Sitemap | Avanceret søgning |

Menneskerettigheder: Mishandlet i fængslet

Amir Ali Mohomed var ikke mere end 25 år gammel, da han blev arresteret af politiet i Mozambique den 6. januar 2002.

Af Christine Drud, UNDP
Publiceret 01-02-2007

Amir havde stjålet en bil, og politiet tog ham med til den ene politistation efter den anden, dernæst til en brandstation og til sidst til en forstad til Mozambiques hovedstad, Maputo. Politiet forklarede senere, at nøglerne til hans håndjern var forsvundet.

En uge efter arrestationen blev Amir skudt to gange i hovedet af politiet og efterladt døende i en forstad uden for Maputo.

Heldigvis blev han fundet af nogle lokale beboere, som kontaktede Amirs familie, der bragte ham til hospitalet. Samme aften ankom nogle politimænd til hospitalet og arresterede Amirs kone og tre andre familiemedlemmer.

Amir fik en uge til at komme sig på hospitalet, inden han på ny blev transporteret til politistationen. Men frisk var han ikke. En kugle sad formentlig stadig i hans hoved, han kunne knap nok gå og dårligt tale, og først efter længere ventetid i fængselscellen fik en læge lov til at tilse ham, hvorefter han igen blev indlagt på hospitalet.

Henrettelser uden rettergang
Eksemplet med Amir Ali Mohomed er desværre ikke enestående. Netop som verden troede, at Mozambique var blevet bedre til at overholde menneskerettighederne, døde 85 indsatte i politiets varetægt i den nordlige provins Cabo Delgado i 2000.

Tortur og mishandling forekommer stadig i Mozambiques fængsler - både af varetægtsfængslede og almindeligt indsatte. Manglende respekt for men-neskerettighederne rammer oftest netop de svageste i samfundet. Mozambique står også på Amnesty Internationals sørgelige liste over de 42 lande i verden, hvor folk er blevet henrettet uden rettergang og dom.

FNs Menneskerettighedserklæring
Mozambiques regering har ellers sammen med alverdens statsledere skrevet under på at overholde FN´s Erklæring om Menneskerettighederne, som fuldstændig forbyder tortur og mishandling. Alle de menneskerettigheder, erklæringen omtaler, gælder for alle - uanset om en person taler arabisk eller fransk, og ligegyldigt om vedkommende tror på Jesus eller Buddha.

FN´s Menneskerettighedserklæring blev vedtaget i 1948 af næsten alle FN´s medlemslande. Erklæringen er den dag i dag det mest centrale dokument om, hvad menneskerettigheder er. Erklæringen beskriver to hovedtyper af menneskerettigheder: 1) politiske og civile rettigheder, og 2) økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Erklæringen indeholder desuden forbud mod dødsstraf og racediskrimination, og den kræver religionsfrihed.

Blodige krige forværrer menneskerettighederne
Hvis et land er et velfungerende demokrati, går det bedre med at respektere menneskerettighederne, end hvis det ikke er.

En rapport fra UNDP påviste i 2002, at i hele det 20. århundrede blev to millioner ubevæbnede borgere dræbt af politi eller militær i demokratiske lande, mens 138 millioner mennesker måtte lade livet i totalitære stater. En af forklaringerne er, at i demokratier har folk med en anden mening end magthaverne ret til at ytre sig frit, og der er andre måder at komme til magten på end ved vold - for eksempel ved at samle nok stemmer blandt vælgerne.

Demokrati og respekt for menneskerettigheder er derfor en meget effektiv måde at undgå krig på, og derfor støtter FN og rige lande som Danmark for eksempel uddannelse af parlamentet og retsvæsenet i Mozambique for at forbedre menneskerettighederne for landets indbyggere.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Levevilkår og politik
FN's Millennium Deklaration
Deklarationen om menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse beslutter blandt andet:

  • At fuldt ud respektere og opretholde Verdenserklæringen om menneskerettigheder.
  • At fremme og stræbe efter fuld beskyttelse i alle vore lande af borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder for alle.
  • At styrke alle vore landes kapacitet til at implementere demokratiets principper og praksis og respekt for menneskerettigheder, herunder mindretalsrettigheder.
  • At arbejde kollektivt for mere omfattende politiske processer, der tillader ægte deltagelse af alle borgere i alle vore samfund.
  • Hvis du vil vide mere