Sitemap | Avanceret søgning |

Leksikon

A

Abdicere
Når en konge eller anden regent frasiger sig tronen/regeringsmagten, dvs. frivilligt går af, hedder det at abdicere.

Afskovning
[Se Skovrydning]

AIDS
[Se HIV/AIDS]

a

al-Qaida
Al-Qaida er et fundamentalistisk muslimsk netværk med medlemmer rundt omkring i hele verdenen. Man ved ikke hvor mange, men det drejer sig måske om ca. 3000. Al-Qaida har igennem de seneste 10 år stået bag omfattende terroraktioner, især rettet mod USA, som de ser som roden til alt ondt i verden. Lederen er den rige Osama bin Laden, der så vidt vides har betalt alt til de fleste af al-Qaidas terroraktioner. Al-Qaida stod bag angrebet mod World Trade Center i New York i 2001, og har bl.a. også bombet amerikanske ambassader i Namibia, Kenya og Tanzania. Netværket har oplyst, at det også var dem, der stod bag bombeaktionen på Bali i oktober 2002, hvor 190 mennesker blev dræbt, heriblandt 3 danske piger.

A

Amnesti
Ophævelse af alle retsfølger af lovovertrædelser - dvs. at man ikke kan blive retsforfulgt eller straffet for forbrydelser, hvis man får amnesti.

Analfabet
En person, der ikke kan læse og skrive. Bruges kun om voksne - grænsen sættes ofte ved 15 år. Man regner med, at næsten halvdelen af jordens befolkning er analfabeter, og i Asien over 50 %. Analfabetisme er mere udbredt på landet end i byerne, og der er flere kvinder end mænd, der ikke lærer at læse og skrive.

Angkor Wat
Et enormt tempelkompleks, opført i tre terrasser og spækket med skulpturer. Det blev bygget til guden Vishnu og ligger syd for ruinområdet Angkor i Cambodia. Her havde Khmerriget sin hovedstad, grundlagt i 9. århundrede og reorganiseret i 12.-13. århundrede. Angkor Wat er med på UNESCOs liste over verdens særligt vigtige og bevaringsværdige steder, World Heritage Site.

Animisme
En opfattelse af, at alt, også døde ting, har en sjæl. Animisme betragtes normalt ikke som en selvstændig religiøs tro, men som en del af mere sammensatte religiøse opfattelser.

Annektere
At tage noget i besiddelse; i politik: at indlemme et landområde, sædvanligvis med magt.

Anti-kapitalistisk
Imod kapitalismen som samfundsøkonomisk system - dvs. at de markedsøkonomiske kræfter skal styre frit. Anti-kapitalistiske bevægelser mener bl.a., at kapitalismen uddyber de sociale forskelle og udnytter arbejdskraften, så de økonomiske goder bliver uretfærdigt fordelt.

[Se også Kapitalisme]
[Se også Socialisme]

Arisk
Det samme som indoeuropæisk, dvs. en betegnelse for det sprog som de fleste sprog i Europa og i det vestlige Asien har udviklet sig af, eller den sproggruppe som disse sprog tilhører. Adolf Hitler brugte det til at beskrive de nordiske raceegenskaber, som han havde som forbillede og som han mente, var andre racer overlegne. Pga. nazisternes forbrydelser mod menneskeheden, som dette ledte til, har ordet arisk siden da været meget belastet.

Arsenik
En stærk gift, der er tungtopløselig i vand.

ASEAN
En samarbejdsorganisation, der omfatter Filippinerne, Indonesien, Malaysia, Singapore, Thailand, Brunei, Vietnam (fra 1996), Laos og Burma (begge fra 1997) og Cambodia (fra 1999). ASEAN har til hensigt at fremme landenes økonomiske, sociale og kulturelle samarbejde.

Askese
Et asketisk liv indebærer, at man frivilligt afholder sig fra jordiske goder og lever meget nøjsomt med hensyn til f.eks. mad. Askese indgår i mange religioner. Religiøs askese omfatter også cølibat, dvs. at man ikke har nogen seksuelle partnere.

Astrologi
Læren om stjernernes betydning for mennesker og begivenheder på jorden. Dem, der tror på astrologi, mener at man kan forudsige, hvad der vil ske i fremtiden udfra stjernernes stilling, og at de også er bestemmende for menneskers skæbne og karakter.

Atombombe
Når en atombombe sprænges, udvikles der voldsom varme med temperaturer på ca. 20 mio. °C. Bomben har et enormt indhold af energi, som kommer fra beriget uran eller plutonium. En atombombe skaber et voldsomt tryk og spreder også dræbende (eller på stor afstand skadelig) stråling - det, der hedder radioaktivitet. Den første atombombe i verden blev kastet af amerikanerne over Hiroshima i Japan den 6. august 1945. 78.000 mennesker døde og 37.000 blev såret. Mange af dem døde senere af følgevirkninger. Tre dage senere bombede amerikanske styrker en anden japansk by, Nagasaki, hvor mange flere blev dræbt.

Autonomi
Selvstyre; et lokalt områdes eller et nationalt mindretals ret til at bestemme over deres egne anliggender.

B

Bigami
Det at være gift med mere end en person på samme tid. Bigami er forbudt i de fleste samfund i dag. De steder, hvor det er tilladt, er det næsten altid mænd, der må gifte sig med flere, mens kvinderne ikke må. Derfor kalder man også nogle gange bigami for "flerkoneri".

Biodiversitet
Variationen i dyre- og plantelivet inden for et bestemt område. Forurening og mange menneskelige aktiviteter kan true biodiversiteten, f.eks. ved at antallet af forskellige dyrearter bliver mindre.

Bistandsorganisationer
Organisationer, der arbejder med u-landsbistand - både statslige og private. Traditionelt har religiøse og humanitære foreninger og organisationer spillet en stor rolle i bistandsarbejdet, og også udviklings- og miljøorienterede organisationer blander sig i stigende grad i debatten og i selve bistanden. Nationale og internationale NGO'er indsamler selv penge til bistand og forsøger samtidig at påvirke den officielle bistand, og de kanaliserer dele af den officielle bistand til u-landene. 16-17% af den u-landsbistand, der går direkte fra Danmark til modtagerlandene, går gennem private folkelige organisationer.
[Se også Programsamarbejdslande ]
[Se også U-land]
[Se også U-landsbistand]

BNI
[Se Bruttonationalindkomst]

BNP
[Se Bruttonationalprodukt]

Bordel
Et sted, hvor prostituerede arbejder og sommetider også bor. Det er forbudt at drive bordel i Danmark. Nogle steder i Asien, f.eks. Phuket i Thailand, er kendt for at have mange prostituerede og bordeller, bl.a. fordi mange turister fra andre lande rejser dertil for at besøge bordellerne - de kaldes "sex-turister".

Borgerkrig
En militær kamp mellem forskellige grupper eller partier i det samme land. Borgerkrige starter tit som et oprør mod magthaverne i et land - eller når der er et "magtvakuum", dvs. ingen, der klart har magten. Det er f.eks. sket i en række afrikanske lande, da de endelig fik uafhængighed efter kolonitiden. USA og Spanien er også lande, der har haft store borgerkrige. I borgerkrig kan mennesker, der tidligere var gode naboer, blive fjender, slås og slå hinanden ihjel. Sårene fra en borgerkrig kan derfor være meget svære at hele, og i nogle tilfælde fører det til dannelse af nye stater, som det f.eks. er sket i det tidligere Jugoslavien. Sidste gang, der var borgerkrig i Danmark, var i 1500-tallet med "Grevens Fejde".

Boykot
En organiseret modstand mod noget eller nogen, man er utilfreds med og derfor ikke vil f.eks. samarbejde eller handle med. Et eller flere lande kan indføre en boykot mod et andet land og på den måde forsøge at tvinge det land til at forandre det, man er utilfreds med, oftest politiske forhold.

Bruttonationalindkomst
Den samlede indkomst, som et lands indbyggere skaber gennem deres produktive indsats i en periode.

Bruttonationalprodukt
Værdien af et lands samlede produktion af varer, tjenester og investeringer minus værdien af de råstoffer, der bliver brugt.

Buddhisme
Buddhismen er sammen med kristendommen og islam en af de største verdensreligioner. Den har navn efter sin grundlægger, Buddha, som levede ca. 560-480 f.Kr. Han hed først Siddharta og var født i Nepal. Buddhas lære bygger bl.a. på den idé, at alt er fuldt af lidelse, som kommer af menneskets livstørst. Den fører til genfødsel og mere lidelse. Ved at følge en vej, som består af otte led - bl.a. at træffe de rette beslutninger, handle på den rigtige måde, have eftertanke og selvfordybelse - kan mennesket til slut undgå genfødslen, der ellers fortsætter efter loven om gengældelse af de gode og onde gerninger. Når man når frem til indsigt i tingenes sande væsen, bliver man fri af livstørst, lidelse og afhængighed - så er man nået til nirvana, som er en slags salig tilstand. For alle buddhister gælder fem bud: man må ikke dræbe, ikke stjæle, ikke lyve, ikke drikke spiritus, ikke bedrive usædelighed. Buddhismen findes i dag i flere former. Den, der ligner den oprindelige buddhisme mest, er hinayana, og den er mest udbredt i Sri Lanka, Thailand, Myanmar/Burma og Laos. I Nepal, Kina, Korea, Mongoliet, Tibet, Indonesien og Japan har en anden form, mahayana, over 500 millioner tilhængere tilsammen.

Bureaukrati
En administration styret ved hjælp af embedsmænd. Man bruger det ofte kritisk om en stiv og formel, langsom og besværlig administration, det, man med et dansk ord kalder "skrankepaveri".

Bæredygtig udvikling
Udvikling, der ikke ødelægger fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres behov for føde, rent vand, ren luft osv.

C

Centralistisk
Når den politiske magt er samlet på få hænder, koncentreret i et "centrum" som f.eks. ét politisk parti, har man et centralistisk styre.

Centralkomite
Den øverste, politiske ledelse af et kommunistisk parti.

Ceremoni
En højtidelighed, ofte med religiøs eller symbolsk betydning, som man holder for f.eks. at fejre eller vise sin respekt for noget. Der er bestemte regler for at holde en ceremoni, en "etikette" for hvad man gør. Begravelser og bryllupper er eksempler på ceremonier.

Chikane
En ondskabsfuld forfølgelse af nogen for at drille, genere eller skade dem.

Civile
"De civile" er det samme som civilbefolkningen og noget, man især taler om i forbindelse med krig. De civile er de borgere, der ikke er med i militæret. Civil kan også betyde ikke-uniformeret (som en betjent i civil) eller det, som har at gøre med en persons private liv.

D

DANIDA
DANIDA står for "Danish International Development Assistance", som oversat til dansk betyder: Dansk international udviklingsbistand. DANIDA er det danske udenrigsministeriums bistandssamarbejde - dvs. at det er DANIDA, der står for de penge, der gives til u-landsbistand fra Danmark. I 2001 var den danske u-landsbistand på 12,8 mia. kr. I 2002 var der afsat 12,56 mia. kr, og derudover 470 mio. kr. til miljøbistand.
[Se også Programsamarbejdslande ]
[Se også U-land]
[Se også U-landsbistand]

Demilitarisering
Fjernelse af militær fra et område. Det samme som afrustning.

Demokrati
Folkestyre, dvs. at borgerne i et samfund har afgørende politisk indflydelse og fri og lige ret til medbestemmelse, i modsætning til f.eks. diktatur eller enevælde. Fordi det ikke er praktisk muligt, at alle er med til at træffe alle beslutninger, vælger folket repræsentanter, der så træffer beslutningerne - f.eks. Folketinget i Danmark. Nogle gange er alle dog direkte med til at træffe beslutninger, nemlig når der er folkeafstemning om et spørgsmål.

Demokratisering
Når noget gøres demokratisk.

Diktator
Leder af et diktatur.

Diktatur
Diktatur er en styreform, hvor én person eller en lille gruppe af personer har ubegrænset magt, og folket er uden reel indflydelse.

Diplomati
Den formelle forbindelse mellem stater - og de repræsentanter for landene, som varetager denne forbindelse gennem ambassaderne.

Distribution
Fordeling og udsendelse af varer o.lign. fra producenten til forbrugere og forhandlere.

Distributør
En person eller virksomhed, der sørger for distribution af varer.

Djengis Khan
Mongolsk fyrste, der samlede alle Mongoliets nomadestammer omkring 1200 og derfor tog navnet Djengis, "den Mægtige". Han organiserede nogle stærke rytterhære, som erobrede Kina, Centralasien, Nordindien, Persien og Sydrusland. Det betød, at Djengis Khan kom til at herske over det største område, som nogen enkelt mand nogen sinde har gjort. Den "mægtige" fyrstes metoder var naturligvis brutale: Han brugte terror i stor stil, og enhver modstand blev straffet med massakrer og hærgninger. Hans imperium varede et par generationer.

Donor
En, der giver. I forbindelse med udviklingsbistand er donorerne de lande eller organisationer, som giver bistanden.

Drivhusgasser
Luftarter som gør atmosfæren omkring Jorden tættere, og dermed holder på jordens varme ("drivhuseffekten"). CO2 er den drivhusgas, der påvirker miljøet mest, og den kommer primært fra menneskers brug af kul, olie og naturgas til energiproduktion og industri. Nogle drivhusgasser kan nedbryde ozonlaget, der beskytter mennesker og planter mod solens skadelige stråler.

Dynasti
Betyder egentlig "fyrstehus", men bruges om en slægt - evt. adelig - som har haft magt og indflydelse gennem flere generationer.

Dæmninger
Bygger man for at kontrollere mængden af vand, der løber igennem et vandløb, f.eks. en flod. På den måde kan man regulere, hvor højt vandet skal stå på begge sider af dæmningen. Man kan også oplagre vand og udvinde energi af det eller bruge det til kunstvanding.

Dæmoner
Ånder - oftest onde, der skaber sygdom og ulykke.

E

Eksil
En tvungen eller frivillig landflygtighed, ofte af politiske grunde.

Eksilregering
En regering, der er flygtet eller fordrevet fra sit land under krig eller oprør. Fra et sted i udlandet - i eksil - fortsætter den med at arbejde og repræsentere sit folk.

Eksport
Salg af varer og tjenesteydelser til udlandet.

Enklave
En del af en stat, der ligger inden for en anden stats territorium og derved er skilt fra hovedlandet.

Etnisk
"Etnisk" bruges ofte om noget, der er fremmed, udenlandsk eller eksotisk. Men det er faktisk forkert, for alle mennesker og kulturer er etniske - etnisk er nemlig bare betegnelsen for det, der har at gøre med en befolkningsgruppes kultur, race eller nationalitet. I Danmark er de fleste mennesker etniske danskere, dvs. har dansk nationalitet og kulturel baggrund, og så er der mindre grupper, som har en anden kulturel og national baggrund. De kaldes "etniske minoriteter" eller "folk med anden etnisk baggrund end dansk".

Etnisk minoritet
En mindre del af en befolkning, som har en anden race, nationalitet eller kultur end resten.

Evakuering
En overflytning af folk fra et truet område til et mere sikkert sted, f.eks. under en krig eller naturkatastrofe.

F

Familieplanlægning
Regulering af, hvor mange børn, en kvinde/et par får. Familieplanlægning indebærer bl.a. oplysning om, hvordan man bliver gravid - eller undgår at blive det gennem prævention. Familieplanlægning er en vigtig del af udviklingsprojekter mange steder.

Fattigdomsgrænse
Forskellige lande har forskellige definitioner af, hvornår man er fattig - det kaldes fattigdomsgrænsen og er fastsat som den mindste indkomst, man kan opretholde et ikke-fattigt liv for i det pågældende land. Men fattigdom er et relativt begreb og svært at definere. Det kan ikke bare måles i, hvor mange penge man har, og om man får noget at spise eller har et sted at bo. Det afhænger også af adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sociale ydelser, basal infrastruktur og sårbarhed i forhold til økonomiske kriser og social udstødelse. Opfattelsen af hvad der er "nok" til ikke at være fattig, varierer også meget fra kultur til kultur; en fattig amerikaner kan i en inders se ud som en rig person. Når Verdensbanken definerer fattigdom på tværs af regioner og lande, går de ud fra en absolut fattigdomsgrænse svarende til 1 dollar, eller ca. 6,70 kroner pr. dag. Ud fra denne definition skønnes 1,2 mia. mennesker eller ca. 24 % af befolkningen i u-landene at leve i absolut fattigdom.

Fertilitet
Evnen til at få børn. Det samme som frugtbarhed.

Fertilitetsrate
Det antal børn, kvinderne i et land eller en befolkningsgruppe i gennemsnit får. I Danmark får kvinder i gennemsnit 1,7 børn hver.

Flertalskoalitionsregering
En koalition er et midlertidigt samarbejde mellem politiske partier. Politiske partier, der hver for sig ikke har fået stemmer nok til at få regeringsmagten, kan ved at lave en koalition tilsammen få flertal og danne regering.

Forfatning
En forfatning er et dokument, som beskriver de grundlæggende principper og spilleregler i en stat. F.eks. er Grundloven Danmarks forfatning.

Frihandel
Udenrigshandel, der er fri for told, regler for import og eksport og andre begrænsninger på handelen. Dem, der taler for frihandel, mener, at det vil betyde større velstand for alle nationer, fordi enhver vare vil blive produceret i det land, der kan lave den bedst og billigst.

Fundamentalisme
Den opfattelse, at religionens hellige skrifter (f.eks. Bibelen eller Koranen) skal tages helt bogstaveligt og ikke kan diskuteres - og at samfundet skal indrettes efter det. Når man i dag taler om fundamentalisme, tænker mange på islamisk fundamentalisme, men fundamentalistiske retninger findes også inden for andre religioner som jødedom, kristendom og hinduisme. Kristen fundamentalisme trives især i USA, mens islamisk fundamentalisme siden 1970'erne har været i kraftig fremgang og er blevet en stærk eller helt dominerende politisk faktor mange steder i den islamiske verden, bl.a. i Pakistan og Iran.

Føderation
En sammenslutning af organisationer eller af stater, som så kaldes en forbundsstat.

G

Globalisering
En udvikling, hvor kulturelle, politiske og økonomiske forhold bliver mindre nationalt bestemte og i stedet spreder sig over landegrænserne. Inden for kultur kan det f.eks. være TV-serier, som kan ses over større dele af verden, og inden for kommunikation betyder internettet, at mennesker i alle lande har adgang til de samme informationer. Politisk betyder globaliseringen, at internationale organisationer som FN, EU osv. får større betydning. Meget vigtig er også den økonomiske globalisering, der f.eks. ses i de multinationale selskabers produktion og salg i mange lande. En konsekvens af globalisering er, at varer kan fremstilles, der hvor det er billigst, og derefter eksporteres verden over . Det betyder, at mange af de varer, vi køber, som tidligere blev fremstillet i vores del af verden, nu laves andre steder - bl.a. i Asien.

