Sitemap | Avanceret søgning |

Den ubrugte jords land

Zambia har kronisk mangel på mad, selv om landet kunne brødføde hele det sydlige Afrika, hvis jorden blev ordentligt udnyttet. Landbruget er på stenalderniveau. I Kawambwa forsøger regionens første landbrugsorganisation at finde fodfæste, men den savner opbakning fra regeringen.

Af VIGGO LEPOUTRE RAVN
Publiceret 08-09-2003

Kawambwa,

Michael Kashita Nonde er bonde og læser til præst på halv tid, selv om han har et landbrug, en kone, tre børn og et par plejebørn at tage sig af.

Han er en virksom mand, der siger, at Gud har bedt ham om at arbejde hårdt og gøre sig fortjent til sin skæbne.

Målet er et halvtidsjob i den lokale menighed.

Midlet er de 62 hektar, hvoraf kun fire er opdyrket. 10 hektar yderligere er gjort klar til dyrkning, men det bliver måske først næste år.

»Jeg skal nok nå det. Biblen siger, at man skal arbejde hårdt, så bliver man belønnet. Det vil jeg også forkynde til de andre farmere. Tingene kommer ikke af sig selv,« siger Michael Nonde.

Han viser rundt på sit lille landsted uden for Kawambwa. Det er ryddeligt og pænt. Stuehuset er halvandet år gammelt med et gulv af cement, der er pudset med velduftende rødt voks. Det er et tegn på velstand. Stuen er forkrampet med fire flettede stole og et beskedent træbord. Toilettet lugter og skjules af et beskidt forhæng, og i det ufærdige køkken kværner radioen - endnu et tegn på velstand - løs med zambiske popsange.


Den ubrugte jords land (1)
Michael Nonde er blandt de få landmænd på egnen, der dyrker forskellige afgrøder.
Foto: Mik Eskestad

Succesrig farmer

Michael Nondes jord er godt placeret på grund af et lille vandløb i nærheden. Små vandingskanaler løber mellem de sirligt anlagte marker, som ligner en forvokset, men ryddelig køkkenhave. Enkelte hakker ligger spredt omkring.

Som en af de få på egnen forsøger han sig med dyrkning af flere forskellige afgrøder for at kunne sælge til et større marked. Michaels landsted byder på alt fra champignon over sukkerrør, kassava, søde kartofler og kål til bananer, tomater og ananas.

Sammenlignet med andre farmere i området er han en succes. Og samtidig et levende bevis på det, den nyligt grundlagte Kawambwa District Farmers Association mener, er vejen frem.

Foreningen har fat i en vigtig pointe.

Hvis bare flere zambiere var som Michael Nonde, ville mange ting se anderledes ud i Zambias kornkammer, som det nordlige del af landet bliver kaldt.

Men næsten ingen er som ham.

Kornkammer er i sig selv et ironisk udtryk, når det gælder den del af landet, som JP Explorer krydser i fodsporet på den danske opdagelsesrejsende Johan Støckel.

Frugtbar jord

Her er nemlig særdeles begrænset med korn og kamre. Til gengæld byder regionen på tønde efter tønde med god landbrugsjord, så enhver pladshungrende hollandsk landmand ville blive rød-, hvid og blå stribet i ansigtet af misundelse. Desuden er regionen garanteret en regnperiode fra oktober til maj. Forholdene for agerdyrkning er ideelle.

Alligevel udnytter de lokale såkaldte small scale farmers, husmænd, kun en minimal brøkdel af de store vidder.

Årsagerne er mange og umulige at opsummere. De strukturelle problemer er så graverende, at det er nyttesløst at pege fingre og udpege skurke. Ingen ved rigtig, hvor man skal begynde. Hos regeringen? Hos kommunen? Hos sig selv?

Syndebukke

Kawambwa District Farmers Association har flere bud på syndebukke.

Foreningen har sat JP Explorer i stævne i et nedslidt kontor midt i Kawambwa by til en orientering om situationen. Formand James Mpuku fører ordet. Han står i spidsen for det hele. Minen er energisk og engageret med en opgivende undertone.

