Sitemap | Avanceret søgning |

Hvad har vi dog gjort...

Der er dage, da alt går i fisk. Dage, da man må klø sig selv i nakken, slå ud med armene og blot konstatere, at i dag gik den bare ikke. Det er pokkers, og det gør ondt. Men der er intet at gøre. Sådan en dag havde jeg i dag.

Af Viggo Lepoutre Ravn

Publiceret 09-09-2003

Mbala

Johan Støckels rejsenoter: d. 24/4, 1904 Kasakalowe: Afsted før Dag da Bærerne sagde, at vi ellers ikke naaede Kasakalowe. Efter 5 ¼ Times Marche sagde de, at vi vare Halvvejen. Efter endnu et kvarters Marche viste de mig K. nede ved Tanganikasøen. Det synes at være lige klods paa; men vi skulde ned ad Bjerget Moenda, og det tog 2 h 35 m for mig og 5 h 05 m for Bærerne. Jeg kan forstaa, at for den, der skal kravle op ad det, var det virkelig Halvvejen det Sted de viste mig. De sidste 40 m i Strandkanten langs Tanganikas Sydkyst. - Mine Marchstøvler; der i den store Moëro Sump med sit tornede Krat fik flere alvorlige Flænger, ere i dag blevne revne helt i Laser af Trærødder og skarpe Stene under nedstigningen af Moënda, maa binde dem sammen med Lianer.

Der er dage, da alt går i fisk. Dage, da man må klø sig selv i nakken, slå ud med armene og blot konstatere, at i dag gik den bare ikke. Det er pokkers, og det gør ondt. Men der er intet at gøre. Sådan en dag havde jeg i dag. Vi lagde ellers ud med at grine meget af Mester Miks svigermor Anny, der har det med at hælde den ene kliché efter den anden ud i æteren. Og gentage dem, så alle er med. Mik er vist lidt træt af det, men på den gode måde. Det drejer sig om klichéer a la; Hvad har vi dog gjort, for at vi skal have det så godt? Eller: Selv en blind høne kan finde et guldkorn. Efter dagens besøg i Zambias eneste havneby Mpulungu, en by, der ikke rangerer meget højere end en losseplads, kan jeg ikke slippe af med et par reviderede versioner af Annys ordsprog. Hvad har jeg dog gjort for at fortjene dette? Eller: Blind exploratør kan ikke finde akvariefisk.

Forhistorien

Forhistorien er den følgende: Efter en god overnatning i det hyggelige Thorntree Guesthouse i Kasama, hvor de viste TV-billeder fra Sky af britiske troppers landsætning i Irak og en David Ginola-scoring for Tottenham, kører vi to timer til Mpulungu. Her har vi en aftale med verdens største akvarium. Tangyanikasøen ligger smukt omkranset af bjerge med en enkelt båd blidt vuggende ude i horisonten. Vi er taget hertil for at finde akvariefisk, og helst nogle, der stråler mere end en regnbue. Små firmaer, der har specialiseret sig i at dykke efter og fange de mange ciclider, hvoraf 200 arter kun findes i netop denne sø, eksporterer store dele af fangsten til USA og Europa. Men først skal vi lige finde et sted at bo.

Da vi nu rejser i fodsporene af eventyreren Johan Støckel, som ifølge sin notesbog fra d. 24/4 1904 ankommer i landsbyen Kasakalowe, hvad ville så være mere oplagt for Exploreren end at overnatte i Kasakalowe Lodge i Kasakalowe Bay præcis 99 ½ år senere? Stedet ligger lige uden for Mpulungu og værelserne er fine, men uden strøm. Øv. Det går ikke. Så meget for en historisk overnatningsmulighed. The Haven er lukket og ejeren flygtet til Botswana. Nkupi Lodge er under ombygning, og de få brugbare værelser er optaget. Under vores jagt på logi spørger vi os omkring angående fisk og både. Svarene er nedslående og absolut uden gevinst.

Det er åbenbart mere uden for sæsonen end på Fanø i november. De fleste firmaer holder stadig sommerferie, og lidt ekstra research hjemmefra ville have afsløret, at fiskeriet praktisk talt står stille ved fuldmåne. På Tangyanika fisker man om natten med små lamper, som tiltrækker fiskene. Under fuldmåne har den anordning ingen effekt. Det hele begynder at smuldre. Jeg bander og svovler, og resten af Explorer-holdet tier for ikke at pirre mig yderligere. Tilbage gennem den møgbeskidte og særdeles nedslidte havneby, som slet ikke matcher søens skønhed. Sidste mulighed for tag over hovedet er Tangyanika Lodge, hvor skiltet lover telefon, internet og bad. Vi kører ad endnu én af de uduelige grusveje, som Zambia excellerer i. Og fortsætter. Lidt mere. Der er intet. Efter 4 km tilbagelagt på et kvarter siger Peter Wath fra DR stop »Her er sgu ingen lodge,« siger han.

Ser syner

Vores to chauffører og Pub-løver, Brian og Perry, bestemmer sig for at gå - i stegende sol og 32 grader - hen ad vejen, der nu er blevet til en sti, for at undersøge terrænet. Resten af os venter. I en time.


Hvad har vi dog gjort... (1)
Perry og Brian er taget ud for at finde Tangyanika Lodge, mens resten af Explorer hænger med hovedet.
Foto: Mik Eskestad

Værdifuld tid går til spilde. Jeg ser syner af et akvarium, der falder i stumper og stykker med knust glas og små farverige fisk, som smutter væk mellem hænderne på mig. Lige som den historie, Jyllands-Postens læsere ikke får i denne omgang. Da Perry og Brian kommer tomhændede tilbage, beslutter jeg at søge heldet en sidste gang ved havnen, men der er mennesketomt. Et par havnevagter piller den sidste rest af håb væk. Du får ikke noget i dag, siger de. En time før solnedgang giver vi op. Så god er historien jo heller ikke, forsikrer jeg mig selv om. Tilbage til Mbala, hvor madmoderen serverer ris og kylling. Det har vi fået fire ud af seks aftener i Zambia, så madduften er velkendt, sikker, tryg. Som vi sidder dér rundt om bordet i træt tavshed kommer Annys ordsprog igen til sin ret. Hvad har vi dog gjort, for at vi skal have det så godt?

explorer@jp.dk

Landefakta
Zambia
Vidste du, at hovedstaden hedder Lusaka, at arealet er 752.614 km², og at befolkningen er på ca. 10,5 millioner mennesker?

Zambia
Zambia grænser op til Angola, Congo-Kinshasa, Malawi, Mozambique, Namibia, Tanzania og Zimbabwe. Landet er på 752.614 kvadratkilometer, og hovedstaden er Lusaka.

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Zambia

Klassetrin
7.-10. klasse