Sitemap | Avanceret søgning |

Kister til et døende folk

På grund af den tiltagende HIV/AIDS epidemi er efterspørgslen på ligkister enorm i Malawi. Hos "Rumphi 24 hours Coffin Workshop" sælges de ofte på kredit.

Af Viggo Lepoutre Ravn
Publiceret 14-09-2003

Nkhata Bay

I et lille nymalet skur gemt lidt væk fra hovedvejen ind til Nkhata Bay står fire ligkister klargjort til brug.

Den lakerede ambassadørkiste med sølvspraymalede beslag og et kighul i hovedenden tildækket med plexiglas hviler ved siden af den mindre og mere simpelt udformede børneligkiste.

De er den 32-årige Frazer Grisham Bandas værk og kreeret med en hjælpende hånd af assistenten Nemlord Chingawa Aniokoh Nyasulu på 23 år.

I dag er der på usædvanlig vis ingen kisteafhentning i deres lokalafdeling af "Rumphi 24 hours Coffin Shop", som også har afdelinger i Mzuzu og Rumphi. Så kan kistemagerne koncentrere sig om at snedkerere endnu en fyrretræskiste ved den primitive træbænk med hammer og høvl som eneste redskaber.

Arbejde mod uret

»Andre dage får vi op til 10 bestillinger om dagen, hvilket gør det svært at følge med. I denne uge har firmaet omkring 30 bestillinger. Vi arbejder altid imod tiden, for hver enkelt kiste tager én til halvanden dag at lave,« siger Frazer Banda.

Han er kistemager på 10. år og blot en lille brik i en blomstrende malawisk kisteindustri. Alt fra store firmaer med op til 50 ansatte til gadesnedkere langs Blantyres indfaldsveje er beskæftiget i branchen, der samtidig oplever store problemer med at skaffe træ til produktionen. Malawi er næsten ryddet for skov, så meget træ importeres fra Mozambique. Kisterne varierer i pris alt efter størrelse og udsmykning. De billigste går for godt 200 kr. De dyreste koster op til 6.000-7.000 kr.


Kister til et døende folk (1)

Foto: Mik Eskestad

På tætteste hold har Frazer Banda fulgt udviklingen med en eksploderende HIV/AIDS-epidemi, som er ved at tvinge det malawiske samfund i knæ. Han beklager baggrunden, men indrømmer, at andres død er blevet hans brød, og at forretningen går strygende.

»Det er ikke en fornøjelse at lave kister, for jeg kender de pårørendes smerte. Men jeg gør det, fordi der er efterspørgsel og for at hjælpe mit folk,« siger Frazer Banda, der har mistet venner på sin egen alder på grund af AIDS. Det har de fleste malawier, vi snakker med. Måske derfor har hans øjne et melankolsk udtryk. Smilet er til gengæld ægte malawisk. Varmt og smittende.

Frazer kan ikke rigtig forklare, hvorfor så mange dør af sygdommen.

»Vi er jo bare mennesker. Hvis man drikker øl og går ud og morer sig, skal der ikke meget til, før man bliver smittet. Hvis man tager det sidste skridt med sex, er det den visse død,« siger han.

Ambitioner

Frazer Banda er uddannet på Lilongwe Technical College og har på grund af sin håndværksuddannelse ikke haft problemer med at finde arbejde. Han er ved at spare op til sin egen kisteforretning med rigtige eldrevne maskiner og lægger ikke skjul på sin drøm om at videreuddanne sig i England. Han anslår, at det vil koste 5 mio. kwacha (ca. 350.000 kr.) at grundlægge sin egen forretning. Foreløbigt har han sparet 700 kroner sammen.

Med kone og fem børn, der alle skal i skole, rækker den relativt gode timeløn på 12 kroner ikke langt. Men når dagens ni-til-fem er slut, fortsætter han med at lave kister og andre møbler i sin fritid for at tjene ekstra. Optimismen er i top.

»Dette arbejde giver mig ikke et langt liv, så jeg bliver nødt til at udvikle mig,« siger Frazer Banda. Sammen med sin assistent, Nemlord, demonstrerer han sit arbejde med høvlen, og hvordan kisten gøres klar til afhentning med ligklæde og blomsterbuket.

Ingen ligbrænding

Malawierne kan i princippet hente deres kister 24 timer i døgnet i én af de tre afdelinger, og det sker i ny og næ, at en familie kommer forbi om natten med liget, finder en passende kiste og kører direkte ud til kirkegården for at forestå begravelsen.

På grund af fattigdom vælger praktisk talt alle kunder at betale af på månedsbasis. Ingen vælger muligheden for at blive brændt. Kulturen dikterer begravelse i en kiste, rig som fattig, ellers kommer man ikke i Himlen. Frazer Banda har endnu ikke lavet sin egen kiste.

»Nej, da. Jeg ved jo ikke, om jeg dør i dag eller i morgen. Men når jeg dør, tager jeg bare én af mine egne kister.«

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere