Sitemap | Avanceret søgning |

Med rendestenen som adresse

Edward Kaikeni var kun otte år gammel, da han begyndte at sove i rendestenen og leve af affald fra byens hotel. Nu som 16-årig glemmer han aldrig, da nogle ældre drenge lod smeltet plastik løbe ned over ham.

Af Christine Drud, UNDP
Publiceret 04-07-2007

Edward Kaikeni smiler imødekommende til mig, da jeg passerer ham på trappen. Men det er langt fra det ansigtsudtryk, han altid har haft, når han ser en fremmed. Når gadebørn ser en fremmed, ser de oftest en fjende og ikke en ven.

Og gadebarn er netop, hvad Edward Kaikeni har været halvdelen af sit liv. Da hans forældre pludselig døde, var der ikke mange andre muligheder for 8-årige Edward Kaikeni end livet på gaden i Malawis andenstørste by, Blantyre. "Resten af min familie af tanter og onkler sagde, at de havde nok besvær med at finde mad og husly til deres egne børn, og ville derfor ikke have noget med mig at gøre," siger Edward Kaikeni.

Det samme gjaldt hans lillesøster, som var spæd. "Min bedstemor prøvede at tage sig af min lillesøster, men hun var for gammel til at tage sig af en baby, som skulle have brystmælk. Derfor døde min søster hurtigt efter min mor," siger Edward Kaikeni, som måtte lære overlevelsesreglerne for livet på gaden.

Mad fra affaldscontaineren
"Noget af det værste, jeg oplevede som gadebarn, var, da nogle større drenge satte ild til et stykke plastik og smeltede det ned over mig," siger Edward Kaikeni, som boede på gaden dag og nat. "Jeg sørgede altid for at finde papkasser og plastiksække, som jeg kunne have over mig om natten. Om dagen tiggede jeg om penge på gaden, eller stjal mad fra affaldscontaineren ved byens bedste hotel," siger Edward Kaikeni, som ironisk nok netop har spist et måltid fra samme hotel.

Nu behøver han heldigvis ikke at stjæle det længere. Edward Kaikeni blev nemlig for tre år siden fundet af socialarbejdere fra børneklubben Chisomo Children's Club. Dengang var børneklubben slet ikke rigtig startet op, men ideen og pengene var fundet. Med støtte fra blandt andet UNICEF kunne de cirka 200-300 gadebørn i byen Blantyre selv tegne og opbygge deres eget værksted.

Og da huset stod klart, indvilligede byens bedste hotel i at lave mad til de op mod 70 gadebørn, som stadig møder sultne frem, når der serveres mad på fadene tre gange om ugen.

Forældreløs og hjemløs
Huset står der stadig. Og desværre bliver der flere og flere gadebørn i Malawi.

"Typisk kommer gadebørnene til os på grund af fattigdom, eller fordi de har mistet én eller begge forældre," siger børnerettighedskoordinator i Chisomo Children's Club, Eunice Banda.

Og desværre er det svært at se, hvordan antallet af gadebørn skulle falde i Malawi lige foreløbig. Antallet af forældreløse børn er nemlig stigende på grund af de mange børn, som mister deres forældre på grund af AIDS. 470.000 børn har hidtil mistet deres forældre som følge af HIV/AIDS. Indenfor de sidste ti år er der kun sket et lille fremskridt i kampen mod fattigdom; 41 procent af Malawis befolkning lever stadig for under syv kroner om dagen.

Seksuelle krænkere anholdes
Børneklubbens socialrådgivere prøver først at vinde børnenes tillid og derefter få løst problemerne, så de kan vende hjem til deres forældre.

I nogle tilfælde, er børnene blevet seksuelt misbrugt i hjemmet, og her kan socialarbejderne også anmelde familien til politiet. "Tre gange om ugen kører vi rundt i biler om natten for at finde gadebørnene. Hvis de er sammen med nogle, som giver dem stoffer eller mishandler dem, kan vi tage politiet med os og anholde krænkeren," siger klubbens leder Nelson Mkandawire.

Når det ikke kan lade sig gøre for børnene at vende hjem, har de muligheden for at sove i klubben som mere minder om et fritidshjem end et børnehjem. Nøjagtig ligesom Edward Kaikeni har gjort de sidste år af sit liv.

Christines oplevelser
Børns vilkår
  • 470.000 børn har hidtil mistet deres forældre som følge af HIV/AIDS.
  • 14 millioner børn i alle verdens fattige lande er blevet forældreløse på grund af AIDS. Dette tal forventer man vil fordobles inden år 2010.

    Kilder: UNDP, Millennium Development Goals 2003, UNAIDS 2002