»Mange husmænd vil gerne noget større. Men de kan ikke. Der er ingen støtte fra vores regering, som fuldstændig overser os. Vi har god jord og en god regnstruktur, og hvis vi bare fik et skub kunne vi sørge for mad til hele landet,« siger formanden.

Efter forrige års GMO-polemik, hvor den zambiske regering midt i en fejlslagen høst på grund af tørke med efterfølgende sultkatastrofe nægtede at importere genmodificeret mad fra USA, har lagrene efter en god høst igen overskud af mad.

Foreløbig mad nok

Sidste år behøvede 60 procent af befolkningen fødevarehjælp. Nu er der foreløbig mad nok.

Heri består måske hele problemet. For mad nok er for mange zambiere ensbetydende med ingen problemer. Tanken om at kunne producere mere, end man selv forbruger, ligger de selvforsynende landmænd fjernt.

I foreningens bygning er alle væggene plastret til med plancher. "Hvad er deltagelse", står der på én. "Problemtræ," står der på en anden. En cirkel med ordet problem er tegnet på midten, og ud fra den centralt placerede cirkel på hver planche flyder en lang række linier med konsekvens kæder.

De er lavet af foreningens 20 grupper og ca. 600 medlemmer i diverse workshops og skal identificere forhindringer for landbrugets udvikling.

Næsten alle linier ender i en boks med ordet død. En linie lyder: Skilsmisse - abana bacula (børnene lider) - ubulalelale (misbrug af børn) - Hiv/AIDS - Død. Det er selvfølgelig skidt for landbruget.

Kvinderne tager slæbet

På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse har husmændene angivet fattigdom, mangel på ledelse, transport, marketing og opbevaring af afgrøder som de mest presserende problemer. Men flere af slagsen fyger gennem luften.

70 procent af zambiernes husholdningsproduktion står kvinderne for. Alligevel har kvinder ikke ret til at eje jord. Den zambiske regering stillede for nylig flere rettigheder i udsigt, men det blev ved løfterne.

Endvidere er produktionen af den vigtigste afgrøde majs bekostelig. Kun de regeringsstøttede kommercielle landmænd langs den centrale jernbanelinie tjener penge på majsdyrkning. Gødning er dyrt og svært at opdrive. Såsæd skal ofte bringes fra Lusaka, som ligger 14 timers buskørsel væk. Bønderne har snakket om at lave deres egen lille forretning med gødning og såsæd, men det går trægt, for man kan ikke låne penge uden at have nogen i forvejen, og renten er høj. Desuden medvirker en århundrede gammel tradition med at afbrænde vegetationen inden regntiden til at jorden udpines. Meningen er at hente mineraler fra asken, men afbrændingen fjerner til gengæld den næringsrige organiske humus fra jordoverfladen.

Måske skal årsagerne til det fejlslagne landbrug findes langt væk fra marker, afgrøder og hakker.

»Zambierne tænker kun på sig selv og er både dovne og analfabeter. Druk er et enormt problem. Mange tror, at de ikke kan gøre noget ved deres fattigdom,« mener James Mpuku.

Og hvad med løsningen?

»Kapacitetsopbygning,« siger Elgin John Mulenga, foreningens viceformand, der selv ejer 250 hektar land, men blot dyrker de fem. Han kan ikke overkomme mere, har ingen dyr eller redskaber til at pløje med og har ikke råd til at ansætte hjælp. Elgin Mulenga drømmer om en traktor.

Kapacitetsopbygning er blevet mantraet for de lokale landbrugsledere. De skal uddannes og have mere viden.

James og Elgin roser Michael for at være én af dem, der viser flaget.

Jeg siger til dem, at de ansvarlige politikere burde komme ud til ham og se potentialet.

»Det har de været. De siger bare, at det er flot, og så hører man aldrig fra dem mere,« siger Michael Nonde.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Den ubrugte jords land (3)
Afgrøderneher bananernærmest vælter op af jorden hos Michael Nonde, hvis landbrug ligger tæt på et lille vandløb.
Foto: Mik Eskestad

Hvis du vil vide mere