Sitemap | Avanceret søgning |

Alle tiders eventyr

JP Explorer på sporet af den ukendte danske opdagelsesrejsende Johan Støckel, som for 100 år siden rejste tværs over Afrika.

Af ANN VIBEKE KNUDSEN og HENRIK THOMSEN
Publiceret 30-08-2003

For præcis 100 år siden - den 11. juni 1903 - skridtede en bornholmsk officer ved navn Johan Støckel op ad landgangen til "S/S Philippeville", som lå ved kaj i Antwerpen.

Kursen var syd. Mod Afrika. Mod eventyret. Mod drømmen om at nå det sorte kontinents indre som opdagelsesrejsende.


Alle tiders eventyr (1)
Johan Støckel fotograferet efter hjemkomsten fra sit første congoophold i 1894.

Støckel havde papir på en stilling som "explorateur" for Katangaselskabet under den belgiske kong Leopold II, som på det tidspunkt ejede Congo og drev kolonien som sin egen private forretning.

Men intet gik som Støckel havde tænkt sig. Eventyret førte ham ikke kun dybt ind i Congo, men stik mod planen også hele vejen tværs over det afrikanske kontinent.

Rejsen fra Banana ved Atlanten til Chinde mod Det Indiske Ocean var et eventyr uden lige. Men Johan Støckel skrev aldrig en bog om det:

»Folk ville blot tro det var Løgn hvert ord, og faktisk vilde jeg ikke kunne laste dem for det,« forklarede Støckel mange år senere.

Men ved sin død i 1959 efterlod han sig notesbøger, breve, billeder og andet materiale, som Bornholms Museum nu har brugt til at sammenstykke historien om en af Danmarks store, men i dag stort set ukendte opdagelsesrejsende.

I hundredåret for rejsen fulgte JP Explorer i sporet af den danske Afrika-farer. Reporterne stødte til Støckels rute ved Mweru-søen på grænsen mellem Demokratiske Republik Congo og Zambia, og herfra tog JP Explorer sidste del af Støckels rute gennem det nuværende Malawi og Mozambique til Zambezi-flodens udløb, hvor han fik skibslejlighed mod Europa.

Med på turen var Johan Støckels egne beretninger og notater fra dengang. Journalisternes mission var at beskrive, hvordan denne del af Afrika har udviklet sig de seneste 100 år - og på hvilke områder udfordringerne er de samme.

Også for 100 år siden var Johan Støckel i pressens søgelys. Det var spændende, at en dansker nu begav sig på ekspedition til Afrikas indre:

"I Søndags tiltraadte den danske Officer, Premierløjtnant af Artilleriet, Johan Støckel, en længere Udenlandsrejse, hvortil der knytter sig særlig Interesse. Premierløjtnanten er udsendt af den belgiske Kongostats Finansdepartement til at lede en Expedition, hvis Formaal er at finde Guld og Ædelstene i Katanga-Distriktet Vest for Tanganyika-Søen i Øst Afrika. For ca. 14 Aar siden fandt en engelsk Missionær i disse vilde Egne gentagne Gange Diamanter, og Sandsynligheden for der at finde mange af dem, er jo ret stor; thi den samme Bjergkæde, der i Kimberley udviser stor Diamantrigdom, strækker sig op i Katanga. - Den omtalte Missionær manglede imidlertid de nødvendige Apparater til at angive Stedets geografiske Beliggenhed, saa hans Opdagelse kunde ikke umiddelbart udnyttes. Kongostaten sendte da med kort Tids Mellemrum to Expeditioner derned, den første under Stæhrs, den Anden under Delcommune; men ingen af dem opnaaede at finde de skjulte Skatte. Nu vil Kongostaten gøre et Forsøg med en tredje Expedition."

Støckel glædede sig til at komme af sted på sit livs eventyr.

Johan Ferdinand Vilhelm Valdemar Støckel blev født i Rønne 1867 som søn af Bornholms allerførste fotograf. Velbegavet var han og forlod skolen i 1885 med gode karakterer. Tog filosofikum på Københavns Universitet året efter, men kom så ind for at aftjene sin værnepligt.

Uddannelsen i militæret var årsag til den bryske, kontante og pedantiske væremåde, han lagde for dagen. På sekondløjtnantsskolen opdagede han, at en militærkarriere kunne være en livsbane, når man som fattig ikke havde råd til en længerevarende uddannelse.

Støckel mistede begge sine forældre inden for få måneder, i 1888 og 1889. De døde af tuberkulose. Han var ældst i en søskendeflok på seks. De fem andre, to piger og tre drenge, var da mellem 13 og 20 år gamle. Det gav et stort ansvar og en forsørgerbyrde, som han tog på sig.

