Sitemap | Avanceret søgning |

Gener, der generer

Nogle siger, at gensplejsede planter kan komme sultproblemet i tredjeverdenslande til livs. Andre siger, at planterne er farlige for naturen og helbredet. Zambia siger nej tak.

Af Christine Drud, UNDP
Publiceret 04-07-2007

Store, tørre marker synes at råbe til mig efter vand, en hakke og en håndfuld såsæd her i den stegende sol i Zambia. Det er langt fra et eksotisk liv at være bonde i Zambia.

Markerne rammes jævnligt af tørke og sygdomme. Noget som måske kunne undgås, hvis man brugte gensplejset såsæd, for gensplejsning kan gøre afgrøder i stand til at overleve de sværeste vilkår.

Men mange frygter de gensplejsede planter fordi de breder sig hurtigt og dermed påvirker den naturlige sammensætning af de planter og afgrøder, der allerede findes i et område. Netop fordi de hvide sække med amerikanske majs indeholder gensplejset mad, siger den Zambias regering nej tak til fødevarehjælp fra USA - også selvom halvdelen af landets befolkning lever under sultegræsen.

Når planten vaccineres
At gensplejse en plante er ligesom at vaccinere den. En gensplejset plante kan overleve forskellige sygdomme og for eksempel leve længere uden vand. Forskellen er bare, at det som proppes ind i planten er et mikroskopisk arveanlæg fra en anden plante og ikke en vaccine.

Det lyder umiddelbart smart. Men flere naturorganisationer mener, at man går ind og leger Gud og ændrer på naturens og planternes naturlige sammensætning uden at kende de langsigtede konsekvenser af dette.

Organisationer som FNs udviklingsprogram UNDP mener dog, at ekstremt fattige lande som Zambia bør se på de muligheder som gensplejsede afgrøder kan tilbyde dem, fordi disse landes landbrugsjord er for tør og ufrugtbar til at kunne bruges til almindelige usplejsede afgrøder. Det største problem er dog nok, at få mennesker egentlig ved, hvad gensplejsning går ud på.

For lidt viden om gensplejsning
Præsidenten for landbrugsforeningen i distriktet Kawambwa i det nordlige Zambia er ikke bange for at indrømme, at han ved for lidt om gensplejsede planter. "Vores folk forstår ikke, hvad genmodificerede organismer går ud på. Selv jeg, som er præsident for en landbrugsforening med næsten 600 medlemmer, ved ikke helt, hvad det er," siger James Mpuku. Men der er dog én ting, der umiddelbart slår ham i forhold til planterne: "Folk fra Vesten dør ikke lige så meget, som vi gør her i Afrika, og de spiser gensplejsede planter, så helt farligt kan det altså ikke være."

Lameck Simwanza fra Zambia er ikke landmand, men kan godt huske da næsten tre millioner mennesker sultede i Zambia i august sidste år på grund af tørke. "Folk i landsbyen vil altså hellere dø af gensplejsede planter end af sult," siger Lameck Simwanza.

FN's Udviklingsprogram UNDP mener dog ikke, at man skal undervurdere problemerne i forhold til genmodificerede stoffer. Men det betyder ikke, at man skal overse de muligheder, gensplejsede planter har i fattige lande. Derfor skal blandt andet Zambia have hjælp til at håndtere de gensplejsede planter. En kontrol, som ofte koster meget mere, end landene selv har råd til at betale.

Christines oplevelser
Gensplejsede fødevarer
Amerikanerne har spist gensplejsede tomater siden 1994.
  • Det er især sojabønner, majs, bomuld og raps, som er gensplejsede produkter.
  • 50% af befolkningen i Zambia er underernæret.
  • 59% af børnene i Zambia er ikke lige så høje som de burde være i forhold til deres alder.
  • Man kan gensplejse både fisk, træer, husdyr og planter.

    Kilder: UNDP Human Development Report 2003 og Per Pinstrup-Andersen og Ebbe Schiøler, "Mæthedens pris. Bioteknologi, fødevarer og globalt ansvar".