Sitemap | Avanceret søgning |

Zambisk laissez faire

Johan Støckels rejsenoter: d. 19/4, 1904 Mukula - Morads Kilobuto og R. Kisere.

Af Viggo Lepoutre Ravn Foto: Mik Eskestad

Publiceret 07-09-2003

Kawambwa

Vand til Hagen og paa 5 steder over Mandshøjde. 600 meter bred. Mine Skind fuldstændig under Vand. Min Cabine Kuffert halvfuld af Vand.

Johan Støckels erindringer: d. 20/4, 1904 Monokola - Moradset; først ved Minokola ude af den store Moëro Sump, som det har taget 6 Dage at komme igennem. Kort efter Afrejsen fra Moëro Søen kom jeg ud i den saakaldte Store Moëro Sump, som jeg nok havde hørt omtale som noget frygteligt navnlig i Regntiden; og vi vare netop i den allerværste Periode. Da jeg efter 4 Timers Marche kom ud af den, tænkte jeg ved mig selv, at saa havde jeg rigtignok set ganske anderledes Sumpe i nærheden af Kayumba. Men næste Morgen kom jeg på andre Tanker, da jeg efter faa minutters Marche atter kom ud i Sumpen.

En dag gik Kikuvi Mbinda op til den lokale markedsplads i Kawambwa efter tomater. Ved boderne lå både overmodne røde tomater og grønne umodne tomater. Alle sammen til samme pris. Han spurgte, hvorfor sælgeren ikke satte de overmodne tomater ned i pris, så han kunne få dem solgt og ikke behøvede at kassere dem. Naaah, det er lige meget, lød svaret. Vi har, hvad vi skal bruge. Det er okay.

Udsendingen for Mellemfolkeligt Samvirke har boet fire år i Kawambwa og bruger historien som et billede på zambiernes fatalistiske tro på, at deres skæbne er dem givet på forhånd uden mulighed for forandring.

Overalt, hvor vi kigger, bliver vi bekræftet i, at det er rigtigt. I det uvejsomme nordlige Zambia ser udviklingen ud til at have stået stille i hundreder af år.


Zambisk laissez faire (1)
Det vækker en vis opsigt, da vi må køre flere gange frem og tilbage for at få det helt rigtige billede til logbogen.

Kikuvi Mbinda slår ud med armene på sin hyggelige veranda over et par congolesiske Simba-øl:

»Zambierne har mad til sig selv. De er ligeglade med de fantastiske muligheder for at handle og skabe vækst.«

Lameck Simwanza, vores kyndige indfødte og universitetsuddannede guide, siger det meget rammende.

»The Zambian people lack momentum.« Zambierne mangler drive.

Exploreren kører for tiden rundt i det zambiske kornkammer. Fuldt udnyttet ville det kunne brødføde hele landet, måske endda det sydlige Afrika. Men i Zambia er begrebet fuldt udnyttet ikke opfundet. Fødevarekriser og sultkatastrofer inden for de seneste tre år har sat sit præg.

Landbruget er på nær en lille flok kommercielle farmere, som regeringen støtter, begrænset til en stor flok husmandssteder, som kun producerer til selvforsyning. Hovedafgrøden af majs, akkurat som i resten af landet.

I Kawambwa er markeds- og infrastrukturen dårlig, så bønderne kan ikke konkurrere. De mangler gødning, viden og et ordentlig los bagi. En lille håndfuld har indset, at man kan lave en forretning ved at dyrke andre afgrøder. De forsøger sig med kål, sukkerrør og champignon.

Kun en halv times kørsel fra Kawambwa ligger flygtningelejren Kala Camp, som huser 22.000 flygtninge fra Congo. Her er alt i fineste orden, og da congolesere er kendte for at være ret så entreprenante, fungerer markedet godt. Der handles alt fra mad og tøj til kassettebånd. Bønderne i Kawambwa hungrer efter sådan et marked. Men de har intet at sælge.

Paradokset mellem lejren og det omgivende samfund bliver endnu større, når man stopper op ved Kawambwas eneste vandforsyning. Det er en naturlig kilde med en nedslidt, ubrugelig rørledning. Landsbyboerne skal hente deres vand her. I flygtningelejren findes motoriserede pumper, vandrensning, distribution og adskillige aftapningssteder. De lokale skulle bare vide, hvor godt lejren fungerer. Men det gør de ikke. Hovedparten har aldrig sat deres ben i flygtningelejren.

Vores chauffører, Brian og Perry, pakker bilerne efter to dage med ris og jordens sejeste kylling i det venlig St. Mary's Development Center Guesthouse. Prisen for to gange overnatning, to gange morgenmad, to gange aftensmad samt vasketøj for alle syv exploratører: knap 500 kr.

»Safe journey. Vi kommer til at savne jer,« råber vores madmor. Vi kører ad rødlersfarvede grusveje mod Kasama. Rejseguiden rammer plet med udtrykket MMBZ; Miles and miles of bloody Zambia.

Vi stopper op halvvejs, så Mik og Peter kan lave logbogsbillede og dækbilleder af vores to Nissan'er i det uvejsomme terræn. Det kræver en masse ture frem og tilbage. En flok indfødte med hvide sække på hovedet stopper op som forstenede og fatter naturligvis ikke, hvad der foregår. Optrinnet er da også ganske absurd. Hvem der bare kunne få et smugkig ind i deres tanker. Ansigtsudtrykkene siger det meste. Hold da op, den hvide mand er skør!

explorer@jp.dk


Zambisk laissez faire (2)
Lidt senere møder vi en smuk, ung pige med en stor klase bananer. Vi burde købe nogle af hende, siger jeg til Perry. Som sagt, så gjort.

Foto:

Landefakta
Zambia
Vidste du, at hovedstaden hedder Lusaka, at arealet er 752.614 km², og at befolkningen er på ca. 10,5 millioner mennesker?

Zambia
Zambia grænser op til Angola, Congo-Kinshasa, Malawi, Mozambique, Namibia, Tanzania og Zimbabwe. Landet er på 752.614 kvadratkilometer, og hovedstaden er Lusaka.

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere
Emner
Befolkning

Stednavne
Zambia

Fag
Geografi

Klassetrin
7.-10. klasse