Guerrilla
En person eller gruppe, som bekæmper regeringsmagten eller en fjendtlig hær i et land. Navnet kommer fra spansk La Guerrilla, som betyder "den lille krig". Guerillaers strategi er typisk hurtige overfald på små fjendtlige enheder, attentater på fjendens førere, afskæring af forbindelseslinjer og forsyninger samt sabotage. Guerillaer kan udnytte deres gode lokalkendskab til at klare sig i vanskeligt terræn, f.eks. i ørkenen og, som i Vietnam, i junglen. Guerillaerne er oftest afhængige af civilbefolkningens støtte i form af husly, mad og oplysninger; de kan også få våben- og pengehjælp udefra. I danmarkshistorien har vi også haft guerillaer: gjøngerne og modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.

Gyldne trekant, den
Navnet på det grænseområde, hvor Thailand, Laos og Burma mødes. Her i de svært tilgængelige bjergegne dyrkes det meste af verdens illegale opium, især til heroinproduktion.

H

Handelsbarrierer
Forhindringer for, at lande kan handle med hinanden - f.eks. regler for import og eksport, man har lavet for at beskytte nogle landes varer og velstand.
[Se også Frihandel]

Himmelske Freds Plads, den
En stor åben plads i det centrale Beijing, dens kinesiske navn er Tiananmen. Den er 500 meter lang og mellem 100 og 300 meter bred, og da den blev udvidet i 1958-59, blev den verdens største torv. Den kom i verdens søgelys, da ca. 2600 civile, mest studerende, blev dræbt af kinesisk militær natten mellem 3. og 4. juni i 1989. De var blandt de demonstrerende i en månedlang arbejder- og studenterdemonstration mod korruption blandt de kinesiske politikere. De ville også have retten til at organisere sig uden kommunistpartiets indblanding. Militæret skød ild mod de tilstedeværende folkemængder på pladsen og de tilstødende gader for at standse demonstrationerne.

Hinduisme
Hinduismen er svær at forklare enkelt, for gennem dens 3000 år lange historie er der opstået mange afskygninger af hinduismen og mange sekter. I dag er det den store folkereligion i Indien, hvor over 80% er hinduer. I Pakistan er det ca. 10%, og også på Bali i Indonesien har hinduismen mange tilhængere. Centrali i hinduismen er en ikke-volds filosofi, der handler om at lade det skabte leve. Der er mange forskellige guder - typisk personificerede naturkræfter - og to af de vigtigste er Vishnu ("opretholderen") og Siva ("ødelæggeren"). Hinduismens former rækker fra raffineret mystik til mere primitiv overtro, fra askese til udskejelser, fra filosofisk lære til dyrkelse af dyreguder, forfædre og vigtige personer. Tilbedelsen sker i hjemmet, ved vejaltre eller i store templer overalt i Indien. Flere moderne bevægelser inden for hinduismen har lagt stor vægt på sociale reformer. Det er inden for hinduismen, at koen er et helligt dyr, som ikke må spises. Det kommer af nogle store forandringer i Indien for ca. 2000 år siden. Folkene, der levede der, var nomader og spiste oksekød, men så steg befolkningstallet og man begyndte at dyrke mere landbrug. Der havde man brug for køerne som trækdyr til plovene, og kødspisning blev belagt med tabu. I dag kan man se de hellige køer gå rundt også i bysamfund.

HIV/AIDS
HIV er forkortelse for Human Immundefekt Virus. Det virus, man bliver smittet med - og som siden medfører, at man bliver syg af AIDS, der er en orkortelse for Aquired Immune Deficiency Syndrome. HIV angriber immunforsvaret og nedbryder det. Når immunforsvaret er nedbrudt, kan selv helt banale sygdomme som influenza blive livstruende. Man kan være smittet med HIV i mange år uden at have symptomer.

Ho Chi Minh City
Byen hed tidligere Saigon, men har nu navn efter lederen af den indokinesiske frihedsbevægelse Viet Minh, Ho Chi Minh. Indtil 1976 var den Sydvietnams hovedstad. Nu er den et selvstyrende byområde i det forenede Vietnam med 4 mio. indbyggere. Den er en vigtig havne- og industriby med en kinesisk og en europæisk præget bydel. Byen blev hårdt ramt under Vietnam-krigen.

Homogen
Bruges om noget, der er sat sammen af ensartede dele. En befolkning kan være etnisk homogen, dvs. at langt de fleste mennesker i landet tilhører samme etniske gruppe. Man kan også tale om kulturel homogenitet, som betyder, at de samme traditioner, religiøse praksisser osv. præger hele samfundet, eller om social homogenitet, som vil sige, at der ikke er så store klassemæssige forskelle mellem mennesker.

I

I-lande
I-land står for "industrialiseret" land, i modsætning til "udviklingsland", eller "u-land".
[Se også Industrialiseret]
[Se også U-land]

Illegal
Ulovlig.

Imam
En islamisk præst eller åndelig leder, især lederen af de fem daglige bønner i en moské.

Immigrant
Indvandrer.

Immigrere
Det samme som at indvandre, altså rejse ind i et land for at bosætte sig der. Det modsatte af emigrere.

Imperialisme
Når et land stræber efter at få politisk eller økonomisk herredømme over andre områder uden for landets egne grænser.
[Se også Kolonialisme]

Imperium
En stormagt, som hersker over flere lande rundt om i verden.

Import
Køb af varer eller tjenesteydelser fra udlandet. Man kan også tale om import af kultur eller livsstil, f.eks. import af ord fra det engelske sprog i det danske.

Indoeuropæer
En person fra et folkeslag af den indoeuropæiske sproggruppe, eller fra de folk der talte indoeuropæisk.

Indoeuropæisk
De fleste sprog i Europa og i det vestlige Asien har udviklet sig fra det samme oprindelige sprog, og det kaldes indoeuropæisk. Det er bla. derfor, der er mange ord, som ligner hinanden i de forskellige sprog - f.eks. mor, far, søster, bror, dag og nat. Man mener, at det kommer fra et samfund på de russiske stepper for 5-6000 år siden, hvis folk var dygtige til at dyrke jorden, udvikle redskaber og ikke mindst havde heste og hestevogne. Derfor kunne de sprede sig ud gennem det, vi i dag kender som Øst- og Centraleuropa, og helt til Nordeuropa - inklusive Danmark - og til Pakistan og Nordindien. Næsten over alt i Europa tales i dag indoeuropæiske sprog, og de har også næsten fuldstændigt fortrængt de indianske sprog fra både Nord- og Sydamerika, ligesom de indfødtes sprog i Australien og New Zealand. Ca. halvdelen af jordens befolkning har et indoeuropæisk modersmål, og de indoeuropæiske sprog er således verdens mest udbredte. Man forestiller sig, at ud over sproget har den fælles oprindelse også haft kulturel betydning for i form af menneskelige omgangsformer og fælles historier, sagn og eventyr, som stadig er en del af vores måde at tænke på i dag.

