Sitemap | Avanceret søgning |

Hvaler på middagsbordet

Ved Mozambiques kyst er fredede hvaler i fare for at havne på middagsbordet. Men det er langt fra problemfrit at melde gerningsmændene til kystpolitiet.

Af Christine Drud, UNDP
Publiceret 04-07-2007

Palmer, hængekøjer, kokosnødder, delfiner og flamingoer. Mozambiques 2500 kilometer lange kyst har stadig alt, hvad man kan ønske sig, når man tænker på en eksotisk badeferie, koraller foran dykkermasken eller hvaler bag finnerne. Men mange fredede dyr bliver dræbt ulovligt.

For mindre end en måned siden var det én af de truede dugong-hvaler (dugong-dugong), der måtte lade livet i et fiskenet ved Vilankulo i det Centrale Mozambique. Det er her, jeg møder regnskabschef José Belmiro, som skyndte sig at ringe efter kystpolitiet, da han så, hvordan den døde hval blev delt blandt den sultne lokalbefolkning. Det skulle vise sig ikke at være uden omkostninger at melde andre lokale til politiet i Mozambique.

Drevet af sulten
Bæltet af eksotiske øer udenfor Vilankulo kaldes for Bazaruto Archipelago, og det er her i det Indiske Ocean, man kan finde cirka 70 dugong-hvaler.

Den truede hval ligner mere en ko end en fisk, men kødet er smagfuldt og mange penge værd. "Alle ved jo godt, at de ikke må dræbe dyret fordi der er så få tilbage, men det er sulten, som driver dem," siger José Belmiro, da han fortæller mig om den morgen, han vågnede på grund af en masse larm fra stranden.

Han brugte straks en radiotelefon, for at tilkalde Verdensnaturfredningsforening WWF, som sammen med det Mozambiquanske turistministerium patruljerer området omkring øerne.

Anholdt af kystpolitiet
"Kystpolitiet kom heldigvis hurtigt, anholdte fiskerne og konfiskerede deres båd," siger José Belmiro, som stadig mener, det var rigtigt at ringe efter politiet selvom de lokale nu er begyndt at chikanere ham.

"Lige siden, jeg meldte dem til politiet, har der været tyverier fra Archipelago Sun lodge, hvor jeg arbejder som regnskabsfører. De vil nok blive ved med at chikanere os, men hvis vi ikke tænker langsigtet og passer på havet, vil vi ikke kun miste dyrene men også turisterne, som er vores indtægt," siger José Belmiro, som mener, at jagten på de fredede dyr kan undgås, hvis flere i lokalbefolkningen får en ordentlig uddannelse.

"Befolkningen her i Vilankulo er ved at blive mere uddannet, hvilket vil skabe en forståelse for, hvordan turisme kan udnyttes miljørigtigt," siger José Belmiro, som i øjeblikket arbejder på en historisk bog om netop Vilankulo.

Fredede dyr som fiskeaffald
Netop turisme er noget Mozambique med sine 2500 kilometer lange kystlinie og sit tropiske klima kan tjene flere penge på, end landet gør nu. Men det kræver, at kysten bliver ved med at være lige velbevaret.

Mozambique har ikke en særlig striks miljølovgivning. For at forbedre lovgivningen hjælper Verdensnaturfredningsforening WWF Mozambique med penge, miljølovgivning og viden, og i Vilankulo har man blandt andet hjulpet til med finansieringen af den 12 mand store politipatrulje, som hver dag sejler rundt i tre både omkring øerne.

Foruden jagten på de fredede hvaler oplever WWF, hvordan kinesiske fiskerbåde fanger de såkaldte søpølser (sea cucumbers) og eksporterer dem ulovligt ud af landet, så de kan havne på kinesiske og koreanske middagsborde.

Desuden er det heller ikke et sjældent syn at finde skildpadder med hovedet skåret af langs med kysten i Mozambique. De store havskildpadder ryger nemlig i fiskernes net, og da fiskerne ikke kan bruge dem til noget, er det lettest for dem at skære hovedet af dem end at skulle vikle hovederne fri af nettet. De amputerede døde skildpadder ender derved som fiskeaffald i havet. I stedet kunne skildpadderne tiltrække turister, som kunne være et trin op af den økonomiske stige for befolkningen i Mozambique.

Christines oplevelser