Sitemap | Avanceret søgning |

Kænguru-retten indføres

Johan Støckels rejsenoter: d. 14/4 1904 Chienji - To af mine Kufferter havde Bærerne smidt i Græsset og var selv løbet deres vej. Fire Mand til Chienji for at hente nye folk. To Machila Mænd Én Kuffert. Lidt efter også de smide Kufferten i Græsset og løbe deres Vej. To andre engageredes, men kun til Kalungombe. Min Boy først nægtet; men skammede sig da jeg selv beredte mig til at tage den - Kl. 8½ Aften før jeg når K. De sidste 2½ Time i Bælgmørke.

Af Viggo Lepoutre Ravn og Foto: Mik Eskestad

Publiceret 05-09-2003

Puta, Lake Mweru

Perry, vores danskgifte newzealandske chauffør, er lidt af en spasmager. Ikke nok med, at han sammen med den lidt roligere Brian fra Sydafrika sørger for en stadig strøm af drikkevarer, pakning af bil og indsamling af vasketøj. Han er også manden bag et helt nyt fænomen på JP Explorer: Kænguru-retten.

Det hele begyndte med, at jeg dummede mig ved at blive fanget med overvægt i lufthavnen samt for at mangle et B for business i mit pas. Det var tæt på at koste en bøde på 4.000 kr. Siden har det vist sig, at flere blandt besætningen ikke står tilbage for at dumme sig til stor morskab for resten. Det foreløbige regnskab ses i bunden af denne logbog.


Kænguru-retten indføres (1)
Små sorte unger i laser og pjalter spæner rundt overalt i Chiengi og Putas gader. Nogle løber væk ved synet af en hvid mand. Andre måber. Gutten her kunne vi ikke stå for.
Foto: Mik Eskestad

Perry aner ikke, hvorfor det kaldes kænguru-retten. Men han ved, at idéen kan føres tilbage til dengang, Australien og New Zealand stadig var tilbagestående lande uden retssystem. De indfødte havde en speciel måde at afgøre tvister på. Stod en person anklaget for en ugerning, havde han mulighed for at forsvare sig selv over for en jury og en dommer, der bagefter afgjorde den anklagedes skæbne. Den praksis er for længst uddød i dag, men fungerer tilsyneladende hyppigt som selskabsleg længere sydpå.

Perry har indført Explorers egen udgave af Kænguru-retten. Begår én af exploratørerne en dumhed, kan kollegaerne anklage. Hændelsen noterer Perry i sin lille sorte notesbog. Om en lille uge, når vi forhåbentlig når Nkhata Bay i Malawi, bliver retten sat med jury og dommer. Hver især skal vi forsvare vores dumheder, og med argumentationsevnerne og heldet på plads er det ikke umuligt at slippe for bøden; en omgang til selskabet.

Jeg er allerede begyndt at forberede mit forsvar. For eksempel kan jeg slet ikke se, hvordan et manglende B i passet kan være min fejl.

I dag var vi i audiens i Senior Chief Putas palads. En særpræget oplevelse, der blev fulgt af en vandretur op til Buille-folkets hellige sted Kabwe Katenda (Stenen, som ikke bevæger sig). Det er ikke meget andet end en stor sten, der hviler næsten uden støtte på en klippe højt over Lake Mweru. Sagnet lyder, at der var to sten. En mand og en kvinde. De kom op at skændes, og da manden i dette område er stærkest, blev han stående, mens kvinden røg i søen. Kvinden giver stadig væsen af sig et bestemt sted ude midt på Lake Mweru, hvor strømforholdene er specielt farlige. På vej ned faldt jeg i snak med den 32-årige David Mutumpa. Han er Chief Putas nevø og principielt nummer to i arverækkefølgen, når høvdingen dør.

»Folket afgør, om jeg har lederevnerne,« siger han.

David er uddannet folkeskolelærer og på nær de lidt specielle familieforhold et billede på mange zambieres skæbne. Han er far til otte børn, men kun et af dem er hans eget. Broderen døde af AIDS og efterlod ifølge forskrifterne David med ansvaret for de syv børn. Nu skal David tjene til dem, sin kone og broderens enke. Alle børnene går i skole, hvilket kræver mere end en lærerløn.

»Jeg klarer mig, selv om det er hårdt,« siger han med en tillidsvækkende mine. Mange andre børn er ikke så heldige. I 2001 var hver femte barn mellem 0-15 år i Zambia forældreløs. To tredjedele af dem havde HIV/AIDS.

Lige inden Explorer sætter kursen mod Kawambwe, spørger David Mutumpa om et lille bidrag til husholdningen. Jeg afslår, men beder om hans adresse i et momentant anfald af samvittighedskvaler.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge den til.

Stillingen i Kænguru-retten er som følger:

Christine: 3. (Glemte i flyet en gave med whisky til den danske ambassadør i Lusaka. Har taget sin venindes bilnøgler med til Afrika og skåret sig i foden trods advarsler om ikke at bestige Kabwe Katenda i sandaler)

Perry: 3. (Mistede sin lommelygte første dag. Foretog særdeles hård opbremsning, da en lille dreng ifølge Perry var ved at løbe ud på vejen, og mistede sin lommekniv, som Peter dog fandt igen).

Viggo: 2. Knaldet for overvægt i håndbagagen samt knaldet ved en kontrolpost for et manglende B for business i passet.

Peter, Mik og Brian: 0.

explorer@jp.dk

Landefakta
Zambia
Vidste du, at hovedstaden hedder Lusaka, at arealet er 752.614 km², og at befolkningen er på ca. 10,5 millioner mennesker?

Zambia
Zambia grænser op til Angola, Congo-Kinshasa, Malawi, Mozambique, Namibia, Tanzania og Zimbabwe. Landet er på 752.614 kvadratkilometer, og hovedstaden er Lusaka.

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Zambia

Klassetrin
7.-10. klasse