Indokina
Fællesnavn for staterne Laos, Cambodja og Vietnam. Kommer af det tidligere "Fransk Indokina", som bestod af de franske kolonier og protektorater Cochinkina, Cambodja, Annam, Tonkin og Laos. Under 2. Verdenskrig blev Indokina besat af japanerne. Japanerne og senere franskmændene blev bekæmpet af den revolutionære Viet Minh-bevægelse, og guerillaen resulterede i, at franskmændene forlod Fransk Indokina, som blev delt i staterne Laos, Cambodja og (Nord- og Syd-) Vietnam i 1954.

Industrialiseret
En betegnelse for samfund, hvor industrien er blevet et bærende erhverv - i modsætning til f.eks. agerbrugssamfund. Det man kalder industrialismens gennembrud skete først i England i 1700-tallet, derefter i det øvrige Vesteuropa og Nordamerika, og i vor tid også i Japan, Østeuropa m.fl. De industrialiserede lande kalder man nogle gange for i-lande, i modsætning til u-lande, som står for udviklingslande.

Inflation
En stigning i prisniveau, som betyder, at pengene bliver mindre værd. Det kan ske ved, at efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser bliver større end udbuddet. Inflationsraten er et tal for, hvor store prisstigningerne er.

Infrastruktur
Det fælles navn for alle de ting, som er nødvendige for, at et samfund kan fungere og udvikles økonomisk. Et lands infrastruktur består f.eks. af jernbaner, veje, lufthavne, el- og vandværker, telefonnet og andet, som er nødvendigt for kommunikationen.

Intelligentsia
Samtlige intellektuelle i et samfund, f.eks. i et land.

Invasion
Militær indtrængen på fjendens område for at overtage kontrollen med det.

Isolation
At have lidt eller ingen kontakt med omverdenen.

J

Jorderosion
Når jordoverfladen nedslides eller helt forsvinder pga. vand, is eller vind. Landbrugsjord kan blive ufrugtbar eller helt umulig at dyrke, hvis det øverste muldlag skylles væk af vand eller vind. På den måde er nyttejord blevet til steppe eller ørken mange steder. Det skyldes især skovrydning og for hård udnyttelse af jorden.

K

Kampagne
I krig: et felttog. I øvrigt: et fremstød for en sag, f.eks. oplysningskampagne.

Kapitalisme
Et samfundsøkonomisk system, det samme som markedsøkonomi. Det bygger især på den private ejendomsret, bl.a. af produktionsmidlerne, og fri konkurrence. Kapitalismen vandt frem i 1700- og 1800-tallet med industrialiseringen. Dens udnyttelse af arbejdskraften affødte socialistiske modbevægelser, f.eks. i form af fagbevægelsen. Disse kræfter modarbejdede og mildnede nogle af kapitalismens følger gennem social- og skattepolitik, forbedring af løn- og andre arbejdsvilkår m.v.

[Se også Anti-kapitalistisk]
[Se også Industrialiseret]
[Se også Socialisme]

Kapitulation
At kapitulere er at overgive sig og holde op med at gøre modstand, f.eks. i krig. Bruges også om en påtvungen aftale, hvor en militær enhed overgiver sig selv og sine tropper til fjenden. Betegnelsen blev tidligere brugt om traktater, hvor et uland blev tvunget til at give europæiske og amerikanske statsborgere særrettigheder i landet. De fleste islamiske og fjernøstlige lande måtte i det 16.-19. århundrede udstede sådanne traktater, og enkelte gjaldt helt op til 2. Verdenskrig.

Karantæne
En midlertidig isolering af mennesker eller dyr, som kan være smittefarlige - f.eks. fordi de kommer fra eller har rejst i områder med alvorlige smitsomme sygdomme - for at forhindre spredning af sygdomme. Karantæne kan også være en midlertidig udelukkelse af en person som straf, f.eks. en sportsmand pga. doping.

Kassava
Kaldes også maniok. En buskeagtig plante med meget stivelsesrige knolde, der kan knuses eller rives og tørres til mel, som bl.a. kan bruges til suppe og brød. Man kan også lave den alkoholiske drik kaschiri.

Kolonialisme
Når en stat gør et andet land til sin koloni, dvs. tager magten og bestemmer over landet og dets befolkning og ressourcer. Da europæerne tog ud på de store opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet, koloniserede de mange lande i Afrika, Asien og Amerika. De europæiske kolonimagter havde store økonomiske interesser i kolonierne, der var rige på råstoffer og arbejdskraft - mange steder i form af slaveri. På den måde blev hele verdensdele aktivt ændret både økonomisk, politisk og kulturelt - de områder, der i dag omtales som "den tredje verden", har stort set alle været underlagt kolonialismen. I 1900-tallet blev kolonialisme mere og mere fordømt, og de eksisterende kolonier fik selvstyre, mange steder gennem uafhængighedskrige.

Koloniherrer
De mennesker eller det land, som koloniserer et andet land.
[Se også Kolonialisme]

Kolonisere
[Se Kolonialisme]

Kolonitiden
[Se Kolonialisme]

Konisk
Kegleformet.

Konsolidere
Styrke og sikre noget.

Kontroversiel
Som går imod de almindelige regler eller normer, og som skaber uenighed.

Korruption
At misbruge sin stilling for at fremme sine egne interesser - f.eks. ved at modtage bestikkelse, dvs. penge eller andre goder.

L

Landminer
[Se Miner]

Levestandard
Et mål for, hvor godt et lands befolkning eller en befolkningsgruppe har det, nemlig den mængde materielle goder, de har til rådighed. Man kan ikke måle levestandarden præcist, men man kan bruge det som et mål til at sammenligne to landes eller to befolkningsgruppers levestandard samt at følge udviklingen i et land eller en befolkningsgruppes over tid.

Liberalisering
En økonomisk politik med det mål at frigøre handelen, specielt ved at afskaffe regler og begrænsninger for handel. Lande, der har haft kommunistisk styre, gennemgår omfattende liberaliseringer af økonomien, når de overgår til et andet politisk system.

M

Magtmonopol
Når nogen har eneret til - dvs. monopol på - magten.

Markedsøkonomi
[Se Kapitalisme]

Medgift
Når en kvinde skal giftes, må hendes forældre i nogle kulturer give en medgift til den mand, hun gifter sig med, og hans familie. Det kan være penge, dyr eller værdigenstande. Denne skik afspejler bl.a., at kvinder i disse samfund ikke må eller forventes at arbejde og tjene penge, og derfor er økonomisk afhængige af mænd. Derfor ses døtre som en økonomisk belastning, som forældrene skal betale en mand for at overtage.

Menneskerettigheder
Rettigheder, som ethvert menneske bør have, og som bør respekteres og bevares af staten. Når man taler om menneskerettigheder i dag, tænker man oftest på dem, der er formuleret i en verdenserklæring, som FN vedtog efter 2. Verdenskrig. Lande, der underskriver en aftale om menneskerettigheder, forpligter sig til at overholde dem. Danmark underskrev i 1953 denne erklæring. Nogle af rettighederne i den er: Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed; ingen må berøves friheden bortset fra lovlig anholdelse eller forvaring. Ingen må underkastes tortur eller umenneskelig og vanærende behandling eller straf. Ingen må holdes i slaveri. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Alle har ret til tanke- og trosfrihed, ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed - uden hensyn til køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning.

Mentalitet
En persons måde at tænke og føle på. Det, der er typiske fællestræk for flere menneskers måde at tænke på, kan man også kalde mentaliteten - f.eks. i et område eller et helt land.

Migrere
Flytte fra et sted til et andet, især om større gruppers bevægelse (f.eks. folkevandring) eller dyrs sæsonbestemte vandringer eller træk.

Milits
Soldater med kortvarig uddannelse eller andet arbejde, der kaldes ind som militær forsvarsstyrke.

Miner
Miner er militære sprængladninger, der bruges både på land og i vand. Landminer er gravet ned i jorden og eksploderer ved et bestemt tryk - f.eks. når et menneske træder på dem. De såkaldte trædeminer rummer ofte ikke ret meget sprængstof - nok til at kvæste den, der træder på dem, uden at dræbe ham eller hende. En såret skaber nemlig større forhindringer for fjenden end en dræbt. Miner kan også aktiveres gennem en snubletråd, som er lagt ud over jorden. Det er et stort problem i mange tidligere krigszoner, at der stadig ligger miner i jorden, som fortsat slår mennesker ihjel eller invaliderer dem. I 1997 var der over 100 mio. af de små "fodfolksminer" fordelt i 64 lande. Det år vedtog 122 lande et forbud mod i fremtiden at bruge disse miner pga. de store skader, de påfører sagesløse civilbefolkninger. USA, Rusland og Kina gik imod vedtagelsen.

Mineret
Kalder man et område, hvor der ligger miner i jorden.

Minerydning
Man kan uskadeliggøre miner ved at finde frem til dem med en elektrisk minesøger og sprænge dem i luften. Det kaldes minerydning.

Monark
[Se Monarki]

Monarki
En stat med en dronning, konge, kejser eller fyrste som overhoved. Han eller hun kaldes en monark og har stillingen på livstid, oftest ved at arve den.

Multinationale selskaber
Selskaber, der har underafdelinger i mange lande. Siden 2. Verdenskrig har multinationale selskaber fået større og større betydning som økonomiske og politiske magtfaktorer, og deres betydning vokser stadig. Om den er god eller dårlig, er der delte meninger om. Nogle mener, at de multinationale selskaber kan fremme vækst og udvikling i verden, fordi de bringer god teknologi og organisation ud på det internationale marked. Kritikerne mener bl.a., at de store selskaber vil have kontrol med råvarer og markederne for at tjene så mange penge som muligt, og at det ikke er godt for økonomi og befolkning i de enkelte lande - eller for miljøet, fordi transporten af varer over store afstande bidrager til luftforureningen.

N

Nationalisme
Den neutrale definition på nationalisme er en stærk nationalfølelse. Men at være glad for sit eget land kan blive til en forestilling om, at man er bedre end andre lande eller har særlige rettigheder i forhold til dem, og derfor giver nationalisme sig ofte udslag i manglende tolerance over for andre eller fremmedhad.

NGO'er
NGO er en forkortelse for det engelske non-governmental organisations, dvs. ikke-statslige organisationer. På dansk bruger man nogle gange betegnelsen græsrods-organisation. Det er tit idealistiske organisationer, som arbejder med emner som miljø, menneskerettigheder, udvikling og nødhjælp.

Nomader
Nomader er folk, der ikke bor fast et sted, men flytter fra sted til sted, især efter føde - det kan være for at jage dyr, eller for at dyrke jorden. Nomaderne vandrer altså ikke omkring på må og få, men har tit midlertidige bopladser, som de vender tilbage til i perioder. Nogle nomader har dyr, ofte får og geder, som de flytter med sig.

Nomadisk
[Se Nomader]

O

Okkupere
Besætte - bruges i forbindelse med krig, når et land besætter et andet.

Oppositionsparti
Et politisk parti, der står i modsætning til regeringen.

Oprindelige folk
Oprindelige folk er efterkommere af et lands oprindelige befolkning, dvs. de mennesker, som var der først. Derfor kaldes de også indfødte folk, de første folk eller urbefolkningen. Nogle af de mere kendte er indianere i Nord-, Syd- og Mellemamerika, Australiens aboriginees og inuit (eskimoer). Men faktisk lever omkring halvdelen af verdens ca. 300 millioner oprindelige folk i Asien. Det er bl.a. ainu i Japan, penanerne og andre folk, der lever i regnskovene på Borneo i Indonesien, hmong i Thailand, lahu i Kina, Nordthailand og Myanmar/burma og en lang række andre folkeslag. Der er mere end 5000 forskellige oprindelige folkeslag i verden. Selv om de "var der først", er det fælles for dem, at de nu helt eller delvis er berøvet retten til deres eget landområde. De hører til de fattigste og dårligst stillede i samfundet. De har ringe ret over ressourcerne og ingen eller kun begrænset indflydelse i den stat, de lever i. En anden fælles ting er, at oprindelige folk typisk føler sig tæt forbundet med naturen og respekterer den frem for at drive rovdrift på den.

P

Parlament
Et lands øverste lovgivende forsamling, som er helt eller delvist valgt af befolkningen. Folketinget er Danmarks parlament.

Popkultur
Populær kultur typisk blandt unge, f.eks. rapmusik, breakdance eller skateboards.

Premierminister
Førsteminister. Svarer til betegnelserne ministerpræsident og statsminister.

