Sitemap | Avanceret søgning |

Naturrigdomme: De jagede fisk i Malawi

"Det er op til os fiskere, om vi vil være fattige i nogle få år eller for evigt." Sådan sagde en fisker ved søen Malombe i Malawi i 1993. Hans levebrød, fiskene i søen, blev nemlig færre og færre og mindre og mindre.

Af Christine Drud, UNDP
Publiceret 02-02-2007

Malawis fiskerigdomme betyder meget for befolkningen. Dels er de hovedkilden til proteiner i kosten, dels er de en vigtig indtægtskilde. For at tjene ekstra mange penge var fiskene imidlertid blevet trukket i land i så store mængder, at de nu var ved at forsvinde. Rovdriften på fiskene var foregået med fiskenet, som havde alt for fine masker. Det vil sige, at også de helt små nyudklækkede fisk røg med i nettet, inden de selv havde bidraget med æg til at vedligeholde bestanden.

En berettiget frygt
Fiskeren, som frygtede at ende sit liv som en fattig mand, havde ret. Hvis man blev ved med at trække så store mængder fisk i land, ville fiskebestanden helt uddø. Det ville ikke være første gang i verdenshistorien. Alt for sjældent bliver der taget vare på miljøet i det sydlige Afrika, men Malombe-søen er et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre.

Regler hjælper
Fiskerne omkring søen slog sig sammen og fik i samarbejde med Malawis fiskeriministerium og blandt andre FN´s Udviklingsprogram UNDP gennemført nogle regler for fiskeriet i Malombe-søen. Blandt andet blev der fastsat nogle perioder i løbet af året, hvor fiskeri var forbudt, ligesom det blev påbudt at fiske med fiskenet med en større maskestørrelse, så de helt små fisk kunne smutte ud af nettet og leve længe nok til at lægge æg. Desuden blev visse områder i søen fredet. Redningsforsøget virkede: Allerede i 1996 begyndte størrelsen på de fangede fisk at vokse.

Majs er guld
Mineraler, metaller og et imponerende dyreliv er nogle af Zambias betydningsfulde rigdomme. Kobber er Zambias vigtigste råstof og dækker 55 procent af Zambias eksport. Derfor skulle man tro, at landet var enormt rigt. Men rent faktisk er Zambia et af verdens fattigste lande. Det ligger som nr. 163 på UNDP´s liste over levestandarden i 175 lande. 85 procent af Zambias befolkning arbejder i landbruget, hvor de dyrker majs, som er hovedingrediensen i ethvert måltid. Så selv om landet er rigt på kobber, er majsafgrøderne guld for landets fattige.

Det viser sig, når tørken rammer og presser prisen på majs så højt op, som var det guld. Forklaringen er, at når majsen slår fejl, ryger grundlaget for hele Zambias middagsbord.

Majs er så livsvigtigt, at hvis der er mangel på den gule afgrøde, stiger antallet af underernærede børn med raketfart.

Zambia rammes jævnligt af tørke og oversvømmelser. Senest i maj 2002 slog landets præsident alarm og erklærede hungersnød i det sydlige Zambia, efter at hele regionen havde været tørkeplaget i tre år. Derfor forsøger FN at overtale landets bønder til at dyrke andre afgrøder, som bedre kan tåle de ustabile vejrforhold, og som indbyggerne kan leve af, når Zambias guld - majshøsten - slår fejl.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Udvikling og økonomi
Miljøskaderne kan mærkes
  • 11 millioner afrikanske landarbejdere risikerer hvert år at blive forgiftet af gødningsstoffer.
  • Jorderosion har betydning for én milliard mennesker, og 250 millioner er i fare for at miste deres fødevaremarker.
  • Cirka 650 millioner fattige mennesker bor på marginaliseret eller økologisk skrøbeligt land i udviklingslandene.
  • Vandbårne sygdomme, såsom diarré og kolera, dræber hvert år cirka tre millioner i udviklingslandene - de fleste af disse er børn under fem år.
  • Næsten tre millioner mennesker dør hvert år pga. luftforurening - mere end to millioner pga. indendørs forurening. Kvinder og piger udgør mere end 80 procent af disse dødsfald.
  • Hvis du vil vide mere