Sitemap | Avanceret søgning |

På kanten af Afrika

Landsbyen Chinde med den glorværdige fortid er forfalden, isoleret, fattig og uden meget synligt håb. En dag vil den forvinde i havet som de to tidligere byer på steder.

Af Viggo Lepoutre Ravn og Mik Eskestad (foto)
Publiceret 27-09-2003

Chinde

Landsbyen på 18,4 grader sydlig bredde og 36,3 grader østlig længde er endestationen i den folkerige Zambezia-provins i Mozambique. Ingen landsby ligger længere væk og er mere besværlig at komme til og fra. I regntiden kun via båd.

Men ikke nok med, at Chinde ligger på kanten af Afrika i den fortabte ende af Zambezi-flodens delta. Den forsvinder også bid for bid, efterhånden som havet fortærer dens jord og bygninger.

De ca. 3000 indbyggere i landsbyen bor i det tredie Chinde. De to andre er forsvundet.

»Ingen ved præcist, hvor de to andre Chinde lå. Alt materiale fra den første er væk, og den anden er skyllet i havet. Men vi ved, at den tredie Chinde går samme vej. Det er bare et spørgsmål om tid,« siger assisterende guvernør i Chinde, Francelina de Jesús.

Hun har i et snuptag skiftet tøj til et blomstrende capulana-kjole og fundet en bil, så de fremmede journalister kan tage hendes hjemby i øjesyn. Franzelina de Jesús viser stolt de mange hundreder små salgueiros-stiklinger frem, som skal plantes ud på familiernes jorde i nærheden af stranden for at hindre yderligere erosion. Træerne er doneret af FN's fødevareprogram.

Havnen er nedslidt og minder mest af alt om en skibskirkegård. Rustrøde farver dominerer. Ingen har nogensinde bekymret sig om at rydde op.

Lidt derfra ligger de lange, hvide strande. Øde. En frisk havbrise hvirvler det fine sand op i luften. Brændingen er stærk.


På kanten af Afrika (1)
»Vi ved, at den tredie Chinde går samme vej som de to første. Det er bare et spørgsmål om tid,« siger assisterende guvernør Francelina de Jesús.
Foto: Mik Eskestad<br>

Skibene forsvandt

Al havnetrafik stoppede, da sukkerselskabet Sena Sucar lukkede i 1982 på grund af borgerkrigen. Nu er en afdeling af Compañía Sena genetableret i Marromeu, fire timer væk i båd, så i ny og næ lægger enkelte skibe til kajen side om side med havnens halvt synlige skibsvrag.

Francelina de Jesús administrative opgave virker uoverkommelig. Chinde bliver ikke kun ædt op af havet, men også af den massive, fugtige hede, som omklamrer mennesker og bygninger. Som supplement til de allestedsnærværende lerklinede hytter har en del af husene på den ukrudtsplagede hovedgade i Chinde tydelig vis en stolt kolonifortid.

Måske fra dengang ved århundredeskiftet, da Chinde som britisk ejet enklave i portugisisk territorium kunne prale af beliggenheden ved indsejlingen til Zambezi med stor havneaktivitet til følge. Adskillige aviser og papirer på byens kommunekontor vidner om en glorværdig fortid.

Nu ligner samtlige huse tomme skaller. Skeletter. Som en militær øvelseslandsby efter et hold nye rekrutter med løst krudt. Kun få af husene er beboet beboet.

Her er få forretninger, som kun fungerer, når der er varer. Byen overlever på selvforsyning af ris og fisk og lidt husdyr. Chinde har én underskole, som tager elever op til ca. 12 år, men slet ikke dækker behovet. Distriktet har godt 129.000 mennesker, 161 lærere og ingen skole på højere niveau.

»Men vi planlægger at bygge én næste år,« siger Francelina de Jesús åbenhjertigt uden vide, hvor pengene skal komme fra.

Situationen er den samme i et utal af andre mozambiquiske landsbyer. Distriktet fik sidste år midler fra undervisningsprogrammet i Zambezia til at bygge en båd og købe en motor, så de kan besøge de skoler, der ligger spredt rundt omkring i deltaet. En anden national organisation har foræret byrådet tre både for at forbedre kommunikationen med provinshovedstaden Quelimane.

Da man sidste år skulle bringe eksamensopgaver til Chinde, foregik det pr. fly.

Under de store oversvømmelser i 2001 slap landsbyen nådigt, mens nabobyerne Luabo og Matilde var hårdt ramt. Nødhjælpen kom, men forsvandt lige så hurtigt igen, mener Francelina de Jesús.

»Vi var glade for hjælpen, men folkene var her kun i et par dage, så tog de videre. Det var slet ikke nok, « siger hun.

Håb om en rigtig læge

Skulle Chinde-distriktet igen blive ramt af nye oversvømmelser, ser det sløjt ud. Men den assisterende guvernør kender alt til de nye advarselssystemer, som Mozambiques Røde Kors har etableret i flere udsatte byer med henblik på at advare mod kritisk vejr.


På kanten af Afrika (2)
Det var her fra Chinde, at den danske opdagelsesrejsende Johan Støckel forlod Afrika. Byen er i dag en skygge af fordums storhed, da havnen blev anløbet af skibe fra nær og fjern.
Foto: Mik Eskestad

Også sundheden presser Chinde. Hospitalet er det eneste fungerende i distriktet. Der er 26 senge til de 129.000 mennesker, for hvilke transporten til Chinde er en umulighed for de fleste. Hospitalet har ingen læge, men tre sygeplejersker og en "técnico", som er det nærmeste, Chinde kommer en uddannet læge.

»Vi vil gerne have en rigtig én,« siger Francelina de Jesús.

Mens vi venter på, at Francelinas veninde Doña Isabel skal forberede en frokost af kylling og ris, kommer fuldmægtig Anselmo Ramalho forbi med kommunens seneste årsrapport, nedfældet på nusset papir med maskinskrift. Det er byens eneste eksemplar. Rapporten konstaterer blandt andet, at kun én ud af fem møller i distriktet fungerer.

»Vi mangler penge til en mølle, så vi kan få malet vores maniok, kassava og majs,« siger Anselmo og spørger, om jeg ikke kan forhøre mig i Danmark om mulighederne for at få et projekt sat i værk.


På kanten af Afrika (3)
Chinde forsvinder bid for bid efterhånden som havet fortærer dens jord og bygninger.
Foto: Mik Eskestad

På helt absurd vis har rapporten også et punkt, der hedder turisme. Så er der måske alligevel håb?

»Vi har fine strande, men ingen besøgende og ingen midler til at udvikle noget som helst, der kan give overskud,« beklager Anselmo.

Fuldmægtigen har mere ret, end han måske selv aner.

På kanten af Afrika er alting svært.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere