Sitemap | Avanceret søgning |

Vandgiganten

Cahora Bassadæmningen har ligget stille det meste af sin levetid, forsyner et mættet elmarked med energi til dumpingpriser og gør kun ringe gavn i hjemlandet.

Af VIGGO LEPOUTRE RAVN & Foto: MIK ESKESTAD
Publiceret 23-09-2003

Cahora Bassa:

Midt i ingenting i det centrale Mozambique blandt den ene lerklinede jordhytte efter den anden ligger en dæmning, der kan få de fleste ingeniører til at savle. Og imponere selv den mest kritiske turist.

Nedkørslen i hårnålesving til Cahora Bassa-søens smaragdgrønne vand er forretten, og synet af Cahora Bassa-dæmningens 171 meter høje, massive betonfront udgør hovedretten.

Man kan spadsere en tur på kanten og spejde ned langs den historiske Zambezi-flod som mellemmåltid. Desserten er en tur ad den skiltede landevej, som bortsprængt klippevæg har gjort plads til ned mod dæmningens hjerte. I turbinehallen åbner sig et James Bond-landskab med fem turbiner, arbejdere med farvestrålende sikkerhedshjelme og et kontrolrum med et hav af dippedutter.

Der står man så med vand på begge sider og måber over menneskets skaberevne. Men kun en kort stund. Dæmningens historie og uudnyttede potentiale maner til eftertanke.


171 METER
Fra toppen af Cahora Bass-dæmningens indre.

Officielt er Cahora Bassa verdens femtestørste af slagsen.

»Men hvis man måler på elproduktionen, glider vi et godt stykke ud af top 10,« siger dæmningens informationsmedarbejder Jorge Mantinoss.

Også på andre områder er der ridser i den officielle lak. En strid om elpriser og ejerforhold fortæller historien om, at Portugal ikke har sluppet sit greb om den gamle koloni.

Selv om Portugal overlod Mozambique til selvstændighed i 1975 og underskrev en protokol om at overgive dæmningen 100 procent til det ny, afrikanske land, ejer den portugisiske stat stadig 82 procent af aktierne hos driftsherren HCB (Hidroeléctrica Cahora-Bassa). Den mozambiquiske stat ejer resten. Hårdknuden skyldes en kæmpegæld på anslået to milliarder dollars (over 13 mia. kr.), som portugiserne aldrig har fået tilbagebetalt.

17 års borgerkrig

Gælden blev tilsyneladende oparbejdet under Mozambiques 17 år lange borgerkrig. Her saboterede kampe mellem Renamo- og Frelimo-styrker de elmaster, som skulle forsyne dæmningens største kunde, Sydafrika, med strøm. Samtlige 17 år lå Cahora Bassa så godt som ubenyttet hen. Kun de to nærmeste større byer fik gavn af produktionen.

Misbruget har kostet portugiserne dyrt i vedligehold, og den portugisiske stat venter stadig på at få de tabte driftsomkostninger hjem igen. Først da vil Mozambique stå som eneejer.

HCB og Portugal kan dog enes om én ting: At skyde skylden for gældsmiseren på det sydafrikanske elselskab Eskom, som kun vil give en trediedel af den pris, som HCB mener er retfærdig. I lang tid truede Portugal med at hive Eskom i retten. Sydafrikanerne gav sig en smule på pengepungen, og truslen blev trukket tilbage i håbet om at forøge chancerne for at genforhandle en bedre kontrakt.

Det er aldrig sket, og for nuværende er der ingen ny kontrakt på vej. De seneste forhandlinger brød sammen, og parterne har lagt hinanden på is. Det fik HCB-bestyrelsens formand Carlos Veiga Anjos til at udbryde: »Det er komplet meningsløst, at Portugal og Mozambique understøtter Sydafrika, men det er, hvad der sker, fordi den nuværende pris er komplet urealistisk.«


ENORME VANDMÆNGDER
Cahora Bassa en af verdens største dæmninger. Ved maksimum gennemstrømning vil den kunne fylde syv olympiske svømmebassiner på ét enkelt sekund.

Optimal produktion

De seneste par år har dæmningen ellers nærmet sig optimale produktionsforhold.

»Med undtagelse af perioder med oversvømmelser i 2000-2001, da flere elmaster blev ødelagt, har dæmningen produceret 95 procent af sit maksimum på 2075 megawatt siden 1999. Så det går den rigtige vej,« siger Jorge Mantinoss. Dog summer elledningerne hverken i dag eller resten af ugen. Dæmningen gennemgår et større renovationsarbejde og producerer derfor kun strøm til eget forbrug.

Således er historien om portugisernes mesterværk kort fortalt en historie om lutter spild af energi.

Jorge Mantinoss har en anden opfattelse.

»Vi laver den mest miljøvenlige form for energi, og mon ikke Sydafrika snart rykker sig i spørgsmålet om elpriser? Desuden vil vi være klar til den dag, Mozambique udvikler en industri, som fordrer en større elforsyning,« siger informationsmedarbejderen.

Eksport til spotpris

Den dag ligger langt ude i fremtiden. I dag går blot tre procent af dæmningens samlede forsyning til Mozambique. Cahora Bassa ville sagtens kunne dække hele Mozambiques strømforbrug, men verdens trediefattigste land er slet ikke gearet til at udnytte blot en brøkdel af dæmningens potentiale. Resten af strømmen eksporteres til Sydafrika, Zimbabwe og Namibia til spotpriser på et marked, som i forvejen er overforsynet.

Og på hovedvejen fra Tete til Songo ved dæmningen fremstår endnu et af dæmningens mange paradokser. Her ligger landsby på landsby under de store elmaster, som fører ledningerne sydpå. De har ingen strøm. Mozambiques elselskab EDM har aldrig sat sin fod her.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere