at man kan sige, at livet er religion, og religion er livet.

Af Lasse Nørgaard
Publiceret 30-04-2004

Der er ingen adskillelse mellem religiøse handlinger og andre handlinger, for alt hænger sammen i et holistisk verdensbillede, hvor det religiøse spiller ind, længe inden en person bliver født, og længe efter at han eller hun er død.

Mange afrikanere syd for Sahara bekender sig til kristendommen, men de har samtidig bevaret elementer af deres traditionelle religion. Det er der ikke nødvendigvis nogen modsætning i.

Kristendommen har på mange punkter passet ind i det eksisterende religiøse verdensbillede med en Gud, menneskets plads i universet, liv og død og livet efter døden. Sang, bøn og tilbedelse var heller ikke ukendte fænomener, ligesom ceremonier, myter og legender og ordsprog også figurerer i de fleste traditionelle religioner.

Afrikanerne kunne altså tage kristendommen (eller islam for den sags skyld) til sig uden at forkaste deres egen tro, som i mange tilfælde også har et "mellemled" mellem den fysiske verden og Gud - en verden repræsenteret af forfædrenes ånder. I nogle religioner er forfædrenes ånder usynlige, mens de i andre tager plads i levende beboere, der derfor får en speciel plads i samfundet.

De lærde diskuterer, om der er en eller mange traditionelle afrikanske religioner. Nogle mener, at der er mange - en for hver stamme eller hvert samfund, der dyrker sin egen religion. Andre mener, at der i virkeligheden kun er en, da alle de traditionelle religioner er kendetegnet ved troen på Gud, Den Højeste, menneskets plads i universet og livet efter døden. De mener, at fællestrækkene er vigtigere end de mange variationer, der er opstået og bliver praktiseret.

Et andet fællestræk er, at de traditionelle afrikanske religioner ikke har nogen hellige skrifter. Det er vigtigt at kende religionen og at praktisere den, men ikke at studere eller prædike den.

De traditionelle afrikanske religioner bliver ofte betegnet som animistiske, åndemageri, åndetilbedelse, magi, overtro eller som naturreligioner. Betegnelserne kan godt passe på nogle få religioner, men som fællesbetegnelse duer de sjældent. Religionerne er ikke så meget en tro på noget overnaturligt, men en tro på sammenhæng i livet. Religionen symboliserer mening, retning og sikkerhed, samtidig med at den styrker familien og samfundet og taler for respekt, kærlighed og tolerance. Derfor har religionen - især de traditionelle afrikanske religioner - oplevet en opblomstring i de senere år. Det er måske en reaktion på de fundamentalistiske og intolerante tendenser, der ellers præger verden.

I Zambia og Mozambique er det over halvdelen af befolkningen, der dyrker elementer fra traditionelle afrikanske religioner, men især i Zambia bekender mange sig samtidig til kristendommen. I 1996 blev religionsfriheden grundlovssikret, og alle har ret til at dyrke deres egen religion. Der er kristendomsundervisning i skolerne, men forældrene kan bede om at få deres børn fritaget, ligesom de kan kræve, at der bliver undervist i andre religioner.

Siden 1996 er der opstået en del nyreligiøse bevægelser, der tager elementer fra både traditionelle og "fremmede" religioner.

I Mozambique og DR Congo er det mellem 20 og 50 procent, der dyrker traditionelle afrikanske religioner. I Malawi og Zambia, begge tidligere engelske kolonier, spiller kristendom en stor rolle, mens den er langt mindre udbredt i Congo og Mozambique.

For et par år siden var fire unge kristne afrikanere et par måneder i Danmark for at fungere som gæstelærere i konfirmandundervisning. To af dem var fra Malawi, og de undrede sig over, at så få unge gik i kirke, og at så få troede på Gud. Men efter at have været med til en dansk gudstjeneste et par gange, kunne de godt forstå, at de unge kedede sig. Under gudstjenesten er der ikke brug for dem, præsten klarer det hele selv, salmerne er langsomme, og de unge bliver ikke engageret og involveret. Det gør de under en gudstjeneste i Malawi, der er langt mere livlig.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Kultur og livsstil
Hvis du vil vide mere