Sitemap | Avanceret søgning |

Globalisering: Malawi er afhængig af tobak

Tobak, ved vi alle, skaber afhængighed. Men få ved, at Malawis økonomi er lige så afhængig af tobak som en kæderyger.

Af Christine Drud, UNDP
Publiceret 02-02-2007

 70 procent af Malawis samlede eksportindtægter kommer fra salg af tobak. Det er godt, når tobaksindustrien har medvind, men når priserne på tobak går ned, eller tobakshøsten slår fejl på grund af dårligt vejr i Malawi, har landet et stort problem. Det er med andre ord risikabelt for Malawi at være så afhængig af én afgrøde i stedet for flere forskellige.

Grunden til, at Malawi kan nøjes med at producere ét produkt, er, at Malawi handler sig til alt andet. De fragter tobakken til f.eks. USA eller Europa, hvor den bliver solgt til tobaksindustrien, der producerer cigaretter, cigarer og andre tobaksvarer. Indtægterne fra tobakshandlen bruges til at købe andre varer, som landet ikke selv producerer.

Når et land på denne måde handler med hele verden, er det et af udtrykkene for det, man kalder globalisering.

Vind og vejr kan ødelægge alt
Globalisering betyder, at handel med varer, teknologi, penge og serviceydelser sker på tværs af alle landegrænser. Prisen og kvaliteten på en vare er for de fleste mere afgørende, end hvilket sted den kommer fra.

Globalisering har både fordele og ulemper. Fordelen for et land som Malawi er blandt andet, at landet tjener udenlandsk valuta til landet, som kan bruges til at købe andre udenlandske varer for. Det kan dog også være en ulempe, for hvis ingen vil købe Malawis tobak, så tjener landet ingen penge og kan dermed ikke købe andre varer - og så går økonomien i stå. For Malawi er den situation særlig katastrofal, fordi landet ikke har ret meget andet end tobak at handle med.

Lige så katastrofalt er det, hvis tobakshøsten slår fejl, for så mister Malawi sin indtjeningsmulighed. På den måde er mange ulandes økonomier utroligt sårbare over for vejr og vind, fordi de varer, som de fattige lande i verden producerer, ofte er råvarer fra landbruget.

Told rammer den fattige bonde
Udviklingslandene kan ofte producere deres varer billigere end EU, USA og Japan, og derfor burde det også være let for landene at sælge deres produkter i de rige lande og altså få flest fordele af globaliseringen. Sådan er det bare ikke altid.

For at beskytte sin egen økonomi har de tre stærkeste handelsblokke, EU, USA og Japan, nemlig lagt en ekstra told på varer, som kommer fra andre lande. Desuden støtter EU og USA sine landmænd med penge til at betale dele af transporten af varerne til fjerne egne. Det betyder, at landbrugsvarer fra EU og USA kan blive billigere end mange varer fra ulandene, og derved stilles ulandene dårligere i konkurrencen med de vestlige lande.

Af samme grund kan varer fra de rige lande i visse tilfælde blive billigere end de lokale varer i de fattige lande, selv om de kommer langvejs fra, og på den måde rammer tolden og eksportstøtten i EU og USA den fattige afrikanske landmand, som får svært ved at sælge sine produkter.

Når folk kaster brosten
Verdenshandelsorganisationen (WTO) er den globale organisation, som beskæftiger sig med handelsreglerne i verden. Du har måske set folk kaste med brosten i fjernsynet, når organisationen holder møder. Det skyldes, at mange mener, at WTO ikke tager nok hensyn til de fattige lande, når toldreglerne bliver fastsat. Men egentlig er det mere de enkelte lande eller EU's indre marked, som afgør, hvordan vi behandler varer fra fattige lande.

De, der bestemmer i WTO, er nemlig repræsentanterne fra alverdens lande.

Faktisk arbejder organisationen for at få tolden ned. I september 2003 afholder WTO møde i Cancún i Mexico, hvor man netop skal diskutere, hvordan fattige lande kan få bedre muligheder for at handle med deres varer på det globale marked.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Udvikling og økonomi
Hvad er globalisering?
For dig kan globalisering betyde, at du har mere til fælles med en japansk jævnaldrende, end du har med en pige eller dreng på din egen alder i den anden ende af Danmark.

Det kan f.eks. være, at du ser de samme TV-serier, er vild med det samme boyband og køber dine underbukser gennem den samme internetportal som din jævnaldrende i Japan.

Mange vil derfor sige, at verden er blevet mindre - selv om du måske føler, at den er vokset?

Globalisering får landegrænser til at betyde mindre, for værdier er ligesom popkultur ligeglade med statsgrænser. Kommunikation, handel, pengestrømme, multinationale selskaber og ideer er blandt globaliseringens redskaber. De overfører alle værdier.

Hvis den lokale kultur bliver påvirket og ændret som resultat af denne værdioverførsel, taler vi om globalisering.
Hvis du vil vide mere