Sitemap | Avanceret søgning |

Udviklingsbistand: Nødhjælp er ikke udvikling

Når lande i Afrika rammes af krig, oversvømmelse eller hungersnød, stiller Danmark, andre lande og internationale hjælpeorganisationer op med telte, mad, tæpper og medicin. Den form for hjælp kaldes nødhjælp og gives i en forholdsvis kort periode til et land, så det kan rejse sig efter en akut katastrofe.

Af Christine Drud, UNDP
Publiceret 02-02-2007

Men nødhjælp er ikke udviklingsbistand. Udviklingsbistand gives derimod for at hjælpe et land til at klare sig selv på længere sigt. Målet er, at landene bliver så dygtige til at klare sig selv, at de en dag kan undvære hjælpen udefra.

Lær en mand at fiske - giv ham ikke fisk
Du har måske hørt nogle forklare bistand på den måde, at man ikke skal give udviklingslandene fisk, men lære dem at fiske. Dette princip kan også forklare, hvad bæredygtighed er. Et udviklingsprojekt er bæredygtigt, hvis befolkningen selv har mulighed for at tage over, når eksperter udefra rejser hjem, og strømmen af bistandspenge stopper. Altså et projekt, der kan "bære sig selv" i fremtiden.

Hvis befolkningen skal overtage en skole, et vandværk eller lignende, er det vigtigt, at de lokale har været med hele vejen, så de har fået en uddannelse i, hvordan vandværket fungerer, eller selv kan uddanne lærere til at holde skolerne i gang. Projektet skal altså være et samarbejde mellem de rige og fattige lande.

Men bæredygtighed handler også om miljøet. Udviklingen er ikke miljømæssigt bæredygtig, hvis befolkningen i udviklingslandene tjener penge på at fælde alle træer i skoven eller udpine og ødelægge landbrugsjorden, for så forsvinder de naturrigdomme, som fremtidige generationer også gerne skulle have gavn af.

Danmark hjælper også sig selv
Udviklingshjælp gives for at hjælpe andre lande til at hjælpe sig selv, men de rige lande har også andre grunde til at hjælpe de fattige lande. For eksempel gavner det Danmarks økonomi, jo flere lande danske virksomheder kan sælge deres varer til, og en stor del af dansk bistand er bundet til køb i Danmark.

Hvis udviklingslandenes økonomier bliver bedre, vil Danmark kunne handle mere med dem og derved selv blive rigere. Når de fattige lande gøres rigere, kan uroligheder og krige også bedre forhindres til gavn for både samhandel og udviklingen i de fattige lande.

Brug for mere hjælp
I de seneste 50 år har verden givet 1.000.000.000.000 (en trillion) amerikanske dollar i bistand. Men når man regner bistanden ud pr. indbygger, svarer den samlede globale bistand kun til 50-100 kroner om året pr. indbygger i de fattigste lande. Herhjemme svarer det til et par besøg på McDonald's, afhængig af hvad man bestiller.

Flere organisationer i FN har regnet på, hvor mange penge der egentlig skal bruges for at hjælpe fattige lande til for eksempel at nå 2015 Målene: Dobbelt så meget, som vi giver nu - det vil sige 100 milliarder amerikanske dollars. Det kan lyde af meget, men er faktisk kun en tredjedel af de 300 milliarder dollars, som de rige lande hvert år bruger på at hjælpe deres egne landmænd.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Udvikling og økonomi
Hvad er et uland?
Der er ikke helt enighed i verden om, hvad et uland er. I FN siger man, at et uland er et land, som ikke er et iland (industrialiseret land).

I Danmark har vi denne forklaring:

Et uland er et land
  • hvor de fleste mennesker bor på landet og arbejder med landbrug.
  • som mangler fabrikker og derfor ofte eksporterer råvarer.
  • hvor der er mange børn i hver familie.
  • hvor de fleste er fattige.
  • hvor den gennemsnitlige levealder er lav.
  • hvor der er ingen eller kort skolegang for de fleste børn.
  • som har en stor gæld til udlandet i forhold til værdien af produktionen.
  • og som vil udvikle sin økonomi, det vil sige sin produktion og handel.

    Alle ulande har ikke alle disse problemer, men ofte de fleste af dem.