Prestige
Høj anseelse, status.

Profit
Overskud, fortjeneste på en handel.

Programsamarbejdslande
De lande, som Danmark giver det meste af sin u-landsbistand til. Det er Benin, Burkina Faso, Egypten, Ghana, Kenya, Mozambique, Tanzania, Uganda og Zambia i Afrika og 6 andre lande i Asien og Latinamerika. Landene er udvalgt for at gøre en større indsats i færre lande end før, hvor u-landsbistanden mere støttede forskellige projekter rundt om i den tredje verden. Med programsamarbejdslandene prøver man dels at få et bedre samarbejde med de enkelte lande, og bedre sammenhæng mellem forskellige udviklingsprojekter.
[Se også DANIDA]
[Se også Udvikling]
[Se også U-landsbistand]

R

Recession
Økonomisk tilbagegang, krise.

Reform
En forandring af samfundsforhold, som skal føre til forbedringer.

Regime
Det politiske system for en stats øverste ledelse. Man bruger det ofte negativt - som f.eks. i "rædselsregime", et styre, der bruger vold og undertrykkelse til at opnå og beholde magten.

Rehabilitering
Hjælp til at leve et normalt liv eller komme tilbage til, hvordan man var før.

Reproduktion
Om mennesker: forplantning, at få børn.

Republik
En republik er en stat, der regeres af folkevalgte repræsentanter. Den har ingen monark - altså konge eller dronning - som overhoved, men en præsident, der vælges for et vist antal år.

Ritualer
Ritualer er handlinger, som udføres på samme måde hver gang, ofte i forbindelse med religiøse højtider. Det kan f.eks. være bederitualer, begravelsesritualer eller dåbsritualer.

S

Sanitet
Udstyr til fremme af sundhed og hygiejne, f.eks. toiletter.

Sektor
Et administrativt eller erhvervsmæssigt område.

Sekularisering
En proces, hvor nogen eller noget gøres mindre præget af religiøsitet. Et sekulariseret samfund er et, hvis styre ikke er baseret på religion.

Separatister
Nogen, der vil have frigørelse fra en større politisk eller religiøs helhed og vil være en separat - adskilt - enhed.

Skovrydning
Fældning af skov, for at bruge tømmeret og/eller frigøre landet til anden brug.
[Se Jorderosion]

Slaveri
Når en person ejer retten til et andet menneske og hans eller hendes arbejdskraft. En slave er en retsløs person, som ikke har sin frihed, som er tvunget til at udføre hårdt arbejde og kan blive solgt videre af sin "ejer". Både det klassiske Grækenland og Romerriget var baseret på slaveri. Ca. en tredjedel af befolkningen i det antikke Athen var slaver, i Romerriget var andelen endnu højere før Kristi fødsel. Det mest omfattende slaveri i historien er den amerikanske handel med afrikanske slaver, som foregik i over 300 år. 10-15 millioner afrikanere blev solgt som slaver til Nord- og Sydamerika, indtil det blev forbudt i 1800-tallet. På trods af internationale aftaler om afskaffelse af slaveri, finder man stadig slaver og slavelignende forhold mange steder i verden. For ca. 15 år siden anslog Anti-Slavery Society i London, at der var 10 millioner slaver i verden - og endnu flere tilfælde af slaverilignende forhold, bl.a. i Indien og Pakistan. Et meget stort problem er tvungent børnearbejde bl.a. i Sydøstasien, hvor børn under skolealderen arbejder 14 timer om dagen og bliver holdt fanget på arbejdspladsen om natten. Børn af begge køn sælges eller "udlejes" også til prostitution flere steder i Sydøstasien.

Socialisme
En politisk og økonomisk anskuelse, der bl.a. har som mål, at intet menneske skal have lov til at økonomisk udbytte andre. Produktionen i samfundet skal tilfredsstille befolkningens behov bedst muligt - ikke skabe størst mulig profit for producenten. Det betyder bl.a., at produktionsmidlerne ikke skal ejes af private, men være kollektivt ejede. Socialistiske tanker kan spores langt tilbage, men fik for alvor udbredelse, da kapitalismen havde skabt en arbejderklasse. Socialismens første store teoretiker var Karl Marx i Rusland. Hans tanker er blevet udviklet i mange retninger og danner bl.a. en del af grundlaget for de socialdemokratiske partier.
[Se også Kapitalisme]

Stereotyp
En forenklet, stivnet forestilling om nogen eller noget.

Stormagt
Et land med stor militær, økonomisk og politisk magt.

Subsistensbaseret landbrug
Små landbrug, som udelukkende eller næsten udelukkende dyrker til eget forbrug.

Svedjebrug
En primitiv form for agerbrug; hvor skov- eller steppeområder afbrændes, og man sår korn i askelaget. Svedjebrug udpiner jorden ret hurtigt, så man er nødt til at opdyrke nye arealer efter få år; de forladte marker bliver til skov igen og kan først afbrændes og opdyrkes igen efter 10-30 år. Man brugte svedjebrug i Danmark indtil jernalderen.

Symbol
Noget, der står for noget andet - især noget konkret, som repræsenterer en idé eller en forestilling. F.eks. er korset et symbol for kristendommen.

T

Tabu
Et emne, man ikke vil tale om, fordi det er forbundet med stærke/svære følelser, eller et religiøst forbud mod visse handlinger.

Totalitær
Det at én person eller ét politisk parti regerer og styrer alle vigtige sager i samfundet.

Traktat
En overenskomst mellem to eller flere stater.

U

Udbud og efterspørgsel
Forholdet mellem udbud og efterspørgsel på varer, ydelser eller arbejdskraft er afgørende for den pris, der kan tages for dem. Udbuddet er den mængde af varer eller ydelser, som findes på markedet på et bestemt tidspunkt, og efterspørgslen er interessen blandt forbrugerne for at købe en bestemt vare eller tjeneste. Hvis behovet eller interessen for en vare, eller en bestemt type arbejdskraft, er stor, og udbuddet lille, kan prisen sættes højt - og omvendt.

Udvikling
Der er ingen enkel definition på, hvad udvikling er. Når man taler om udvikling i forhold til verdens fattige lande, tænker man typisk på økonomisk vækst og moderne teknologi. Men flere penge i et land giver ikke nødvendigvis bedre velfærd, dvs. at folk har det godt. Og ikke alle mennesker i verden har de samme ideer om, hvad der giver et godt liv eller samfund. I de senere år er man blevet mere opmærksom på, at udviklings-projekter i fattige lande skal være baseret på de lokale menneskers erfaringer og ønsker, i stedet for på udefrakommende, vestlige "eksperters" ideer. Man ser også mere på andre sider af udvikling end den økonomisk/teknologiske, som demokrati, overholdelse af menneskerettigheder og miljø. FN's organisation for udvikling, UNDP, definerer den menneskelige udvikling som en proces, hvor mennesker får flere valgmuligheder - f.eks. mulighed for at uddanne sig, for at have et langt og sundt liv og for at leve et økonomisk anstændigt liv.
[Se også Bæredygtig udvikling]
[Se også U-land]
[Se også U-landsbistand]

Udviklingshjælp
[Se U-landsbistand]

U-land
U-land står for "udviklingsland" og blev opfundet som betegnelse for verdens fattige lande, som man tidligere kaldte "underudviklede" - i modsætning til de "udviklede lande", der så blev betegnelsen for de rige industrialiserede lande, i-lande. Ca. 2/3 af jordens befolkning lever i områder, der kaldes u-lande, fordi de teknisk og økonomisk er langt fra de rige lande i niveau. En række af de lande, vi kalder u-lande, har haft højt udviklede kulturer længe før, der var civilization i den nu rige del af verden. De fleste u-lande har tidligere været kolonier. Der er ingen klar målestok for, hvornår lande kan kaldes underudviklede, udviklede eller under udvikling - men karakteristisk for u-lande er bl.a.: lav levestandard; høj befolkningstilvækst; udbredt analfabetisme; utilstrækkelige sociale, administrative og sociale systemer; ensidig landbrugsproduktionen og lille industri; transportvæsen, elektricitets- og vandforsyning, telekommunikation m.v. er utilstrækkelig. "Udviklingslandene" udvikler sig for de flestes vedkommende ikke i samme omfang eller tempo som i-landene gør. Men en række u-lande især i Asien har i 1980'erne og især i de første år af 1990'erne haft en kraftig udvikling i industriproduktion og eksport. Det gælder Kina og nogle af landene i Sydøstasien.

U-landsbistand
Udviklingsbistand er de rige i-landes offentlige støtte til u-landenes udbygning af bl.a. sundheds- og socialvæsen, infrastruktur, erhvervsliv og administration, og nød- og katastrofehjælp til særligt udsatte befolkningsgrupper i disse lande. Bistanden, ofte suppleret med private hjælpeorganisationers indsats, sker enten i et direkte forhold mellem yder- og modtagerland, eller bliver formidlet gennem internationale organisationer, f.eks. FN, Verdensbanken eller EU. I Danmark har Folketinget bestemte kriterier for udvælgelsen af modtagerlande: Man vil primært støtte et udvalg af de fattigste ulande, de såkaldte programsamarbejdslande. Der lægges også i stigende grad vægt på modtagerlandets overholdelse af menneskerettighederne.

Undtagelsestilstand
En midlertidig ophævelse af et lands forfatning, dvs. love, som kan indføres under særligt ekstrme forhold som krig, oprør, epidemier eller naturkatastrofer.

Union
En sammenslutning af stater eller organisationer m.fl., som samarbejder inden for bestemte områder.

Universel
Noget, der omfatter hele verden, eller som er meget almindeligt og udbredt.

Urbanisering
Når noget, der ikke tidligere har været byområde, bliver omdannet til det. Man kan tale om urbanisering af samfund, hvor mange mennesker flytter fra landet til byerne, som dermed vokser i størrelse.

V

Valuta
Den type penge, der bruges i et land.

Vegetation
Plantevæksten i et bestemt område.

Våbenhvile
En periode uden krigshandlinger under en krig; aftales især for at parterne kan komme til at forhandle om fred.

Y

Ytringsfrihed
Retten til frit at udtrykke sin mening, selv om den f.eks. er i modstrid med regeringens holdninger. Dog har lande med ytringsfrihed typisk nogle love for, at man ikke offentligt må sige eller skrive noget, som krænker eller skader andre - f.eks. ved at være rascistisk.

Æ

Ækvator
En linje, der går rundt om jorden og deler den i den nordlige og den sydlige halvkugle. Ækvator er en såkaldt breddekreds, som ligger nøjagtigt nøjagtigt midt mellem den nordlige og sydlige halvkugle - afstanden til Nord- og Sydpolen er ca. 10.000 km langs jordoverfladen. Ækvators længde er 40.076 km.

Ø

Ørkenspredning
Når jord bliver meget tør og svær eller umulig at dyrke pga. manglende regn og jorderosion. Ørkenspredning er et stort problem i verden, hvor over en milliard af verdens fattigste mennesker i mere end 100 lande, specielt Afrika, er truet af ørkenspredningen. Den kan bekæmpes ved at plante træer, bl.a. i sandklitter, så de ikke bevæger sig.
[Se også Jorderosion]

Galathea 3

Da Galathea 3-ekspeditionen 25. april 2007 lagde til kaj ved Langelinie i København, sluttede alle tiders eventyr. Forskerne på ekspeditionsskibet bragte prøver, data og ny viden med hjem. Nu ligger de første resultater klar.
Læs mere om Galathea 3-ekspeditionen

Videnbanken

Videnbanken er indgangen til Morgenavisen Jyllands-Postens verden af viden. Her er samlet tusindvis af artikler, fotos, grafikker, undervisningsforløb, digitale kort og meget andet.
Søg i videnbanken

Projektrum

Et projektrum på viden.jp.dk giver dig mulighed for at lave dit eget udvalg af dokumenter fra portalen. Du kan også lave links til andre sites og uploade filer, som du gerne vil dele med andre.
Læs mere om projektrum

Undervisning

I en række temaer sættes fokus på aktuelle emner fra globalisering og klimaændringer til AIDS og truede dyr. Temaerne omfatter baggrundsartikler, temaer, fakta og undervisningsforløb med lærervejledninger og konkrete opgaver.
Gå til JPs undervisningstemaer

Multimedie

I multimedierummet finder du billedserier, videoer og multimediepræsentationer fra blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.
Gå på opdagelse i multimedierummet

Mediarium

Besøg Jyllands-Postens Mediarium i Århus eller København og bliv journalist for en dag. Det er sjovt - men det giver også stof til eftertanke.
Læs mere om JPs Mediarium

Quiz og spil

Find et land i Afrika, tag Jorden rundt med Galathea, eller test din paratviden. Her finder du Jyllands-Postens videnspil, hvor du kan prøve dig selv eller udfordre en ven.
Test din viden her