Han var blevet hjemsendt for at læse til Officersskolens adgangseksamen. Bestod i efteråret 1889, fik endda efter eget udsagn den bedste eksamen, men kom alligevel ikke ind. Det var et alvorligt slag, som han aldrig overvandt, og som senere nederlag kun forstærkede. Det gjorde ham bitter, barsk i sin væremåde, men også selvoptaget og inderligt nærtagende. Han følte sig ind imellem forfulgt og tilsidesat, og han tørstede efter anerkendelse. De skuffelser, han havde været udsat for i ungdommen, prægede hans videre liv med et væsen, der skræmte mange væk.

Om det var skuffelsen, forsørgerbyrden, tørsten efter anerkendelse eller alle dele, der lokkede Johan Støckel til Congo, ved vi ikke.

Kong Leopold II's mystiske og ukendte koloni i Afrika var i 1880´erne og frem meget beskrevet i medierne. Ikke mindst beretninger fra den berømte opdagelsesrejsende Henry Morton Stanley - ham der fandt Livingstone - inspirerede mange til at søge derned.

Congo var mulighedernes land, men mest for mænd. På kasernerne i blandt andet Danmark hang hverveplakater fra kolonistyret, som søgte lejesoldater til "Den Uafhængige Congostat".

Congo var ukendt land, eventyrets land. Men også et land, hvor en ung mand kunne avancere hurtigere end hjemme, og måske kunne man blive berømt.

Støckel blev som cirka 400 andre unge danske mænd fristet.

En ansættelse i Congo Fristaten og det senere Belgisk Congo var normalt på tre år. I de første mange år var dødeligheden uhyggelig stor blandt de, der tog til Congo. Cirka hver tredje døde dernede. Andre måtte tage syge hjem før tid, andre igen var mærket for livet - af bl.a. eftervirkninger af malaria og sovesyge.

Johan Støckel søgte om at komme af sted flere gange, det lykkedes endelig, og i maj 1891 tog han toget til Bruxelles. Han har selv fortalt, hvordan han kom af sted:

"Jeg var den første danske Officer i de offentlige Styrker i Belgisk Congo, Kong Leopolds private Besiddelse dengang, jeg aabnede Vejen for mange andre".

Den første var Støckel dog ikke, men officer blev han i kolonistyrets lejehær, hvor han under sine tre års tjeneste var vidne til - og delvist med i - en række brutale opgør med afrikanske oprørere. Men også han blev ramt af sygdom og måtte i perioder holde sengen.

Nu - i 1903 - var Støckel så på vej tilbage til Congo med "S/S Philippeville" efter næsten ti alt andet end eventyrlige år i Danmark. På denne anden rejse ville han ikke lade sig nøje med en post i det kystnære og udforskede Nedre-Congo. Han ville ind i landets eksotiske og mystiske indre.

Støckel havde to års kontrakt med Katangaselskabet og et løfte om, at alt hvad han havde behov for af videnskabelige instrumenter, våben og telt m.m., ville stå til rådighed, så snart han havde afsluttet sin rejse med dampskib på floderne og var kommet til posten Lusambo, midt inde i Congo.

Den 30. juni nåede han til Afrika, og fra da af kan vi følge ham dels gennem notesbøger og erindringer, dels ved de mange sagsakter, som rejsen desværre også resulterede i:

"Den 6te Juli om Morgenen forlod jeg Matadi med Jernbanen, overnattede samme Nat i Tumba og ankom næste Aften til Leopoldville, og havde saaledes i 2 Dage tilbagelagt de ca. 400 km gennem Krystalbjergene, som i Aarhundreder havde hindret Portugisernes videre Fremtrængen og som i min første Term krævede 3 Ugers strabadserende Marche ad den Karavaneroute, der paa Grund af de utallige baade hvide og sorte Ofre, som den krævede, almindeligst kaldtes "Congos Kirkegaard"."

Johan Støckel kom til Leopoldville - nu Kinshasa - 7. juli 1903. Han berettede hjem om de skandinaver han mødte, og om alt det nye han oplevede. Han var f. eks. vældigt imponeret af, at Leopoldville lå oplyst af elektriske glødepærer.

Alt var dog efter Støckels mening ikke, som det burde være. Kirkegårdene var forfaldne, skandinaverne blev ikke behandlet særligt godt, syntes han. Heller ikke den indfødte befolkning. Han skrev et langt brev til sin kone om de genvordigheder, han mødte på sin vej. Brevet kom i hænderne på en journalist fra "Nationaltidende". Der var på det ti

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Alle tiders eventyr (2)
Johan Støckel fotograferet efter hjemkomsten fra sit første congoophold i 1894.

Foto:

Hvis du vil vide mere